Søg og du skal finde

NYHEDER

Her vil du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt. Raavildt.dk's nyhedsside vil primært omhandle råvildtet i Danmark, men vi holder selvfølgelig også øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Once in a lifetime billede

Lørdag den 10. maj 2014, vil Morten Løth som er skytte på Stensgaard, og jeg næppe glemme. 

Jeg var som så mange gange før, på Stensgaard og kigge og fotografere bukke. Morten og jeg kørte sammen rundt på Stensgaards unikke terræn, og formålet var at få set og udpeget de "rigtige" afskudsbukke, som Morten ville sætte til afskydning om nogle få dage, nemlig den 16. maj.
Vi kører ad en skovvej, og jeg sidder klar både med kikkert og kamera, for i rækkerne mellem de topkappede tujaer, plejer vi altid at se meget råvildt. Vi så ikke et eneste stykke råvildt i tujaerne, hvilket vi ikke rigtig kunne forstå, men vi kunne se at der stod flere dyr på den ca. 3 Ha store fodermark bag tujaerne, hvorfor vi kørte derud.
Da bilen stikker fronten ud på den ca. 3 Ha store kløvermark, som kun er anlagt til råvildtet, ser vi noget vi aldrig har set før, og formentlig heller ikke kommer til at opleve igen. Morten stopper bilen og vi tæller 12 rådyr på kløverstykket, hvilket i sig selv ikke er et sjældent syn på Stensgaard. Da vi i kikkerterne gennemgår bukkene en for en, kan vi konstatere at der blandt de 12 dyr, kun står to (2) hundyr - de resterende dyr er 10 bukke i forskellige størrelser.
Vi jubler begge i vores småfede jægerkroppe over synet af 10 forskellige bukke samlet på ca. 3 Ha. fodermark i maj måned, og har svært ved at sidde stille.
Da vi begge er indkarnerede bukke- og råvildtnørder nyder vi dette øjeblik, som jeg vil tillade mig at kalde "Once in a lifetime". Mens vi holder stille og nyder synet, kommer der flere dyr til, mens andre forlader fodermarken.

Nedenstående et billede af en kun 2 årsbuk fra Stensgaard som man forventer sig meget af om 3-4 år.

Til orientering kan nævnes at skytte Morten Løth på Stensgaard gennem en årrække, har gennemført den samme råvildtforvaltning som jeg gjorde på Raadegaard Gods. Resultaterne er efterfølgende ikke udeblevet, da Stensgaard nu gennem flere år har kunnet levere medaljebukke hvert år.   

Udskriv Email