Søg og du skal finde

Bukkekald

 

At kalde bukke eller rettere sagt blade bukke er meget interessant og utroligt spændende.

De fleste bukke reagerer på bukkekaldet i brunsten, hvis man magter at anvende bukkekaldet på den rigtige måde. I Danmark kan vi ikke rigtig få det fulde udbytte af et bukkekald, da bukkejagten er slut, når brunsten begynder. Men i Sverige er der lokket mange bukke frem med bukkekald i brunsten, og vel at mærke mange gange ældre bukke, som ellers ikke ville være så nemme at komme tæt på. Uanset hvilket bukkekald, man anvender i brunsten, vil det altid være en forudsætning, at man behersker lydene i bukkekaldet, hvis bukkekaldet skal have den ønskede effekt.

Det gælder om at komme på plads uden at blive opdaget af bukken, hvorefter man helst skal sidde højt placeret, da man jo ikke ved, hvor bukken kommer fra, og den ikke skal have vind af én. Man sidder helt stille i ca. 15 minutter, før man begynder at bruge bukkekaldet. Overdriv ikke din brug af bukkekaldet og husk at bevæge bukkekaldet fra side til side, op og ned, så lyden ikke kommer fra det samme sted, men virker som et dyr, der bevæger sig langsomt gennem skoven, mens det drejer hovedet fra side til side og kalder. Start forsigtigt med at kalde og øg intensiteten. Når du kan se bukken, skal du endelig ikke kalde, så længe bukken har retning direkte mod dig.

En ældre buk med flere år på bagen og derved med en større livserfaring end de yngre bukke kommer mange gange direkte frem mod lyden, hvorefter den det sidste stykke bevæger sig i en halvbue ud til siden, så den rent faktisk kommer bagfra frem til jægeren for evt. at kunne opfange fært. Man skal passe på, at bukken ikke registrerer jægeren, når man forsøger at lokke pladsbukke til sig. Sker dette gentagne gange, er det ikke sikkert, at han hopper på den galaj mere – i det år.

Der findes udmærkede dvd’er og filmklip på YouTube, som viser, hvordan du kalder bukken til dig, men ligesom så meget andet kan man ikke læse sig til alt, så det er bare med at komme i gang med at øve sig på bukkene - vel at mærke i brunsten. Jeg behøver selvfølgelig ikke at sige, at det ikke er muligt at lokke bukkene til sig med et bukkekald uden for brunsten. De yngre bukke er de letteste at kalde til sig med bukkekaldet. De lyde, du kan få ud af de forskellige bukkekald, er lammets kalden på råen, lammets angstskrig, rå i brunst, osv. Når man kalder som et lam, kommer bukken, fordi den ved, at er der et lam, må der også være en rå i nærheden. Eller også kommer hundyret  med bukken i hælene til dig for at kigge til lammet.

Råvildtet er så snedigt indrettet, at da det er et faktum, at råen kun kan beslås i en meget kort periode, har hun det, man kalder en forbrunst. Forbrunstens formål er at tiltrække bukken, så han er omkring hende, når hun er klar til at blive beslået.

Der findes som nævnt flere forskellige slags bukkekald. Hvilket bukkekald man vælger er ikke så afgørende, som det at ramme den rigtige tone. Nogle bukke foretrækker de lidt lyse toner, mens andre fortrækker de lidt dybere toner. Der er ikke noget system i om det er de lyse eller lidt dybere toner, som lokker de ældre bukke. Det er ikke unormalt at man kan sidde i lang tid og forsøge at kalde en buk med et almindeligt bukkekald, uden der sker noget. Hvis man så skiftet over til et bukkekald med lidt lysere toner, kan det være at bukken reagerer på netop disse lyse toner, og kommer frem mod jægeren.  Mens brunsten er på det højeste er det meget let at kalde bukken til sig med et bukkekald. Efterhånden som brunsten er aftagende bliver det langt sværere at kalde bukkene til sig. Det er her at de rigtig dygtige jægere som behersker bukkekaldet og råvildtets lyde, stadig kan kalde bukkene frem.

Når man er ude og kalde bukke, er det en fordel hvis man er to personer. Fordelen ligger i at man jo ikke ved fra hvilken retning bukken komme til en, hvorfor to par øjne bedre kan overvåge et område, end hvis man var alene. Ligesom så meget andet, bliver man ikke ekspert i at kalde bukke, hvis man ikke tilbringer mange timer på jagtreviret i brunstperioden – og øver sig.

{backbutton}

Udskriv Email