Søg og du skal finde

Tænk på de gode gener

I 2009 havde jeg en guldbuk på ca. 150 CIC-point gående i et bestemt område. Jeg havde kendt bukken i flere år og ønskede, at hans gode gener skulle videreføres. Derfor blev han fredet, da jeg gerne ville have, at han fik beslået så mange hundyr som muligt i brunsten, så de gode gener blev bevaret. Flere bukke omkring ham måtte lade livet, da han skulle have ro omkring sig. Samtidig fredede jeg alle sunde bukke- og rålam i samme område, hvor den store buk havde beslået hundyrene. Der var ingen tvivl om hans gode gener i.h.t. opsatsstørrelsen, men kun tiden vil vise, om hundyrene i samme område også kan bidrage med noget.

En guldbuk som nævnt oven for, er i min verden meget mere værd i live end død. De daglige observationer, fotos af ham, rundture med gæster på reviret, som bliver imponeret over at se en guldbuk samt omtalen af ham blandt andre bukkejægere, er meget mere værd, end hvis han blev skudt og hang på en eller andens væg.

{backbutton}

Udskriv Email