Søg og du skal finde

Hetzen

HETZEN
Hetzen er i praksis kun aktuel for de reg. schweisshunde, da man ikke på forhånd kan vide hvor hetzen stopper, eller over hvilke matrikler den vil foregå. Hvis man ikke er reg. schweisshundefører, har man ikke tilladelse til at eftersøge på anden mands grund (du kan læse bekendtgørelsen HER).
Når et dyr anskydes/påkøres, vil det som hovedregel sætte sig et sted, hvilket vil være et sted hvor dyret føler sig "sikker". Når den reg. schweisshundefører nærmer sig stedet med hunden i rem, sker det ofte at det anskudte/påkørte dyr, rejser sig og fortsætter flugten. Hvis man ikke er tæt på en befærdet vej/jernbane eller lign., slipper man ofte hunden til et hetz på det flygtende dyr. Afhængig af hunderace og om det er rå- då- eller kronvildt, stopper hunden dyret, ved enten at bide sig fast i dyret, eller at stille dyret, eller en kombination af begge dele. Hvordan hunden stopper det flygtende dyr, er stort set underordnet, bare hunden til hver en tid kan og vil stoppe det flygtende og anskudte/påkørte dyr, så den reg. schweisshundefører kan komme frem og aflive dyret.
Ofte ser man dyret rejse sig fra sårlejet, og ser hunden dyret rejse sig og flygte, og man slipper hunden til hetz, har hunden visuel kontakt til dyret, hvilket gør det nemmere for hunden at følge dyret. Men lige så ofte sker det at hunden mister den visuelle kontakt til dyret, hvorefter en gennemtrænnet reg. schweisshund, vil fortsætte efter det flygtende dyr, ved at gå i det spor/fært dyret afsætter i sin flugt.
Jo mere sporvilje/sporlyst kombineret med en god selvstændighed hunden er i besiddelse af, desto længere vil hunden følge et anskudt/påkørt dyr, efter hunden er sluppet til hetz.

Træningen af hetzen, kræver at hunden er sporlydig (læs om sporlydighed HER). Dvs. at den når den slippes til hetz, holder sig til den fært som fortsætter fra sårlejet. Derfor skal sporlydigheden være indarbejdet i hunden, inden man begynder at træne hetzen. Hvis sporlydigheden ikke er gennemarbejdet i hunden, risikerer man at hunden ved først givne lejlighed, selv bestemmer hvad den skal udføre af opgave, og det ender ofte med at den selv går på jagt.

Jeg træner hetzen som en selvstændig øvelse, og begynder allerede med den unge hund, når den kan gå overnatningsspor.

  • Det første hetzspor er kun f.eks. 50 meter langt, går lige ud, og lægges selvfølgelig i medvind. 
  • Jeg tager færtskoene på og skraber med en af klovene lidt i jorden, hvor anskudsstedet skal være.
  • Jeg sprøjter lidt schweiss ud på anskudsstedet. 
  • Jeg begynder at gå fremad, og har undgået at der er schweiss på klove eller skosåler.
  • Efter ca. 50 meter stopper jeg op, tager færtskoene af, og lader dem stå for enden (evt. sammen med den genstand som hunden får ved enden af hvert spor).
  • Jeg henter hunden, giver den schweisshalsbånd og dens 10 meter schweissrem på, og sætter hunden af et par meter fra anskudsstedet.
  • Når der er ro på hunden siger jeg med rolig stemme "søge sporet", og har fat i enden af remmen og følger med.
  • Når hunden er nået halvvejs ud af sporet, slipper jeg schweissremmen og lader hunden gå de sidste 25 meter alene.
  • Når hunden er ved enden af sporet, er der ingen begrænsning for ros og glæde fra din side.
  • Næste trin er at du lader hunden udrede de 50 meter hetz, med schweissremmen slæbende efter sig, og du bliver stående ved anskudsstedet.

