Søg og du skal finde

NYHEDER

Her vil du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt. Raavildt.dk's nyhedsside vil primært omhandle råvildtet i Danmark, men vi holder selvfølgelig også øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Hvordan kan der "snydes" ved fremstilling af de store bukketrofæer?

Spørgsmålet trænger sig på, efter den seneste tids skriverier om mega bukketrofæer fra bla. Ungarn. Vi skal i det store sammenhæng, huske på at det måske ikke kun er i Ungarn at nogle få skruppelløse råvildtforvaltere, "fremstiller" store bukketrofæer på en måde som alle danske råvildtjægere tager afstand til. Råvildtforvaltere i andre Europæriske lande kan også blive fristet til at benytte "ufine metoder" i fremstillingen af kæmpe bukketrofæer.

Metoder som jeg nævner i denne artikel til fremstilling af de store bukketrofæer og specielle abnorme trofæer, fremstilles alene ud fra jægernes øgede ønsker om at nedlægge megatrofæer, eller ekstreme abnorme bukke i udlandet. Hvis efterspørgslen af disse trofæer ikke var til stede, var en debat om "snyd" i.f.m. de store trofæer aldrig opstået.

Meningen med denne artikel er udelukkende at informere om hvordan der kan blive fremstillet store bukketrofæer, eller specielt abnorme bukketrofæer, ved brug af helt uacceptable metoder, som vi jægere skal gøre alt for at stoppe, såfremt vi bliver bekendt med det, eller har den mindste mistanke om at noget er galt. 

Hvis man ved meneskets indgriben i naturen kan få opsatsen til at vokse i længere tid (og derved blive større), og samtidig kan få opsatsen til at sætte ekstra sprosser, ja så er det oplagt at nogle få vil blive fristet til dette, alene drevet af efterspørgslen på disse trofæer.
Men kan man ved menneskelig indgriben virkelig få opsatsen til at vokse yderligere? Og kan man få en almindelig buk, til at sætte op som abnorm? Svaret er desværre JA..!
Nogle mener at der findes decideret opdrætsstationer, hvor der produceres bukke, vel og mærke store bukke, på samlebånd. Jeg kan ikke udelukke at der findes mindre indhegninger hvor der opfodres bukke, men jeg tror ikke at det er hele forklaringen. Man kan nemlig rimelig nemt, med nogle få dages arbejde om året, sikre sig at der på reviret kommer store bukke og samtidig mange abnorme bukke.

Der findes 2 metoder, hvor den ene metode kan give store bukke, mens den anden metode kan give abnorme bukke. Der findes også en 3. metoder hvor man kæder de 2 metoder sammen, ja så kan man få store abnorme bukke.


Når en buk sætter sin opsats i bast, vokser opsatsen først langsomt, hvorefter den vokser hurtigt. Pludselig stopper væksten af opsatsen i bast, og basten fejes af og bukken er som vi kender den, en almindelig buk med en opsats afhængig af alder, genetiske anlæg samt miljø. Men hvad er det som stopper væksten af opsatsen i basten? Svaret er et øget indhold af det mandlige kønshormon testosteron, som bevirker at opsatsen i bast stopper sin vækst. Hvis man nu legede med tanken om at kunne fjerne denne "stopklods", ville opsatsen kunne fortsætte med at vokse i længere tid, med det ønskede resultat, nemlig en større opsats. Spørgsmålet om hvordan man kan få fjernet det øgede indhold af testosteron i blodet, som virker som en stopklods på væksten, er ligetil - man skal blot sikre, at der ikke fremkommer et øget indhold af det mandlige kønshormon (testoteron). Dette kan bla. gøres ved en kastration af bukken..! 

Mange forbinder en kastration med et kirugisk indgreb, men det kan gøres meget "nemmere", hvilket er alm. udbredt, og helt lovligt og legalt blandt gedeavlere i Danmark. Her er det nemlig lovligt at påsætte stramme elastikker omkring gedekiddets pung/testikler, så længe dette gøres før gedekiddet er blevet 30 dage gammelt. Indtil for 4-5 år siden kunne gedeavleren selv klare denne kasteration, men stramninger i dyrevelfærden har bevirket, at en dyrlæge i dag skal lægge 2 lokalbedøvelser (én i hver sædstreng), før man påsætter den stramme elastik med en specieltang. Allerede nogle timer efter "indgrebet" springer gedekiddet rundt som om intet var hændt, og ca. 3 uger senere er pungen/testiklerne visnet ind, og falder af uden at efterlade operationsår eller andet, og gedekiddet er nu en kastrat. Gedeavlere laver dette indgreb for at forhindre en efter sigende ubehagelig smag af "vædder" i kødet, og disse kastrater (kastereret gedekid) opfostres som kødkvæg indtil de slagtes. Kuperingstang til formålet kan købes på nettet incl. 100 elastikker for under 200 kr.

