Søg og du skal finde

Medaljerekordår 2009

Et godt gevirår har en meget stor indflydelse på, om der afskydes store bukke, hvilket resultatet af størrelsen på de afskudte bukke i henholdsvis 2008 og 2009 tydeligt beviser.

De minimum 31 guldbukke, 72 sølvbukke og 114 bronzebukkem, der er afskudt i Danmark i 2009, levede jo også i 2008, men blev ikke skudt. Og hvorfor ikke? Jeg er overbevist om, at såfremt en riffeljæger havde set en mulig medaljebuk på hans/hendes jagtrevir, ville der selvfølgelig være ydet en ihærdig indsats for at nedlægge dette trofæ. Men det store trofæ blev først nedlagt i 2009, hvilket fortæller mig, at i 2008 så “jægeren” ikke den mulige medaljebuk, da den godt nok var på reviret dette år, men ikke havde opsat en stor opsats i 2008.

2009-medaljebukken var som nævnt tilstede på jagtreviret i 2008, men havde grundet det dårlige gevirår i 2008 ikke sat stort op. Da det blev et godt gevirår i 2009, viste flere bukke sig pludselig at være medaljebukke, hvorfor de blev nedlagt i rekordantal. Dette burde overbevise skeptikerne om, at gode og dårlige gevirår har en meget stor indflydelse på opsatsdannelsen hos bukkene. Årsagen til, at 2009 blev et uovertruffent godt gevirår, kender man imidlertid ikke med sikkerhed.

Man kan ihvertfald fastslå, at det ikke har været på grund af et oldenår, hvilket du kan læse om under afsnittet oldenår. Om en korrekt råvildtforvaltning og afskydningsplaner gennem flere år allerede skulle have slået igennem, tror jeg heller ikke på, selvom jeg er bekendt med, at der er flere, som i dag har en korrekt råvildtforvaltning, modsat tidligere.

{backbutton}

Udskriv Email