Søg og du skal finde

NYHEDER

Her vil du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt. Raavildt.dk's nyhedsside vil primært omhandle råvildtet i Danmark, men vi holder selvfølgelig også øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

3 års fængsel til dansk krybskytte

krybskytteDen danske krybskytte som blev anholdt af det svenske politi med en nyskudt dåhjort i bilen, på vej hjem til Danmark, fik i dag sin dom i tingsrätten i Lund. Dommen lød på 3 års fængsel og en erstatning på godt 211.000 kroner. Derudover konfiskeres bil, Sauer riffel 223 Remington med Zeiss Victory riffelkikkert, lyddæmper, søgelamper, ammunition, trofæer samt andre ting i forbindelse med anholdelsen og efterfølgende ransagningskendelse.

Selvom den danske krybskytte nægter sig skyldig i de fleste af sigtelserne, har han paradoksalt nok selv leveret en del af beviserne, som førte til domsfældelsen. Beviser i form af SMS beskeder, en brobizz som afslørede tider på hvornår han kørte ind i Sverige og tilbage til Danmark, samt fotografier af de dyr han havde skudt ved sit krybskytteri, hvilke han lagde op på sin hjemmeside.
Retten vurderede udfra politiets efterforskning, at han kunne dømmes for 11 tilfælde af krybskytteri på trofævildt i det sydlige Skåne.
Tingrättens dom fylder ca. 30 sider, og i dommen gennemgåes hvert enkelt tilfælde af krybskytteri som den danske krybskytte har været sigtet for. Erstatningen er opgjort til præcis kr. 211.151, og som Svensk Jakt tidligere har skrevet, omhander krybskytteriet natlig ulovlig jagt fra bil, på kapitale dåhjorte, vildsvin, råbukke og kronhjort. 
Læs mere i Svensk Jakt HER

Udskriv Email