Søg og du skal finde

NYHEDER

Her vil du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt. Raavildt.dk's nyhedsside vil primært omhandle råvildtet i Danmark, men vi holder selvfølgelig også øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Red rålammene

I denne tid bliver der slået mange nysatte rålam ihjel af landbruget. Alle de steder hvor landbruget slår græsslet i denne tid, er sandsynligheden for at slå rålam ihjel meget stor. Ikke bare rålammene er udsatte, men jordrugende fugle som eks. fasanen er også udsat.
raalam knust sign
Problemet er ikke de lidt ældre rålam som er sat i starten af maj måned eller før, men de rålam som er sat indenfor de sidste 2-3 uger. Deres måde at overleve på, er at blive siddende i skjul (iøvrigt er det ikke som nogen tror om råvildtet, nemlig at det ligger ned..! Nej råvildtet sidder og hvis råvildtet ligger ned er det dødt).


Naturen er så snedig indrettet, at når det nysatte lam ikke kan flygte fra rovdyret (ræven og hunde), ja så bliver rålammet siddende i skjul, og da det næsten ingen fært afgiver, er det godt beskyttet. Dette er den eneste måde at rålammet i starten af sin levetid har en chance for at overleve. Men man havde glemt at tage højde for landbrugets maskiner, da denne overlevelsesdrift bliv "indlagret" i rålammene.
Det at gennemgå markerne med hunde er muligvis god motion for hundende, men effektiviteten af denne metode er ikke særlig målbar, da selv de bedste jagthundes næser næppe kan måle sig med rævens. Og når ræven ikke kan lugte sig frem til de nysatte rålam, kan hunden heller ikke.

Opsætning af pinde med store og i vinden larmende plastsække, eller endnu bedre flammingokasser, har en betydelig bedre effekt. Gammelråen må selvfølgelig ikke nå vænne sig til flammingokasserne, hvorfor de tidligst skal opsættes dagen før der skal slåes slæt på marken.
Er man heldig og få øje på et nysat rålam, som med løbene trukket op under sig sidder og trykker, skal man ikke frygte at gammelråen har forladt det. Gammelråen har 100% styr på hvor hendes rålam er på marken. Naturen er nemlig så snedig indrettet, at i starten afsætter gammelråen sine rålam af med en passende afstand. Hvis rovtøj som ræv eller hund skulle få visuel kontakt til rålammet, er der kun et rålam præcis på denne plads, da det andet eller flere rålam er placeret i nærheden, og på denne måde mister gammelråen kun et rålam til rovdyrene på denne dag.
Historien at gammelråen ikke vil kendes ved et rålam, hvis det har været i menneskehænder og lugter af mennesker, er ikke sandt, men lad os fortsat bilde børn og andre dette ind, så de ikke fristes til at tage et nysat rålam op og kæle med det.
Hvor mange rålam som der årligt dør grundet landbrugets høst af græsslet er kun et gæt, men jeg er ikke i tvivl om at det drejer sig om rigtig mange.
De rålam som bliver offer for landbrugets maskiner mærker formentlig ikke ret meget da de fleste dør i løbet af et splitsekund, men der er desværre også en del rålam som ikke dør med det samme, men går en smertefuld død i møde, eller måske først dør når ræven gør en ende på dens lidelser.
Denne løsning er måske løsningen i fremtiden, indtil man får færdigudviklet de sensorer monteret på  traktoren, som allerede er opfundet.

 

Udskriv Email