Søg og du skal finde

Oldenår

Når man taler om olden, er det normalt, at man taler om agern og bog, som er henholdsvis egetræets og bøgetræets frugter, hvilke står i høj kurs hos råvildtet som fødeemne. Tidligere blev hasselnødder, spisekastanjer og hestekastanjer også regnet med som olden, hvilket de ikke gør mere.

Hvornår det bliver oldenår, afgøres ud fra vejrmæssige omstændigheder det foregående år. Hvis vejret i perioden midt juni til midt juli er det, vi solhungrende feriedanskere vil betegne som godt vejr, hvilket vil sige ikke for koldt og ikke for varmt, ikke for stor eller for lille nedbørsmængde, bliver det oldenår året efter. Man kan ikke sige, at der kommer oldenår f.eks. hvert tredje eller fjerde år, da dette pga. vejret kan svinge, ligesom egen og bøgen ikke nødvendigvis bærer mange frugter i de samme år. Der er blandt de lærde lidt uenighed om, at en meget tør sommer alene vil forårsage et oldenår året efter eller ej. En svensk forsker mener at have fundet belæg for, at der rent faktisk er hele ni forskellige årsager til, at det bliver oldenår, da der skal være et ganske bestemt antal solskinstimer, temperatur, nedbørsmængde, luftfugtighed, osv. i perioden fra midt juni til midt juli, for at det bliver oldenår året efter.

Nogle påstår, at når det er oldenår, kommer der store trofæer året efter. Dette passer ikke helt, da 2009 var det bedste trofæår i mands minde i Danmark med flere medaljetrofæer end nogensinde før. Det paradoksale ved dette er nemlig, at 2008 ikke var et godt oldenår, hvilket det skulle have været, hvis oldenår skulle passe sammen med gode gevirår.

Til gengæld var 1995 et godt oldenår, hvilket passer godt sammen med, at jagtåret 1996 på bukkesiden også var et af de rigtig gode år.

Tidligere var olden faktisk et energitilskud til mennesket. Husdyrproduktionen af svin satte pris på, når der i skovene kunne findes olden. Her var begreberne “oldensvin” og “oldengæld”, som man betalte til skovejerne for at lade svinene gå i skoven og æde de energifyldte olden, meget almindelige. Når der var gode oldenår, kunne svinene, direkte foranlediget af indtagelsen af olden, lægge betydelige mængder af fedt (oldenflæsk) på kroppen inden slagtningen til jul. I vores moderne verden skal man huske på, at det ikke er mere end et par generationer siden, at næsten alt energiforbrug kom af menneskelig arbejdskraft, og derfor var fedtindtagelse gennem svinekød en bydende nødvendighed for at kunne klare hverdagen.

 

Oldenår kontra gode gevirår

Mange mener som nævnt, at når det er oldenår, bliver det efterfølgende et godt gevirår, da bukkenes indtagelse af olden fra bøgens og egens frø, af henholdsvis bog og agern i efterårsmånederne (læs efterårsfedningen), giver et så stort tilskud af energi, at bukkene det efterfølgende forår opsætter større opsatser, end de normalt ville gøre uden indtagelse af denne olden.

For at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem oldenår og store bukkeopsatser, må man lave en sammenligning mellem, hvornår det er oldenår holdt op mod de resultater, som er tilgængelige omkring bukkenes opsatsstørrelser.

Derfor har jeg indsamlet de sidste 20 års registreringer om, hvornår bøgetræet og egetræet smider frø i form af bog agern, og sammenholdt disse data med oplysninger fra Danmarks Jægerforbunds Top 10-lister.

 

De lærde har inddelt oldenår i fire katagorier, nemlig:

1. Ingen oldenfald.

2. Ubetydeligt oldenfald.

3. Mindre oldenfald.

4. Stort oldenfald.

 

Det mest normale er, at det enten er oldenår eller ikke oldenår, men alligevel er der i denne 20-årige periode registreret flere mellemgode oldenår, altså to- og tretaller.

Danmarks Jægerforbunds Top 10-liste er den eneste målefaktor, vi har over de største bukkes gennemsnitlige CIC-pointtal. Det gennemsnitlige pointtal fra de 10 største Top 10-bukke som Danmarks Jægerforbund opmåler hvert år, er en udmærket indikator for, om året har været et godt eller dårligt gevirår, når vi sammenligner trofæernes størrelser med tidligere års trofæer. Det er muligt, at tallene ville rykke en smule, hvis vi medtog de 100 største opmålte bukke for hvert år, men dette, mener jeg ikke, ville rykke meget på sammenligningen mellem trofæstørrelserne kontra trofæårene.

Den blå streg er et diagram, som viser det opmålte gennemsnitlige CIC-point for de 10 Top 10-bukke det pågældende år. De lysegrønne lodrette søjler er agern, og de mørkegrønne lodrette søjler er bog, og de beskriver, hvornår det har været oldenår ud fra tallene 1, 2, 3 og 4. Når året får et firtal, betyder det, at der har været et stort oldenfald og dermed ensbetydende med et rigtig godt oldenår. Tallene 3 og 2 er mellemår, hvor der har været mindre eller ubetydeligt oldenfald, mens et 1-tal betyder, at der ingen oldenfald har været det pågældende år.

Hvis man holder øje med firetallene, vil man opdage, at i 1983, 1988, 1989, 1990, 1992, 1995, 1997, 1998, 2000, 2002, 2006 og 2009 var det gode oldenår for enten agern eller bog. Dette betød, at der var meget olden, råvildtet kunne æde i efteråret, og derfor ville sætte stort op det efterfølgende år. Derfor skulle 1984, 1989, 1990, 1991, 1993, 1996, 1998, 1999, 2001, 2003 og 2010 blive rigtig gode gevirår, hvis bare der skulle være enten agern eller bog med et firtal.

Hvis det var en betingelse, at det både skulle være et godt oldenår med et firtal for både agern og olden, kan vi se, at 1989 og 1995 er de eneste år, hvor der var firtaller på både agern og olden. Men 1990 blev ikke spor bedre gevirår end 1989, mens 1996 var et af de bedste gevirår, vi har haft.

Det mest spændende og bedste gevirår, der nogensinde har været i Danmark, var 2009, hvor der blev skudt et rekord stort antal medaljebukke og store bukketrofæer i Danmark. Her skulle 2008 have være et rigtig godt oldenår, hvis noget skulle passe sammen. Men år 2008 blev registreret med ettal (Ingen oldenfald) for bog og  et tretal (mindre oldenfald) for agern, hvilket dokumenterer, at 2008 absolut ikke var et godt oldenår.

Det er muligt, at oldenår kan have en positiv indvirkning på trofæstørrelserne året efter, men jeg tør godt slå fast, at der skal mere til end blot et godt oldenår for at forbedre trofæstørrelserne året efter – i hvert fald når man sammenligner med årets Top 10 fra Danmarks Jægerforbund.

 

 

{backbutton}

Udskriv Email