Søg og du skal finde

Revirgrænser

Både bukke og gammelråer har revirgrænser og er territoriehævdende.

Vil man have mange bukke på reviret, skal man vide, hvilke bukke som er ekstremt territoriehævdende og overveje at afskyde dem, da en meget territoriehævdende buk sagtens kan rydde et større område for yngre bukke. Det er set flere gange, at man tror, at man har et område, hvor bukke bare ikke vil være, da man ikke ser bukke i dette område. Mange gange går der lige præcis i dette område en gammel dominerende buk, som ikke tåler synet af andre bukke. Det kan ikke gå for hurtigt med at få afskudt en sådan buk, så de yngre bukke kan få lov til at blive i området.

Jo mere territoriehævdende en buk eller rå er, desto færre dyr vil man under normale forhold have stående på reviret.

Størrelsen på bukkenes eller råernes revirer varierer meget fra sted til sted, hvorfor man ikke kan sige noget generelt om dette. Erfaringerne viser, at bukke under hegn kan stå tættere end bukke på den fri vildtbane. Hvis man har fokus på ikke at skåne de bukke (eller hundyr), som er mest terrietoriehævdende og dominerende, vil man givetvis kunne have flere dyr på det samme areal end tidligere. Fødemuligheder og gode leve- og livsbetingelser gør selvfølgelig også sit til, at flere dyr kan gå sammen på et mindre område.

På et større engstykke med gode vildtagre, har jeg bl.a. talt hele fem medaljebukke samtidig i maj måned, uden at de gad bekymre sig om hinanden.

 

Bukkenes revirgrænser

revirgrnser bukkeDe voksne bukke/pladsbukkene er i perioder meget territoriehævdende og i andre perioder mindre territoriehævdende.

I april og maj måned kan man se de til tider dramatiske “slagsmål” om revirgrænser blandt pladsbukkene.

Mange gange kommer det ikke til egentlige slagsmål, da bukkene ved at kigge hinanden ud får afgjort, hvem der er “stærkest”.

En pladsbuk indtager som hovedregel sit gamle revir år efter år, så længe han kan forsvare det. Når han en dag bliver så gammel, at han ikke kan “forsvare” reviret mere, og en ny stærk buk kommer til, finder den gamle pladsbuk mange gange et hjørne af det gamle revir, hvor han kan nyde sit otium. Meget få bukke når denne alder i Danmark.

Mange mener, at slagsmålene efter maj måned aftager, og bukkene herefter ikke er så territoriehævdende mere, hvorefter de op til brunsten og i brunsten bliver territoriehævdende igen.

Men dette er efter mine observationer ikke korrekt, da årsagen til, at man ikke ser så mange “slagsmål” mellem store bukke efter april/maj måned skyldes, at bukkene er blevet “enige” om, hvor revirgrænserne går og respekterer disse.

Selvom der er opstået “enighed” om revirgrænserne i april/maj måned, vil der i efterfølgende måneder frem til brunsten i august måned være bukke, som overskrider revirgrænserne, hvilket pladsbukke under ingen omstændigheder accepterer.

Det er oplagt, at der vil blive en omrokering af pladsbukke og revirgrænser, da vi jo netop i bukkejagten afskyder bukke. Selvom ca. 75 % af de afskudte bukke er åringer (et år gamle), bliver der da heldigvis også skudt ældre bukke. Når en pladsbuk bliver afskudt og derved fjernes fra reviret, står der flere bukke på den afskudtes buks revirgrænser, som alle ønsker at indtage hans revir. Dette er én af årsagerne til, at bukkene fortsætter kampene om revirgrænserne gennem sommeren.

I.h.t. den svenske Statens Veterinärmedicinske Anstalt (SVA), bliver der hvert år i Sverige rapporteret om bukke, som er fundet døde med punkterede lunger efter kampe med anden bukke. I materialet over dødfundet vildt fra SVA anslår man, at i et par procent af de fundne døde dyr, var stangskader årsagen til de punkterede lunger. Det interessante ved disse oplysninger er, at disse skader blev rapporteret i hele perioden fra maj til august – uden at toppe tidsmæssigt.

Når vi samtidig ved, at der i Sverige ikke bliver drevet jagt på råvildtet før i starten af august måned, beviser dette jo netop, at bukkene er territoriehævdende i en meget lang periode.

Jeg har set bukke jage med andre bukke gennem hele sommeren og efteråret. Endda så sent som i december og januar måned har jeg set bukke være territoriehævdende.

En pladsbuk tolererer absolut ingen indtrængen af andre større bukke på hans revir.

Derimod tolererer pladsbukken, at mindre bukke færdes på reviret, så længe de ikke har en udstråling, som provokerer pladsbukken.

Pladsbukken jager engang imellem med de mindre bukke, men det er tydeligt at se, at pladsbukken ikke mener denne jagt alvorligt.

Grænserne, som de store bukke selv finder ud af, kan være skovveje, levende hegn og lign. Men jeg har også set mange grænser være midt på et brakstykke eller andre steder, hvor vi mennesker ikke kan se en tydelig grænse. Men bukkene er ikke i tvivl om, hvor grænsen går, når de side om side skridter grænsen af.

Det er mig bekendt ikke bevist, hvad der gør, at de stærkeste bukke vælger et bestemt område. Det er formentlig fødevalg, jagttryk og lign., der afgør dette. Det er dog sikkert, at har du en stærk buk stående i et område, og hvis du vælger at afskyde denne, vil der som hovedregel stå en stærk buk i samme område næste år.

 

Hundyrenes revirgrænser

revirgrnser hundyrRåerne eller mere præcist de voksne råer/gammelråerne, er skam også territoriehævdende ligesom bukkene.

Derfor bør man også afskyde de mest territoriehævdende af disse, da de jager med fremtidens dyr - nemlig smaldyrene.

Modsat bukkene tolererer de voksne hundyr en vis overtrædelse af revirgrænser (se side 81).

 

 

 

 

{backbutton}

Udskriv Email