Søg og du skal finde

Hvor meget taber opsatsen i vægt - efter afkogning

For at få en buk målt op forlanger man, at bukken har ”tørret” i tre måneder.

Dette forlanges, fordi opsatsen kan veje mere i gram, hvis den ikke er helt tør.

Men du behøver ikke at vente tre måneder for at få en indikation af, hvad vægten vil ende på.

De første par døgn vil opsatsen falde væsentlig i vægt, mens den tørrer.

Jeg har i årene lavet mange forsøg med vægten på trofæerne fra forskellige bukke.

En opsats, jeg ordnede, vejede den 31. maj 393 gram umiddelbart efter, den var korrekt afsavet og afkogt.

Denne opsats tabte lidt mere vægt i starten af tørreperioden, og den 19. juli (halvanden måned efter den var afkogt) vejede opsatsen 376 gram, som den holdt i den resterende tid, bortset fra den 15. august, hvor den steg et par gram i vægt, da luftfugtigheden var høj grundet et par dages regnvejr.

Denne buk mistede altså kun 17  gram, i.f.t. hvad den vejede umiddelbart efter, den var kogt af - svarende til kun 4,32 % i vægttab. Den blev senere opmålt til en bronzemedalje.

En anden opsats, jeg ordnede, vejede den 12. juli 406 gram umiddelbart efter, den var korrekt afsavet og afkogt.

Allerede den 19. juli (kun én uge efter) vejede opsatsen 381 gram, som den holdt i den resterende tid, bortset fra den 15. august, hvor den steg et par gram i vægt, da luftfugtigheden var høj, grundet et par dages regnvejr.

Denne buk mistede altså kun 25 gram, i.f.t. hvad den vejede umiddelbart efter, den var kogt af eller svarende til kun 6,25 % i vægttab.

Den blev senere opmålt til en bronzemedalje.

Vær opmærksom på, at der kan være store variationer i, hvor meget bukkeopsatser taber i vægt fra revir til revir, endda fra buk til buk.

Men det interessante ved disse ”vægtforsøg” var, at jeg kom frem til, at på det revir, jeg forvaltede, ville en voksen buk med et godt trofæ tabe max. ca. syv-otte % of vægten, når jeg sammenlignede med vægten umiddelbart efter, det var ordnet.

Derved kunne det rimeligt hurtigt fastslås, hvor meget trofæet ville veje ved en senere opmåling.

Jeg vil understrege, at dette ikke er en videnskabelig konklusion, og at tal og procenter derfor ikke kan bruges af andre. Men jeg vil stærkt anbefale andre råvildtforvaltere at lave disse ”vægtforsøg”, så man hurtigere har en ide om et nedlagt trofæs vægt og derved lettere kan skyde sig ind på, om bukken er en medaljebuk eller ej.

{backbutton}

Udskriv Email