De første øvelser klarer hunden formentlig uden problemer, og nu øger du blot afstanden, og i stedet for at gå lige ud går du slangegang som på de første spor.
Træningsmæssigt får jeg altid ro på min hund inden den sendes på en hetz, og jeg lader altid schweissremmen løbe langsomt ud af schweisshalsbåndet, mens hunden bevæger sig fremad på hetzsporet fra anskudsstedet.
Når hunden i sportræningen kan løse de spidse knæk og tilbagegange (læs mere HER), implementerer du knæk og tilbagegangen på dine hetzspor, og gør hetzsporene længere og længere. Hetzsporene skulle gerne komme op på ca. 600 meter, med et vinkeltret knæk (og en 10 meter tilbagegang), samt et alm. 90º knæk.
Til Kvalifikationstesten og Egnethedsprøven, er hetzen kun 200 meter lang. Dvs. efter ca. 100 meter, kommer et vinkelret knæk (med en 10 meter tilbagegang), efterfulgt af en strækning på ca 100 meter hvor hetzen stopper. Nogle vil måske tænke over, at hvis hetzen til Kvalifikationstesten og Egnethedsprøven kun er 200 meter lange med et knæk, hvorfor skal man så træne hetzspor på ca. 600 meter. Årsagen er den simple, at såfremt din hund kan løse et 600 meter langt hetzspor, med flere knæk og tilbagegange, vil den ikke have problemer med at løse den hetz som kræves til Kvalifikationstesten og Egnethedsprøven. 
Når hunden har lært at udrede et hetzspor, skal det ikke trænes for ofte, da færten står tydeligt grundet den lille ståtid, hvilket bevirker at hunden ofte sætter tempoet op i sin sporudredning.

Lidt praleri
Jeg vil tillade mig at prale lidt, da min nuværende unge schweisshund (i en alder af 15 mdr.), løste sin hetz til de reg. Schweisshundeføreres Egnethedsprøve, på en ganske overbevisende måde. Det 600 meter lange overnatningsspor, med stjerne, knæk med tilbagegang m.m., blev hurtigt gennemført. Hunden havde godt fat i sporet fra start til slut, altså lig indtil vi kom ud til sårlejet.
Jeg vidste at selve sporarbejdet var hjemme med en 1. præmie, og nu skulle vi "bare" have overstået hetzen. Min hund var gennemtrænet og spormæssigt og var sporlydig, og havde flere gange udført svære træningshetze på både 600 og 700 meter, med flere knæk og knæk med tilbagegange. Så jeg var sikker på at denne hetz var blot noget der skulle overståes.
Efter jeg havde holdt en kort pause, lader jeg schweissremmen løbe gennem hundens schweisshalsbånd, mens jeg bliver stående og hunden begynder at udrede hetzsporet. Jeg ser på mit pejl at hunden fortsætter meget langt fremad, og begynder at halse. Der er ingen tvivl om at hunden hetzer et levende dyr. Heldigvis vender hunden rundt efter den har hetzet dyret et par hundrede meter, og slår en stor bue til højre og kommer tilbage mod mig. Jeg ved at hunden aldrig vil give op, så jeg siger ikke noget til hunden. Ca. 10 meter fra os, tager hunden igen hetzsporet op, og går ud af sporet. Denne gang ser jeg på mit pejl, at hunden knækker til venstre ca. 100 meter ude. Men pludselig skifter hunden retning, og begynder at hetze et nyt dyr med fuld hals, og jagter dette dyr flere hundrede meter, før hunden igen vender rund og kommer tilbage mod mig og bedømmerne. Selvom hunden er meget udmattet, og tungen hænger langt ud af halsen på ham, siger jeg ikke noget til hunden, som for tredie gang tager sporet op 10 meter foran mig og bedømmerne. Denne gang går han direkte ud til dyret og begynder at ruske dyret. Dewr kommer en melding om at hunden er ved dyret, og jeg med bedømmerne i hælene, kommer via mit pejl frem til hund og det udlagte dyr. Jeg var lykkelig og taknemlig over at han langt om længe kom ud til dyret. Stifinderen som sidder noget fra det udlagte dyr, for at se om hunden tager kontakt til dyret, kunne fortælle os, at der først var trådt et rådyr ud foran hunden som halsende hetzede dette dyr. Da hunden anden gang var på vej mod dyret, trådte et andet rådyr ud foran hunden, som den også halsende hetzede. Det sidste stifinderen så, var tredie gang hunden kom derud, hvilket var en meget træt hund, som langsomt kom gående i sporet ud til dyret, hvorefter den ruskede lidt i dyret, og lagde sig ned og ventede indtil jeg kom frem.
Jeg var pavestolt af min mentalt sunde, sporlydige og gennemtrænet unghund, som efter denne præstation selvfølgelig fik en 1. præmie, og samtidig blev optaget som reg. schweisshund.

 

Udskriv Email