Søg og du skal finde

Råvildteksperter

I min verden vurderer jeg ikke, om folk er “eksperter” på baggrund af, hvad de siger, men mere på, hvad de har præsteret i bukkeverdenen. Sagt på en anden og måske lidt arrogant måde, så bør man ikke kalde sig “ekspert”, før man har bevist, hvad man kan. Det er muligt, at nogle af “teori-eksperternes” teorier er rigtige, men jeg er nemmere at overbevise om rigtigheden af disse teorier, når den person, som fremkommer med disse eller skriver om disse, selv gennem flere år har lavet medaljebukke på deres revirer. Man skal selvfølgelig altid være åben over for nytænkning, hvilket alle moderne råvildtforvaltere er, men fri mig for alle disse selvbestaltede “råvildteksperter”, som altid står klar med svaret på alle spørgsmål omhandlende råvildtet, uden at de på noget tidspunkt har leveret noget, der minder om et resultat i råvildtforvaltningen. For at ingen skal være i tvivl, betragter jeg ikke mig selv som “råvildtekspert”, da denne titel efter min mening kun bør tildeles jægere og råvildtforvaltere, som gennem årtier har studeret råvildtet og samtidig også har leveret unikke resultater.

Derfor vil jeg selv betegne Peter Zobel og i særdeleshed hans skytte på Tåsinge, Jørgen Rasmussen, som nogle af de få, der kan tillade sig at kalde sig “råvildteksperter”, uden at de dog selv gør det. De har modsat mange andre selvbestaltede “eksperter” gennem flere år produceret den ene medaljebuk efter den anden, og er p.t. i besiddelse af Danmarksrekorden på 172,2 CIC-point. På Tåsinge kørte man efter en tysk “opskrift” på forvaltningen af råvildtet, som skulle give en sund bestand af råvildt samt afstedkomme store trofæer. Jeg har fulgt stort set den samme opskrift med nogle få ændringer, og det ser ud til, at “opskriften” også virker på bukkene på Sjælland. Jeg kan allerede høre mange læsere af denne bog sige: “Nørreskoven på Tåsinge var jo indhegnet, så er det jo let nok …”. Nej, det er ikke nok at have et jagthegn for at lave store bukke, der skal meget mere til. En korrekt råvildtforvaltning kræver kendskab til råvildtet, vel at mærke et indgående kendskab og ikke bare et overfladisk kendskab til råvildets levevis. Derudover kræves mange timers observationer af råvildtet gennem flere år samt sans for og evnen til at kunne sammensætte og udføre en meget selektiv afskydning af råvildtet, både på han- og hundyrssiden. Hvis man stadig tror, at bare man har et jagthegn til rådighed om reviret, så kan alle lave medaljebukke, vil jeg opfordre disse skeptikere til at kontakte de jordbesiddere eller skytter, der i dag forvalter indhegnede jagtrevirer, og som ihærdigt forsøger at lave medaljebukke uden nævneværdige resultater. Prøv at spørge dem om, hvorfor de ikke producerer den ene medaljebuk efter den anden, når de nu forvalter råvildtet på et indhegnet areal – og det nu er så nemt?

{backbutton}

Udskriv Email