Søg og du skal finde

Hunderace, hvalp, opdrætter og træning

HUNDERACER
Hvis man har et ønske om at kunne blive optaget i det Danske Schweisshunderegister, er det ikke ligegyldigt hvilken hunderace man anskaffer sig. Der er nemlig flere ting man skal have med i sine overvejelser. Selvom både beagler, gravhunde samt andre små racer kan være glimrende sporhunde, får de meget svært ved at blive optaget i schweissregistret grundet deres beskedne størrelser.
Det er ikke nok at hunden kan blive rigtig god til at gå spor, da det også er et krav at den som race og individ, skal kunne stoppe et flygtende anskudt eller trafikskadet stykke råvildt. Hvis hunden ikke har styrken, modet eller viljen til dette, er den i min optik uegnet til praktiske eftersøgningsopgaver.
I sidste ende er det suverænt Schweisshunderegistret, som bestemmer hvilke hunderacer og hunde man vil have i registret. 

Jeg skal ikke begynde at anbefale nogle racer frem for andre. Jeg har selv haft 3 forskellige racer i registret, Labrador, Bayersk Bjergschweisshund og Ruhåret Hønsehund. Man kan ikke sammenligne disse racer med hinanden, da hver race har fordele og ulemper. Men én ting er sikkert og det er, at hvalpen man anskaffer sig, skal have de "rigtige" anlæg, hvilket vil sige at den skal være mentalt sund, have en udpræget sporlyst samt være rolig i sind. 

I registret bruges retrievere (primært Labradors) samt de kontinentale hunde (primært Ruhåret Hønsehund), ligesom dem vi kalder de røde hunde (Bayersk Bjergschweisshund og Hannoveransk Schweisshund). 
rexRetrieverne, hvoraf jeg kun har erfaring med labradoren, er formentlig den nemmeste hund at arbejde med. Hvis hunden skal bruges til praktisk eftersøgning, er det vigtigt at du er sikker på at den er skarp overfor hårvildt, hvilket du kun kan sikre dig ved at have kendskab til forældredyrene, og de avlslinier som ligger bag. Fordelen ved retriveren er at den er meget behagesyg, og for hver en pris vil gøre sin ejer tilfreds. Den er også ekstrem madglad, og med en madskål for enden af sporet, går den gerne gennem ild og vand. Hos nogle kunne man måske ønske sig lidt mere selvstændighed, men man kan jo ikke få det hele.

LasseDe kontinentale hunde, hvoraf jeg kun har erfaring med de Ruhåret Hønsehunde, er ikke specielt nemme at arbejde med. Disse hunde er formentlig de mest alsidige jagthunde man kan få, uanset hvilken jagtform man dyrker. Dette kan selvfølgelig give nogle problemer i træningen af schweisshunden, da man i schweisshunde-arbejdet skal have 100% fokus på næse- og sporarbejdet. Men når man får "tæmmet" Den Ruhåret Hønsehund, så den prioriterer sporarbejdet højere end alle dens andre kvaliteter, får man en fantastisk schweisshund, som på en hetz ikke giver op, uanset hvor lang hetzen er. Skarpheden overfor hårvildt ligger dybt i denne race.

flapøreAf de røde hunde har jeg kun erfaring med Bayersk Bjergschweisshund. Jeg kan derfor også fastslå, at hvis man tror at de røde hunde (Bayersk Bjergschweisshund og Hannoveransk Schweisshund) er nemmere at arbejde med, blot fordi de er specielt fremavlet til schweissarbejdet, tager man grusomt fejl. Det er den eneste hunderace jeg kender til, som kan blive "tøsefornærmet", og faktisk nægte at gå et træningsspor, hvis man f.eks. har skældt den lidt for meget ud. De er helt deres egen, og har som nævnt en meget speciel psyke, som man virkelig skal sætte sig ind i. Men formår man dette, er der ingen tvivl om at man får en schweisshund, som kan følge et spor længere end nogen anden hunderace. Dette skyldes deres rolige måde at arbejde på, hvor de ligesom mestrer at økonomisere med kræfterne, uden det går ud over effektiviteten.
Derfor er disse "røde hunde" fortrinlige til eftersøgninger af då- og kronvildt, hvis flugtafstande kan komme op på rigtig mange kilometer, modsat råvildtet, som normalt har en rimelig kort flugtafstand.
De "røde" hundes evne til at markere en enkelt lille schweissdråbe på sporet er helt fantastisk, og ligger så dybt i dem, grundet mere end 100 års seriøst avsarbejde.  

