Søg og du skal finde

Schweiss, klove, ståtid og længde

SCHWEISS ELLER IKKE SCHWEISS
Ordet "schweiss" kommer fra det tyske sprog, og betyder oversat til dansk sved/kropsvæske = læs vildtblod. Hvornår det er schweiss og hvornår det er blod er der også en nem forklaring på. Når "blodet" er inde i dyrekroppen kaldes det blod, og når det er udenfor dyrekroppen kaldes det schweiss.
I schweisstræningen hvor målet er at blive reg. schweisshundefører, vil jeg anbefale dig ALDRIG, at have schweiss på klovene når du lægger spor til hunden. Du skal bruge lidt schweiss, men ikke på klovene. Hvis du har schweiss på klovene, bliver det alt for nemt for hunden at udrede sporet. Hvis man lærer sin hund kun, at udrede schweissspor hvor man altid har brugt schweiss på klovene, vil hund og fører få et chok, den dag hunden skal igang med de praktiske eftersøgninger som reg. schweisshundefører.
Jeg kan allerede nu høre de mange kloge spor-entusiaster råbe op om, at det er unaturligt at lægge spor uden schweiss på klovene, da et anskudt dyr som regel også afgiver et schweissspor efter sig. Dette er tildels korrekt, men ved mange af de svære eftersøgninger, finder man ikke en eneste dråbe schweiss, måske bare et par hår. Hvis der er schweiss på et spor hvor et dyr er anskudt/påkørt, vil schweissen sjældent være trykt ned i klovaftrykket fra dyret, men ligge oven på jorden ved siden af dyret. Derudover skal man være bevidst om, at jo mindre fært en hund skal have til rådighed, for at udrede et sporforløb, desto nemmere har hunden ved at udrede et spor, hvor der tillige også er schweiss på.
jomindre faertkildeSom regel bliver man kun tilkaldt som reg. schweisshundefører, hvis der ligger meget lidt schweiss eller slet ingen, og de gange det sker at der ligger et schweissspor, som ser ud som om det er smurt ud med en pensel, ja de dyr finder jægerne selv, medmindre dyrene ligger forendt hos naboen.
Af ovenstående årsager skal du ikke træne med schweiss på klovene, men dette betyder heller ikke, at du ikke skal udlægge schweiss, når du lægger sporet til hunden. Du skal lægge lidt schweiss i anskudsstedet, i udlagte sårlejer, ligesom du i ny og næ lader en enkelt dråbe falde til skovbunden ved siden af sporet. Tænk over hvor du tror at et anskudt/påkørt dyr vil tabe lidt schweiss under en flugt. Hvis du under sporudlægningen passerer en grøft, vil det være helt naturligt at afgive en eller to dråber schweiss på den anden side af grøften, præcis der hvor dyret lander når det passerer grøften osv.
Træn også i at lade hunden markere strygeschweiss, altså schweiss som sidder 30-50 cm. over skovbunden, og som efterligner schweiss som er smurt af på plantestængler o.lign. Endelig skal du ikke glemme at lave markeringer på undersiden af høje brændnæller, som simulerer et dyr med f.eks. et tapskud som har afsat lidt strygeschweiss.

KLOVE
Afhængig af hvor man bor i landet, træner man normalt på de klove som er nemmest at få fat i. Dek kan være dåvildt- eller kronvildtklove. Husk også at træne på råvildtklove, som afgiver mindre fært end klove fra de større hjortearter.
Jeg vil anbefale dig, når du er kommet godt i gang med færtskotræningen af din hund, at skifte mellem dåvildt-, kronvildt- og råvildtklove. Du vil formentlig ikke kunne se forskel på hundens søgemønster, eller om den bedre kan spore på det ene klov fremfor den anden klov. Selvom der er variationer i færten, er det ikke svært for hunden at skelne, da den jo har lært, at den fært den starter op på, den holder den fast i, indtil man er fremme ved målet. Men træn det, og om ikke andet, så giver det dig ro i kroppen, den dag du skal på din første råvildteftersøgning, da du ved at du har trænet på råvildtklove.
Det er oplagt at du selvfølgelig skal skele til hvilke klovdyr der jagtes mest i det område du bor i, og træne mest på klove fra disse dyr.
Klovene skal nedfryses så hurtigt som muligt efter de er skåret af det nedlagte dyr. Det er ikke sikker at din hustru/kæreste eller veninde, vil acceptere at dine, fra kronvildt afskårne klove, skal ligge side om side med den frosne culottesteg eller årets flæskestg i fryseren, hvorfor jeg vil anbefale dig at anskaffe dig din egen lille fryser.
Når du skal optø de frosne klove, gælder det om at klovene skal være tøet op i så kort tid som muligt. På den måde forhindre du forrådnelses-processen i at komme for godt i gang, hvis du bruger klovene til mere end ét spor. Da jeg plejer at bruge et par klove til 3 spor, hvor de skiftevis er tøet op og frosset ned, tøer jeg dem altid op i en spand med varmt vand.

