Søg og du skal finde

Råvildtet smælder

De fleste råvildtjægere har prøvet at støde et stykke råvildt, som forsvinder i skoven, mens det smælder højlydt.

Mange tror herefter, at alt håb om at skyde et stykke råvildt er spoleret denne morgen, da hele skoven jo er advaret om ens tilstedeværelse, men dette skal man ikke frygte. Normalt smælder råvildtet kun, når det bliver usikkert eller mistænkeligt over for noget. Jeg har utallige gange observeret råvildt, som smældede og løb væk, mens andet råvildt, som stod blot 50 meter fra det smældende dyr, ikke engang gad løfte hovedet for at følge med i, hvad der skete. For at råvildtet skal opføre sig så ligegyldigt, er det en betingelse, at råvildtet ikke i forvejen er udsat for et stort jagttryk eller andet, som kan stresse dyrene. Før i tiden var man overbevist om, at når råvildtet smældede, var det en advarsel til alle de andre dyr om en fare i skoven. Det er da heller ikke bevist, at det ikke også virker som advarselssignal til andre dyr i skoven, men efterhånden hælder man mere til den teori, at råvildtets smælden, når en ræv ses luske rundt i nærheden, mere er et signal til ræven om, at den er opdaget og derfor ikke behøver at bruge flere ressourcer på at snige sig nærmere. Umiddelbart virker det lidt skørt, at råvildtet skulle kommunikere med deres fjender, men ikke desto mindre er dette meget almindeligt blandt andre dyr.

Jeg har flere gange, mens jeg har været på jagt efter råvildt, skullet forbi et enligt stykke råvildt, uden at dyret skulle opdage mig. Jeg er derfor forsigtigt pürschet videre, og det er lykkedes nogle gange at komme ubemærket forbi dyret. Mange gange er det endt med, at det dyr, jeg ville forbi, opdagede mig, mens jeg måske på maven forsøgte at pürsche mig forbi dyret, og dyret derpå udstødte en højlydt smælden. Dette “problem” kan evt. løses ved tydeligt at give sig til kende, ved at vifte med arme og lign., hvorefter råvildtet ikke er i tvivl om, at det er et menneske, og derfor i mange tilfælde vil springe bort uden at smælde, da dyret har registreret ens tilstedeværelse. Havde dyret registreret mig som en püchende jæger og ikke rigtig kunne registrere, hvad det var det så, er chancen for at dyret opfatter en som et “snigende rovdyr” sandsynlig, og det ville være helt naturligt, som det byttedyr råvildtet nu er, at smælde af “fjenden”, der nu var opdaget. Ved hurtigt at ændre adfærd og vifte med armene opgiver råvildtet mange gange at stoppe “jagtscenen” ved smælden at tilkendegive, at truslen er opdaget, og derfor blot tager den næste forsvarsmekanisme i anvendelse, nemlig flugten.

Da jeg færdes meget blandt råvildtet, er det min erfaring, at hundyrene er mere i alarmberedskab og smælder meget mere end normalt umiddelbart efter, de har sat lam. Dog smælder de ikke så meget, når de står tæt på eller ved de nysatte lam.

Det er ikke unormalt, at pladsbukke også bruger en smælden til at demonstrere deres tilstedeværelse på reviret - til skræk og advarsel for andre bukke i nærheden. Denne magtdemonstration kan udvikle sig, så man nogle gange kan høre flere bukke deltage i denne verbale magtdemonstration.

{backbutton}

Udskriv Email