HVALP
hvalpe jjDer er er ingen tvivl om, at jo tidligere en hund bliver præget for de forskellige færte, og jo før man starter søge- og sporarbejdet op, desto bedre bliver slutresultat. Det kræver selvfølgelig at man ved hvad man har med at gøre, og ikke laver for mange fejl.
Det er derfor oplagt at starte med at anskaffe sig en hvalp med de rette anlæg (medfødte anlæg). Hvis du har mulighed for selv at vælge din fremtidige schweisshund ud blandt flere hvalpe, er der flere ting du skal holde oje med. 
Det er vigtigt at du får udvalgt den bedste hvalp til formålet, og hvis du evt. er førstevælger, vil jeg fraråde dig at tage den dominante hvalp. Denne hvalp har travlt med at vise at den er den stærkeste, og ved knurren og andre ubrugelige tendenser, viser den at det er den som bestemmer over madskålen, legetøj m.m. Denne dominans kan man i sporarbejdet ikke bruge til noget som helst, men derimod kan den give problemer med andre hunde m.m. Hvalpe som undgår dig, eller er bange for at tage kontakt til dig, skal du også gå udenom.
Opdrætteren kender hvalpene bedst, da han/hun har fulgt hvalpene i mange uger, hvorfor det er helt naturligt at spørge ind til hvalpenes adfærd, i forhold til hvad du skal bruge hvalpen til.

Der findes et hav af forskellige test man kan lave med hvalpene inden de er 8 uger gamle, hvilket du skal benytte dig af. 
Der er specielt 3 ting du skal have fokus på ved udvælgelsen af din hvalp.

1.  Hvalpen skal være mentalt sund.
2.  Hvalpen skal have en udpræget sporlyst.
3.  Hvalpen skal være rolig.

lasse ved foderhusHvalpen skal selvfølgelig være bygget ordentlig og ikke have nogle fysiske skavanker. Om den er sort, hvid, ternet eller stribet, har ingen indvirkning på dens sporlige kvaliteter, men selvfølgelig skal du også selv kunne holde ud at kigge på hvalpen. Jo flere betingelser du sætter til dens udseende, desto mere begrænser du udvalget.
Om du vælger en han- eller tævehvalp er helt op til hvad du har lyst til, da det ingen indvirkning har på hundens arbejdsevner, såfremt de rette anlæg er tilstede i hunden.
Du skal planlægge hvalpens hjemkomst, og sørge for at have tid til hvalpen når den kommer til dens nye hjem.
Det er for hvalpen en meget stor omvæltning at forlade den trygge flok, hvorfor man skal udnytte situationen og være sammen med hvalpen så meget som muligt. Jeg vil anbefale at man planlægger lidt ferie, i forbindelse med at hvalpen skal afhentes hos opdrætteren. Selvom en 8-ugershvalp sover meget, skal man bestræbe sig på at være sammen med hvalpen, i så mange timer i døgnet som muligt, ja helst hele døgnet. For mit vedkommende planlægger jeg altid ferie i forbindelse med, at der kommer en ny hvalp i huset. Jeg tilbringer al min tid med hvalpen 24/7, og jeg vælger at hvalpen sover i samme seng som jeg. De bindinger du får til hvalpen fra første dag du henter den, er uerstattelige i hvalpens videre uddannelsesforløb.