Hvis man overfører ovennævnte kastration af gedekid til nysatte bukkelam, kunne man nemt finde nysatte bukkelam hen over sommeren på marker og enge, og påsætte elastikker om disses testikler. Bukkelammet ville fortsætte sin vækst, blot som kastrat, og ville det efterfølgende år begynde at sætte en normal opsats. Denne opsats ville "under normale forhold" stoppe med at vokse i bast, når det mandlige kønshormon testosteron blev øget i blodet, hvorfor man godt kan forstille sig at kastrationen af bukkelamet året før, bevirker at der ikke kommer et øgede indhold af testosteron grundet kastrationen, og opsatsen vil fortsætte sin vækstperiode yderligere.
Hvis vi leger videre med tanken om at man opsatte fangbure til råvildtet i vinterperioden, gerne i januar måned mens bukkene er i gang med at sætte årets nye opsats, og giver den indfangede buk elastik om pungen/testiklerne, ja som ville resultatet blive det samme. Bukkens naturlige "stopklods" for en øget vækst af opsatsen i bast, nemlig det øgede indhold af testoteron i blodet, ville være "fjernet" grundet kastrationen. Bukken ville opsætte en større opsats end normalt, og det store trofæ er pludselig blevet en realitet. Der er ingen tvivl om at bukken vil føle en enorm smerte de efterfølgende dage efter den har fået en stram elastik om pungen/testiklerne. Bukken vil formentlig grundet smerten sidde ned det meste af tiden, og nok undlade at indtage føde, men efter et par dage, vil den stramme elastik have lukket for al blodtilstrømningen til testiklerne, og disse vil visne og efter nogle uger falde af. 
Abnorme bukke kender vi til i Danmark, når bukken i bast har beskadiget sin opsats i bast, eks. i et hegn eller lignende. Denne ydre påvirkning af basten bevirker at der enten kommer flere sprosser eller andre abnormiteter på det sted der er sket skade på opsatsen i bast.
Hvis vi her også legede videre med tanken, og valgte at ville påføre bukkeopsatsen i bast en abnormitet, var der intet lettere, nu hvor vi havde fat i bukken i fangburet. Her kunne man i samme arbejdsgang med at man satte en stram elastik om bukkens testikler, meget nemt med en hobbykniv, ridse lidt i basten og derved påføre opsatsen i bast nogle abnormiteter. Resultatet ville efterfølgende ikke udeblive, nemlig store abnorme bukke.
Mange jeg har talt med er af den overbevisning, at hvis man kastrerer en buk, vil den sætte op som parykbuk. Jeg er ikke helt enig i den betragtning, da de bukke jeg har set billeder af, som netop har været kastreret, ikke har sat op som parykbuk.

For at ingen skal være i tvivl, vil jeg understrege at jeg ikke selv har deltaget i, eller overværet ovennævnte dyremishandling. Mit kendskab til disse metoder er alene udfra beretninger fra andre, dokumenterede billeder samt min interesse og erfaring med råvildtforvaltningen.

testikler_i_brunstenHvis man som jæger skyder bukke i andre lande, og man har den mindste mistanke om at der bliver "svindlet" med trofæerne, skal man gøre sig til vane og løfte benet på den afskudte buk, for at sikre at den har begge testikler. Abnormiteter i opsatsen er straks sværere at opdage, hvis man "kun" har ridset i basten med en hobbykniv, for at fremtvinge en abnormitet.
Hvis man er på brunstjagt i eks. Ungarn, er det også et advarselssignal, hvis man kan afskyde store stærke revirbukke i medaljeklassen, uden at man ser nogle hundyr i nærheden. Alle som interesserer sig for brunstjagt, ved at en buk i brunsten konstant leder efter hundyr som er modne til at blive beslået. Bukken holder sig tæt op af hundyret, og følger hende i tykt og tyndt, indtil han får lov at beslå hende. Bukkens focus vil være på hundyret, hvilket gør at han ingen steder løber, før hundyret stikker af. Hvis man derfor under brunsten ser store stærke revirbukke, som opholder sig roligt til et bestemt sted, uden at have ét hundyr indenfor en afstand af 30-40 meter - ja så burde alarmklokkerne begynde ringe hos riffeljægeren.

Jeg så for nogle år siden en jagtfilm hvor en kæmpe megabuk fra Ungarn på ca. 220 CIC point, holder til at jægeren skyder forbi til bukken grundet bukkejægerens naturlige bukkefeber. Under normale omstændigheder vil man som jæger ikke få 2 skudchancer til en buk af den kaliber. Men bukken blev stående som om intet var hændt, hvilket gjorde at jægeren fik bukken skudt i andet skud..! Nu kan man jo ikke på en filmoptagelse se alt, og derfor kan man ikke se om der var et hundyr i nærheden, hvilket kunne være årsagen til at bukken ikke stak af, da der blev skudt forbi til den i første skud.
På samme jagttur blev der også nedlagt en anden interessant stor guldbuk. Denne buk havde også en kæmpe opsats men ser på filmoptagelserne meget usel ud. Selvom der på filmen bliver sagt at dette er områdets revirbuk, ses ikke nogle hundyr i nærheden, selvom man er på jagt i brunsten. Om dens hak i øret er menneskeskabt eller fremkommet i slagsmål med andre bukke, står hen i det uvisse. Da bukken på et tidspunkt vender spejlet mod kameraet, for at gå ind og sætte sig i et budskads, kan jeg ikke, uanset hvor mange gange jeg kigger på filmoptagelserne, få øje på bukkens testikler. Disse skulle være meget store, da jagten forgår i brunsten, og specielt i brunsten er bukkens testikler meget store. Jeg kan ikke dokumentere at den beskrevne buk i filmen tidligere er blevet kastreret, men hvis man har DVD-filmen på hylden, burde man kigge på filmen, og se om man kan se bukkens testikler, som i brunsten burde være på størrelse med den afbilledet buks testikler, på de 2 billeder til højre i teksten.
Hvis der er foregået noget "snyd" med denne buk, er jeg overbevist om at hverken jægeren eller filmselskabet er involveret i dette, da jeg kender begge, og ved at de aldrig ville deltage i noget "snyd". 

Jeg håber inderligt at Netnatur og Nordisk Safari Klubs formand Jens Kjær Knudsen, fortsætter jagten på de reelle "skurke" i hele dette cirkus - nemlig de jagtrejsebureauer som er bekendt med at der foregår "snyd" på jagtreviret, og fortsat sender kunderne derhen.

Læs evt. om råens og bukkens seksualcyklus HER

Læs evt. om opsatsen HER

Udskriv Email