Buejagt er en jagtform, som bliver mere og mere udbredt i Danmark. Det er dog kun få promille/procenter af det samlede antal råvildt, der årligt bliver nedlagt i Danmark, som nedlægges med bue. I USA og andre lande er buejagt meget mere udbredt end i Danmark.
Jeg er ikke selv buejæger, men har kendskab til flere buejægere og ved derfor, hvor mange træningstimer de årligt bruger med deres buer, før de går på jagt. Og tro mig, det er ikke nemt at ramme et dyr med en pil, selvom man kun står placeret 20 meter fra dyret. De blade, som sidder på spidsen af en jagtpil, er skarpe som det skarpeste barberblad og laver en stor sårkanal gennem dyret, så det hurtigt forbløder, da der modsat skud med riffel, ikke er nogen chokvirkning overhovedet. Jeg har ved selvsyn adskellige gange set, hvor effektivt en perfekt placeret pil på bladet er, og har også set, når det ikke går efter bogen, på samme måde som der kan ske anskydninger på jagt med riffel eller hagl.
Vi har alle vores favoritjagt på råvildtet, hvor nogen er til riffeljagt, mens andre er til buejagt. Der ikke er en jagtform, som er mere “rigtig” end den anden.
Jeg kan faktisk godt lide tanken, når jeg hører buejægere sige, at de hellere vil pürsche sig tæt ind på et stykke råvildt og skyde det med bue, hvilket jeg godt kan se det udfordrende i, men når nogle få buejægere i samme sætning tilføjer ”Ja, for buejagt er nemlig “rigtig” jagt, i stedet for at sidde i et tårn med en riffel, og skyde råvildtet på 100 meters afstand…!”, så hopper kæden altså af for mig.
Jeg vil gerne understrege at jeg intet har imod buejagt, eller for den sags skyld mod jægere som jager med bue og pil. Jeg er også foregangstaler for, at det altid vil være den enkelte jæger, som suverænt bestemmer hvilken jagtform som er den rigtige" for ham eller hende. Jeg har stor respekt for de få buejægere, som tør nedlægge farlige dyr som løve, bjørn m.m. med bue og pil, men jeg har bestemt ingen respekt for de buejægere, som prøver at gøre sig selv til en bedre jæger, bare fordi han/hun har udskiftet jagtriflen med bue og pil. Det er den samme ubehagelige følelse, jeg får, som når tidligere storrygere er blevet frelste efter de stoppede med at ryge. Hvis virkeligheden nu var sådan, at buejægeren jagtede på bare tæer, i bar overkrop med en langbue, og virkelig pürschede sig fra 250 meter helt ind på 20 meters afstand af en seksårig pladsbuk, og sendte en dræbende pil fra langbuen gennem dyret … Hvis det var den måde, flertallet af buejægere jagede en ældre pladsbuk på, ja - så ville jeg bukke mig i støvet i kæmpe respekt for disse brave buejægere. Men det er desværre meget sjældent at det sker på denne måde. Stort set alt råvildt, der nedlægges med bue og pil, nedlægges på anstand, hvilket intet har med pürschjagt at gøre. Den store selektion blandt bukkene er svært at praktisere ved denne jagtform, hvorfor det ofte er de unge bukke, som kommer tæt på buejægeren. Dvs. man sætter sig langs en veksel eller et sted, hvor man ved, at råvildtet kommer. Her sidder man helt stille i timevis, i god vind, mens man venter på råvildtet. Man er selvfølgelig iført kamuflagetøj, kamu-handsker og kamu-ansigtsmaske, ligesom man kan sprøjte sig med alverdens væsker, så man ikke lugter som et mennesker mere. Derudover har man sin compoundjagtbue i kamuflage klar, når råvildtet kommer. Lad dog vær med at fordreje tingene og så ellers respektere alle jægere, uanset hvilken jagtform de holder af. Heldigvis er de fleste buejægere jeg kender, langfra den type, som jeg har beskrevet ovenfor.
Jeg kender et par buejægere, som jeg respekterer meget. Specielt én for hans mod, da han tog til Afrika og skulle forsøge at nedlægge en løve med sin compoundjagtbue. Han var total, uvidende om, at løven var udsat til formålet, hvilket bestemt ikke gjorde bedriften ringere, da han pürschede sig tæt på og sendte to eller tre pile i løven, før den forendte. Det vil jeg tillade mig at kalde “rigtig” jagt, hvis noget kan være "rigtig" jagt, da muligheden for, at man selv kan komme til skade, er til stede. Men jeg er også rimelig nem at imponere, når det drejer sig om jagt på løver, da jeg er dødsens angst for disse rovdyr.
En anden buejæger, jeg kender, er et fantastisk rart menneske. Han prøver på ingen måde at gøre sig til en “bedre/dygtigere” jæger end os andre, bare fordi han skyder med bue og pil. Han skyder med bue og pil, fordi det er den jagtform, han nu engang foretrækker, selvom han også har riffel.
Buejægeren er tvunget til at komme rimelig tæt på dyret, før den dræbende pil kan sendes afsted, men ønsker man denne spænding, er det jo enhver jæger frit for med riffel, at prøve samme jagtform og pürsche sig tæt på vildtet, inden skuddet afgives.
Den største forskel på om et dyr bliver gennemskudt af en pil eller en riffelkugle, er den at der ved gennemskud af dyrekroppen med en pil, kun er tale om et drab forårsaget af et hurtigt blodtab, modsat en riffelkugle, som udover blodtabet, også inddrager chokvirkningen i det hurtige drab. Vi jægere skal iøvrigt altid bestræbe os på det hurtige drab - men det er en helt anden historie.
{backbutton}