OPDRÆTTEREN
opdrætterenUanset hvilken hunderace du vælger, skal du ikke gå på kompromis med kvaliteten.
Der findes opdrættere, og så findes der "meget seriøse" opdrættere, som har hundens brugsmæssige kvaliteter som første prioritet. Hvis opdrætteren har hundens eksteriør som første prioritet, går opdrætteren ofte på kompromis med andet. Det er de "meget seriøse" opdrættere du skal kontakte, da du her har de bedste chancer for at få en rigtig god hvalp, som opfylder dine krav til dens brugsegenskaber. Derned ikke sagt at en alm. opdrætter ikke kan levere gode hvalpe, det kan de sagtens, men der er bare for langt imellem de hvalpe, som senere bliver rigtig gode schweisshunde.
De gode hvalpe hos de seriøse opdrættere, er ofte solgt inden hvalpene bliver født. Derfor skal du gennem grundig research finde frem til disse opdrættere, og efterfølgende kontakte dem.
Det er muligt at der er ventetid, men husk på at du skal have hunden i 10-12 år, og du allerede nu stiller nogle krav til hundens medfødte egenskaber. Disse hunde hænger ikke på træerne, og tro mig, det er ventetiden værd at vente på den "rigtige" hvalp.
Kontakt evt. nogle schweisshundefører, og hør om de har kendskab til nogle hvalpekuld, eller kommende hvalpekuld, hvorfra de evt. selv ville vælge deres næste hvalp. Selvom ventetiden kan føles lang, kan de godt betale sig at vente f.eks. et år på den "rigtige" hvalp.

En hvalp udvikler sig ikke til at blive en god schweisshund, hvis du ikke tager ansvaret på dine skuldre. 
Jeg husker en episode da jeg købte én af mine tidligere schweisshunde som hvalp. Opdrætteren og jeg havde testet den hvalp jeg skulle have efter alle kunstens regler, og jeg var ikke i tvivl om at jeg med opdrætterens hjælp, havde udvalgt den bedste hvap i kuldet. Da hvalpen blev 8 uger gammel, og jeg kom for at hente min nye hvalp, løftede opdrætteren hvalpen op, lagde den i mine arme og sagde; 
"Kim, her er en mental sund hvalp, den er rolig og har en udpræget sporlyst -  NU ER RESTEN OP TIL DIG".
Få ord som siger alt om hvem der har ansvaret for at en hund får muligheden for at udvikle dens potentiale som spor- eller schweisshund.

TRÆNING
100 numreDet svære ved at træne en hvalp, unghund eller en voksen hund, er at få formidlet det vi vil have hunden til at gøre, på en måde så hunden forstår hvordan øvelsen skal udføres. Jo færre konflikter hund og fører får under en indlæring, desto bedre vil resultat blive i hele indlæringsfasen.
Meget forenklet kan man sige, at hvis vi i teorien antager, at hvert af de 100 numre i tabellen til højre på siden, beskriver én bestemt måde at lære hunden én øvelse, f.eks. det at kunne og ville fastholde den fært hunden er startet op på. Kunsten er at at kunne læse hunden, så man får trykket på den "rigtige" knap første gang.  
I teorien kan man også sige, at jo længere væk du er fra den "rigtige" knap, desto mere konflikt opstår der mellem dig og hunden, og konflikter i træningen skal man undgå. Mange laver den fejl (mig selv inklusiv), at når man starter en ny hvalp op i et træningsforløb, er man tilbøjelig til at sammenligne indlæringsmetoderne med den gamle hund. I mange tilfælde kan den "gamle" indlæringsmetode bruges, men ofte skal man en lille omvej for at nå det samme resultet. Groft sagt kan man teoretisk sige, at den træningsmetode for f.eks. ro på sporet, som lå under tast nr. 57 på den gamle hund, måske ligger under tast 66 på den nye hund. Hvis man bare altid vidste hvilken tast man skal trykke på ved hver øvelse, ville oplæring af en ny hund være meget nemt. 

Udskriv Email