Søg og du skal finde

Levende klovvildt på sporet

Det er vigtigt at den unge hund går overnatningsspor i områder, hvor der står meget vildt. Udover afledningsfærten, skal hunden kunne tåle at se vildt, uden at den hyler og skriger i sin iver efter at komme ud og jage vildtet. Man vil nemlig ofte opleve, at se dyr rejse sig på sporet, eller krydse det udlagte spor, mens man er i gang med at udrede sporet. Det er muligt at hunden ikke ser dyret når det rejser sig og flygter, men med den rigtige vind, kan hunden uden problemer lugte den friske fært fra dyret på 100 meters afstand. 
At hunden kan lugte den friske kropsfært fra dyret, kan tænde enhver schweisshund, og denne tænding bliver ikke mindre hvis hunden samtidig ser dyret flygte. Derfor er det vigtigt at man i optræningsfasen med hvalpen og unghunden, kommer ud i naturen, hvor hunden ser hjortevildt og andet vildt. Hvis hunden ikke ofte får muligheden for se og lugte klovvildt tæt på, er det oplagt at hunden som jagthund vil reagere kraftigt, når den så endelig ser eller kan lugte klovvildt.
Det skal ikke opfattes som om, at hunden ikke må reagere når den ser, eller kan lugte klovvildt, men hunden skal have et naturligt og rimelig afslappet forhold til alt vildt. 
Da jeg er så heldig at bo midt i en skov, ser mine hunde klovvildt så godt som hver dag, under vores daglige gåture i skoven. Derudover arbejder jeg også med observationer af råvildt og forvaltning af råvildt i forskellige skove, hvorfor mine hunde har de optimale forhold for at få et afslappet forhold til andet vildt.
Mine hunde reagerer selvfølgelig, når de under en sporudredning kan se, eller lugte, klovvildt i skoven (det er jo jagthunde), men hvis jeg synes at deres interesse for vildtet, begynder at ligne en anelse hysteri, kalder jeg hunden tilbage, hvor jeg forlanger at hunden sidder foran mig, med ryggen mod vildtet. Dette belønnes selvfølgelig altid med en godbid og ros, og jeg rørør ved hunden for ligesom at tage spændingen af hunden. Jeg forlanger ikke at hunden skal kigge på mig, hvilket den heller ikke gør, da den, ved ofte gentagne kig over skulderen, forsøger at holde øje med vildtet. Denne øvelse skal selvfølgelig trænes mange gange, før det er helt godt. En ting er sikkert, at jo mere vildt hunden bliver mættet med at se i dagligdagen, desto nemmere er det at lære hunden øvelsen.

Hvis jeg er ved at udrede et træningsspor med en unghund, reagerer denne hund selvfølgelig meget kraftigt på synet, eller luftfærten af klovvildtet. For at man skal kunne komme videre på træningssporet, kræver det at hunden får tid til at bearbejde indtrykket. Man får sjældent noget godt ud af, at sætte hunden på sporet, mens den står med høj hovedføring, og kigger efter dyret, eller nyder den søde kroftsfært fra dyret. Kald hunden ind og sæt den af på sporet - og vent. Sig ikke noget til hunden, og brug den tid som er nødvendig. Om der går 3, 5 eller 10 minutter før hunden er klar er underordnet. Hvis hunden har en udpræget sporlyst, vil den mens den er sat af, på et eller andet tidspunkt begynde at snuse lidt til jorden foran den. Ros den behersket og sig "søge" med en rolig stemme. De fleste gange vil hunden fortsætte sig søg, men hvis den efter nogle meter ikke helt har glemt hvad den så, og begynder at løfte hovedet igen, sætter du den blot af i sporet, og venter et par minutter mere.
Du skal være bekendt med, at når hunden går spor, skal den kun koncentrerer sig kun om at finde og holde den fært den er sat på. Hvis hunden løfter hovedet, fordi den ser eller kan lugte klovvildt foran sig, forsvinder koncentrationen for at holde fat i færten ved jorden på et splitsekund, og hundens jagtdrift aktiveres øjeblikkelig, altså den del af driften som tænder hunden i at komme ud og løbe, og jagte det vildt den kan se eller lugte. At hunden reagerer sådan de første mange gange man støder på vildt på sporet, er en helt naturlig adfærd hos en jagthund, og hvis den ikke gjorde det, ville der nok være noget galt med den unge jagthund. 
I takt med træningen i sporlydighed, og erfaringerne, lærer hunden rimeligt hurtigt at kunne koble fra det ene driftmode til det andet, og omvendt. 
Arbejd derfor på at få så meget vildt for hunden under gåture o.lign., og brug hver gang den tid det tager at få hunden til at falde til ro igen, hvilket du kun kan gøre hvis du også optræder roligt.

Udskriv Email