Søg og du skal finde

Purschteknik

Det er ikke særligt svært at pürsche, hvis man benytter en rigtig pürschteknik. Da man var i militæret, og sergenten havde et behov for at vise, hvem der havde vinklerne på skulderen, eller når ens læremester havde behov for at slå fast, at det var ham, der bestemte, hed det sig altid, at al gang foregår i løb. Det stik modsatte er gældende, når det drejer sig om at pürsche. Her foregår al gang i langsom gang og helst i meget langsom gang. Det gælder også bevægelser, som når man tager kikkerten for øjnene. Vil man have en chance for at se meget råvildt samt andre dyr under en pürsch, skal man også gøre hyppige ophold og med håndkikkerten afsøge terrænet foran og på siderne af én. Når jeg bevæger mig rundt i et område med god vind, hvor jeg tror eller ved, at råvildtet står, plejer jeg at gå max. fem-otte skridt, før jeg igen afsøger terrænet foran og på siderne af mig med min håndkikkert. På denne måde kan en pürsch på f.eks. 300 meter tage lang tid. Men spændingen samt det at man føler, man er ét med naturen, kan blive så intens, at man får sved på panden, ligesom man kan høre sine egne pulsslag banke i hovedet. Når man så lige pludselig får øje på et dyr, eller endnu bedre pladsbukken, uden at han har den mindste anelse om ens tilstedeværelse, sker det ofte, at bukkefeberen lægger sin klamme hånd på ens skuldre (se beskrivelsen bukkefeber). Tilfredsstillelsen ved at have pürschet sig tæt på bukkens enemærker, uden den har registreret dette, på trods af at den er os langt overlegen i hørelse og lugtesans samt ubemærket færdsel i terrænet, kan alle bukkejægere, som har prøvet dette, sætte sig ind i. Men før dette kan lykkes, skal pürschteknikken være i orden.

Man skal sikre sig at have god vind, uanset hvor lidt vind der er på stedet. God vind er altid, hvor vinden ikke bærer i retning fra jægeren ned i hovedet på råvildtet. Hvis dette er tilfældet, hører man ikke engang dyrene smælde, nej, man ser dem ganske simpelt ikke, da de er sprunget væk, længe før man når frem. Man skal ikke gå foroverbøjet som en indianer på krigsstien, men gå ganske normalt med små skridt og med alle sanserne i højeste beredskab. Undgå at træde på grene og stop hele tiden op efter fem-otte skridt, stå helt stille og gennemsøg langsomt området foran og på siderne af dig. Det kan ikke undgås, at man engang imellem kommer til at træde på en gren, som man føler knækker med et øredøvende brag. Det eneste, du kan gøre i denne situation, er at stå fuldkommen stille og ikke bevæge dig overhovedet. Du kan være 100 % sikker på, at råvildtet i nærheden af dig har hørt grenen knække og straks har løftet hovedet og står og sikrer direkte mod lyden. Lige her falder mange bukkejægere under pürschen i “fælden”, da de efter, de har afsøgt terrænet med kikkerten, fortsætter med at bevæge sig fremad. Og det er kun et spørgsmål om tid, før man ser råvildtet springe, hvis man da ser dyrene. Når man kommer til at lave en lyd i skoven, som kan advare råvildtet om ens tilstedeværelse, skal man blive stående i meget lang tid – gerne fem minutter eller mere, så man er sikker på, at råvildtet har sænket hovedet og ikke fortsat sikrer mod, hvor lyden kom fra og på denne måde har let ved at opdage pürschjægerens videre fremfærd. Det sker, at man under sin pürsch på bukken skal forbi et hundyr for at komme videre. Forsøger man at pürsche sig forbi dette, og det lykkes, er det bare super, men skal man passere dyret på 10-20 meters afstand, er det dog sjældent, at det lykkes. Da det er sikkert, at dyret vil opdage én, er der en god måde at komme videre på. Det er nemlig sådan, at råvildt det meste af året kun smælder, når det bliver usikker på en mulig trussel. Men hvis råvildtet er sikker på, at det er et menneske, de ser på, springer de som hovedregel hurtigt væk og i de fleste tilfælde uden at smælde. Derfor kan man gå fremad og evt. vifte med armene, så dyret ikke er i tvivl om, at det er et menneske, som udgør faren, og håbe på, at dyret bliver så forskrækket, at det kun tænker på at flygte og ikke at smælde.

Resumé af pürschteknik: Meget langsom gang – gå oprejst med små skridt – efter hver fem-otte skridt afsøges området med kikkerten – giv dig god tid – nyd det.

{backbutton}

Udskriv Email