Vildtvenlig landbrug

I den periode, hvor gammelråerne har små lam, sætter hun ofte lammene af i frøgræsmarker og lign. Desværre er det på samme tid af året, hvor landbruget kører i marken med maskiner og slår slæt – høst af grøntafgrøder.

At råvildtets lam, og bestemt også andre dyr, bliver slået ihjel, når landbruget slår slæt, er ikke den eneste fare som lurer ved dette. At have døde dyr i en grøntafgrøde kan forårsage botulismeforgiftning hos de landbrugsdyr, som senere fodres med denne afgrøde.

Med de maskiner, som bruges i dag, har man desværre ikke et system, som kan forhindre, at rigtig mange lam bliver slået ihjel eller endnu værre bliver lemlæstet af skæremaskinerne, så de senere dør. Nogle er heldige, at ræven finder dem og gør en ende på deres lidelser.

Der er ikke en offentlig tilgængelig rapport over antallet af lam, som bliver “klippet”, mens de forsøger at skjule sig i frøgræsmarkerne. Men ud fra de meldinger, jeg har modtaget, er antallet af døde lam katastrofalt stort.

Nogen tror, at de ved at have kæder hængende ned foran maskinen kan skræmme lammene væk. Dette virker også, hvis lammene er mere end tre uger gamle. Indtil to-treugersalderen er lammets eneste forsvarsmekanisme at forblive i skjulet og stole på sin kamuflage og beskedne færtafgivelse. Men dette er desværre ikke nok, når landbrugets maskiner kommer.

Det mest ærgerlige ved dette er, at der allerede er opfundet et system, som kan forhindre den store og ikke særlige dyrevenlige nedslagtning af lammene.

Det tidligere JF-Fabrikken (i dag JF-Stoll) havde for ca. 10 år siden fremstillet et produkt, som kunne afværge den store nedslagtning af lammene. Systemet var rimeligt simpelt, da man placerede en censor, som kunne registrere varmeforandringer på jorden foran maskinen og derved gav traktorføreren et signal om, at der sad et dyr foran klipperen. Traktorføreren kunne herefter enten jage lammet væk eller bære det til et mere sikkert sted, så lammet undgik den grusomme skæbne, som en tur gennem klipperen er.

Der var fremstillet et færdigt produkt, men der var ingen, som købte dette, hvorfor det blev taget af markedet igen, og en videreudvikling af projektet derved også stoppede.

Jeg vil derfor opfordre dyreværnsforeninger, de grønne organisationer og alle med indflydelse på de bonede gulve på Christiansborg og i Landbrugsministeriet til at pålægge landbruget disse foranstaltninger, så vi undgår, at så mange lam bliver slået ihjel hvert år.

Indtil videre må vi klare os med nedenstående anvisninger.

Har man et godt samarbejde med landbruget, bliver man normalt adviseret om, hvornår de kører i marken, således at man kan nå at etablere tiltag, som kan redde mange lam fra at komme i klipperen.

Der er gennem årene afprøvet mange forskellige tiltag for at beskytte årets tilvækst af lam, og umiddelbart er den bedste/billigste metode at opsætte sække aftenen før omkring de marker, som landbruget skal arbejde i. Hvis de flagrende store plastsætte sættes med 50 meters mellemrum, vil de fleste gammelråer “fjerne” deres lam fra disse marker i løbet af aftenen/natten, og på den måde har du sikkert reddet flere af lammene på reviret fra den sikre død. Foranstaltningerne skal dog opsættes dagen før, landbrugsmaskinerne kommer, da råvildtet ellers vænner sig til plastsækkene, hvis de opsættes flere dage i forvejen.

Vil man starte en diskussion om emnet, kunne man jo passende lægge ud med;

Hvem bærer ansvaret for det afbilledet lams lidelser - landbruget eller jægerne ...?

Og hvem skal betale for, at det ikke sker igen ...?

{backbutton}

Udskriv