Hos kronvildtet har man påvist, at hinder med meget høj social status føder flere kalve af han- end hunkøn. Mens hinder med lav social status føder flere kalve af hun- end hankøn. Forskere mener, at forklaringen på dette kan være, at konkurrencen mellem de voksne hjorte er så hård og krævende, at hinder med høj social status har bedre forudsætninger for at kunne give kalve af hankøn (hjortekalve) en bedre start på livet, da hinder af høj social status er i bedre ernæringstilstand, og derved får kalve af højere fødselsvægt, og efterfølgende kan give kalven mere mælk efter fødslen osv. På den måde kan hjortekalven klare sig i den skarpe konkurrence om at blive den stærkeste hjort.
Hos råvildtet mener forskerne at kunne se en tendens til, at når der i en almindelig sammensat bestand af råvildt er rigeligt med føde, bliver der født et overtal af hundyr. Mens der i tætte bestande med en hård konkurrence om føden, produceres et overskud af handyr.
Disse tendenser hos råvildtet er dog så små og ubetydelige, at man ikke bør tage hensyn til dem i sine afskydningsplaner.
{backbutton}