Søg og du skal finde

Opbrækning af dyret

Straks efter, man har nedlagt et rådyr, bør det opbrækkes. Gæringsprocessen i vommen fortsætter, efter dyret er dødt, hvorfor vommen vil svulme op i takt med tiden, der går, efter dyret er dødt, og indtil det opbrækkes.

De første gange, man opbrækker et dyr, tager det som regel lang tid, da man er i tvivl, om man nu også gør det rigtigt. Man skal lige have håndelaget. Når man først har lært det, tager det ikke ret lang tid at opbrække et dyr, og jeg er af den gamle skole, hvor jeg mener, at hvis man ikke selv opbrækker dyret, efter man har skudt det, burde man ikke have skudt det, da det er en ligeså naturlig del af jagten som det at skyde dyret. Dette har givet mig nogle hug i mit liv som skytte, da den jæger, man har guidet rundt på terrænet og fundet en buk til, ikke altid deler samme opfattelse. Han mener måske, at nu har han jo skudt bukken, og så må vi andre klare resten, som bl.a. hedder opbrækning, forlægning og trofæbehandling.

Hvis man sælger det nedlagte råvildt til et vildtslagteri, gør man klogt i at sætte sig ind i de gældende regler for, hvordan dyret skal leveres. Skal hjerte, lunger, lever, milt og nyrer også leveres sammen med dyret i en plastpose, ligesom man skal være opmærksom på hvor lang tid, der max. må gå fra vildtet er nedlagt, og indtil det er leveret på vildtslagteriet. Der er i dag meget strenge kontrol- og hygiejneregler for vildtslagterier.

 

Når man skal opbrække et dyr, gælder det om at udtage indvoldene fra dyret, hvorfor man starter forfra ved hovedet.

1) Man laver et snit fra kæbekløften og ned til brystbenet.

 

2) Nogle vælger at skære tungen fri og bruge den som stopklods, så maveindholdet bliver i spiserøret. Andre vælger at fritlægge spiserøret og skære det over så langt oppe som muligt, så det er muligt at slå en knude på spiserøret, så maveindholdet ikke løber ud. Jeg har altid fritlagt spiserøret, men har fået strubehovedet med, inden jeg skar det fri fra tungen, da det er lettere at lave en knude på spiserøret, hvis strubehovedet sidder som en klods for enden af spiserøret.

3) Mens dyret stadig ligger på ryggen, spredes dyrets bagben, og man sætter en fod på hvert bagben. Herefter skæres forsigtigt hul i skindet, således at der kommer et mindre hul i skindet ind til mavesækken, vel at mærke uden at skære hul på mavesækken. Kniven lægges mellem pege- og langfinger med knivryggen nedad mod indvoldene, og føres fremad mod brystbenet. Ved at føre pege- og langfinger på indersiden af skindet, skubbes mavesækken nedad, og dette forhindrer, at man kommer til at skære hul på mavesækken. Nogle knive er fremstillet med en bugåbner, som gør det lettere i starten, men når man har lært at bruge kniven til dette, er det mindst lige så hurtigt. Når snittet er vel udført, vil mavesækken vælte ud, som om der ikke er plads til denne.

4) Læg dyret på siden og lad maverne og tarme falde ud til siden, mens du på indersiden af ribbenene skærer mellemgulvet frit. Vend dyret på den anden side og skær også her på indersiden af ribbenene mellemgulvet frit.

5) Nu hvor der er åbnet til mellemgulvet i begge sider, føres en hånd så langt frem i dyret som muligt og griber fat om hjertet og luftrøret, hvorefter der trækkes bagud - og hjerte, lunger, lever og spiserør skulle gerne kunne trækkes helt ud at dyret. Endetarmen skæres over så langt nede som muligt. Man kan udefra skære resten af endetarmen fri og trække denne ud, forudsat man ikke skærer i kødet i køllerne. Hvis man ikke behersker denne metode, kan man åbne låsen, hvorefter det er lettere at fjerne den resterende endetarm.

6) Husk at urinblæren, som ligner en lille pose med urin, snoes nogle gange rundt og friskæres med et hurtigt snit, uden urinblæren bliver utæt.

7) Før forsigtig en kniv ind ved endetarmen for at frigøre tarmen, som trækkes ud. Nogle vælger at skære låsen op og denne vej fjerne endetarmen.

8) Dyret løftes og rystes, så dyret tømmes for blod.

Dyret ophænges i et køligt rum overtrukket med et fluenet, da det er sikkert, at fluerne og specielt spyfluerne finder dyret. Skyl ikke dyret med vand, medmindre der har været hul på mavesæk eller urinblære, og disses indhold har haft kontakt med dyret indvendigt.

{backbutton}

Udskriv Email