Søg og du skal finde

NYHEDER

Her vil du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt. Raavildt.dk's nyhedsside vil primært omhandle råvildtet i Danmark, men vi holder selvfølgelig også øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Stort opslået Eftersøgningskorps skudt i sænk

Det nye Eftersøgningskorps som Jagtforbundet af 2014 tidligere har slået stort op, bliver ikke til noget. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 
Jagtforbundet af 2014 (JF14) har tidligere skrevet citat: I tæt samarbejde med blandt andet Dyrenes Beskyttelse etablerer etablerer Jagtforbundet af 2014 et moderne, specialtrænet eftersøgningskorps til løsning af alle opgaver indenfor eftersøgning, opsamling og aflivning af nødstedt vildt i den danske natur, i byen og på landevejene. citat slut.


Man kunne efter at have læst ovenstående citat, nemt få det indtryk at der var etableret et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og JF14. Ved henvendelse til Dyrenes Beskyttelse havde der blot været en drøftelse, og Dyrenes Beskyttelse pointerede at der på ingen måde var indgået en aftale med JF14.  

Efterfølgende havde JF14 i marts måned d.å., indsendt en ansøgning til Naturstyrelsen, hvor man ansøgte om "godkendelse" af Eftersøgningskorpset, og i den forbindelse at få udstedt legitimationskort til de 8 ekvipager, som JF14 på daværende tid havde fundet egnet til opgaven. 
Hvis man læste den af JF14' udsendte pressemeddelelse om JF14 Eftersøgningskorps, kunne man få det indtryk at ansøgningen blot var en formsag, og at de 8 legitimationskort ville blive udstedt snarest. 

JF14 er normalt meget ihærdig med at informere alle via pressemeddelelser, og bruger bla. NetNatur til dette. Selvom JF14 for halvanden måned siden, mere præcist den 9. juli 2014, modtog Naturstyrelsens afslag, har JF14 endnu ikke offentliggjort at det stort opslået Jægernes Eftersøgningskorps er skudt i sænk.

Udover afslaget er man formentlig i JF14 ikke helt tilfreds med, at Naturstyrelsen derudover bemærkede at ingen af ansøgerne om legitimationskortet, har bilagt deres ansøgning den fulde dokumentation, som JF14 selv kræver i henhold til det fremsendte materiale. Derudover kan ingen af de 8 ansøgere iøvrigt dokumentere kvalifikationer svarende til, hvad der kræves af ekvipager, der optages i Schweiss-Registret.  

Udskriv Email