Et trofæ fra en buk skal ikke opfattes som endnu en ”skalp”, men der skulle gerne ved hvert trofæ - som jægeren har hængende på sin væg - være et minde om en enestående jagtoplevelse, som man altid med glæde kan tænke tilbage på.
Man bør derfor også være omhyggelig ved trofæbehandlingen, uanset om det er et stort eller et lille trofæ.
Hvem kan ikke huske den første buk, man skød ..? Den kan vi alle huske som en fantastisk oplevelse, selvom trofæet i de fleste jægerhjem er et lille trofæ. Men pyt, for den glædesrus man følte denne dag - og i dagene efter - kan ikke beskrives med ord.
Hver buk på væggen har sin helt egen historie, og selvom vi alle først kigger på de største trofæer på væggen, er det ikke ensbetydende med, at disse store trofæer er dem med de bedste minder eller den bedste jagt.
Hvis man nedlægger et stort bukketrofæ i medaljeklassen, og bukken samtidig har lidt alder med sig, kan man faktisk opnå lidt flere point ved en opmåling, såfremt overkæben ikke er savet af. Dette skyldes, at der kun fratrækkes 90 gram, hvis bukken opmåles uden at være afsavet. Men dette kan kun betale sig, hvis det er en ældre buk med et stort kranie.
Først skæres al skindet af hovedet. Nogle starter fra snuden og arbejder sig bagud mod trofæet, men det er en smagssag. Det vigtigste er, at al skindet fjernes. Underkæben brækkes bagover, mens kød og sener skæres over. Nogle vælger at sætte en del af underkæben bagpå bukkepladen, så man altid kan se tandsliddet på tænderne.
Bukken saves som på billedet - og hellere save for lidt end for meget af. Sav på en sådan måde, at man bevarer så meget af nakkeskallen som muligt, da der ligger en del vægt i denne. Fjern hjerne og andet, som man kan komme til. Læg bukken i vand i et døgns tid, så blodet kan trække ud inden afkogningen.
Opsatsen lægges i en gryde og koges mellem 20 minutter og halvanden time, afhængig af alder på bukken og lign. En dansk årsbuk skal måske max. have 20 minutter, mens en ni år gammel svensk guldmedaljebuk måske skal have halvanden time. Når du mener, at opsatsen har kogt rigeligt, tager du den op og dypper den i en spand koldt vand. Kødet skal løsne sig fra kraniet og være let at tage af. Hvis dette ikke er tilfældet, lægges den tilbage i det kogende vand, hvor den koges lidt mere.
Når opsatsen er renset for alt kød og sener, er den klar til af blive bleget. Her findes mange måder at gøre dette på. Man tager en lille plastbakke, som kraniet kun lige kan være i, og i denne hældes lidt brintoverilte i bunden. Man kan pakke kraniet ind i vat og lade brintoverilten trække op i vattet, eller man kan med en lille pensel eller vatpind i en periode påsmøre kraniet med brintoverilten.
Der må under ingen omstændigheder komme brintoverilte på selve opsatsen.
Desværre kan man ikke lovligt købe 35 % brintoverilte mere, da terrorister kan fremstille bomber af dette. Det brintoverilte, man i dag kan købe, er ikke så koncentreret, men kan stadig bruges til at blege kranierne. Efter kraniet er bleget, bliver det meget hvidt, hvis man lader det tørrer i solen.
Den sidste finish foretages ved at slibe kraniet, så det ligger plant på opsatspladen. Samtidig skal man også slibe så meget af, at øjenhulerne næsten brydes – men også kun næsten.
Med en kniv ”brydes” øjenhulen ved to snit med tre-fire millimeters mellemrum.
Opsatsen sættes på en plade og er klar til at blive hængt op på trofævæggen.
{backbutton}