STÅTID
Ståtiden er det tidsrum der går fra sporet lægges, og indtil man starter hunden op på at udrede sporet. Det er oplagt at jo længere tid sporet har ligget i skovbunden, desto mindre fært vil der under normale omstændigheder være tilbage, som hunden kan gå på. Mange er alt for bekymret om ståtiden på et spor, hvorimod hunden er fuldstændig ligeglad, selvfølgelig forudsat at den har en stor sporlyst og de rette anlæg. Og har hvalpen de rette anlæg, samtidig med at den er gennemtrænet og gradvist er blevet vænnet til en øget ståtid på sporene, løser hvalpen uden de store problemer et overnatningsspor (uden schweiss på klovene) i en alder af ca. 4 måneder.
På diverse sporprøver, schweissregistrets Kvalifikationstest, eller Egnethedsprøve, er det ikke ståtiden på de udlagte spor som giver hunden problemer, nej det er afledningsfærten som frister hundende. Altså færten fra alle de dyr som har krydset det udlagte spor efter det er udlagt.  
Hvis du i et område hvor der står meget klovvildt, lægger et spor om eftermiddagen kl. 16:00, og planlægger at gå det næste dag kl. f.eks. kl. 10:00, har sporet ligget natten over. Fra du har lagt sporet og indtil det skal gåes, har skovens dyr krydset ind over det udlagte spor flere steder. Hvis en ruddel dåvildt, kronvildt eller flere stykker råvildt i morgentimerne, altså nogle få timer før hunden skal gå sporet, har krydset ind over det udlagte spor flere steder, er det denne afledningsfært som bliver den sværeste udfordring for hunden. Denne afledningsfært står betydelig stærkere end den af dig udlagte fært med færtsko.
Du kan udfra ovenståen roligt skrive dig bag øret, at det ikke er ståtiden (sporets alder), som er den store udfordring for din hund på diverse DKK sporprøver, schweissregistrets Kvalifikationstest, eller Egnethedsprøve, men derimod afledningsfærten.
Ståtiden, altså alderen på de spor du lægger til din hund, skal du øge i takt med hundens træningsmæssige udvikling. Som tidligere nævnt kan en hvalp, med en stor sporlyst og de rette anlæg, uden de store problemer udrede et overnatningsspor (uden schweiss på klovene) i en alder af ca. 4 måneder.

LÆNGDEN PÅ SPORET
Et "langt spor" er et lidt udifineret udtryk, da udredningen af et langt spor, i den grad er afhængig af hundens alder, træningsniveau, kondition og så endelig hunderace.
Hvis vi lige vender de "røde hunde" først, altså Bayersk Bjergschweisshund og Hannoveransk Schweisshund, er disse racer gennem mere end 100 års seriøst avlsarbejde, de schweisshunde som suverænt kan udrede de længste spor. Årsagen er bla. deres ro i selve sporudredningen, hvorfor disse racer ikke brænder en brøkdel af den energi af, som andre hunderacer bruger når de skal udrede et spor.
Nogle vil måske påstå, at deres schweisshund sagtens kan gå lange spor, men i den kontekst er spor på 1-2 kilometer ikke lange spor, hvorimod spor på +3 km. er lange spor.
Uanset om din hund på et tidspunkt kan udrede meget lange spor, skal du huske at variere sporlængden, så du ikke hver gang, men kun en gang i mellem lader hunden udrede et meget langt spor. Du kan sammenligne det med en maratonløber, som jo ikke hver gang løber en hel maraton, når han/hun er ude og løbetræne.
Som jeg har omtalt "under de første spor", skal hvalpesporene ikke være for lange, da det i første omgang handler om at få hvalpen til at koncentrere sig om at udrede et kort spor. Når hvalpen kan løse denne opgave, kan du gradvist øge længden på sporene, og samtidig læge lidt mere sværhedsgrad ind i disse.
Vær opmærksom på, at din hund skal være i rigtig god fysisk kondition, når og hvis den en gang imellem, skal udrede et meget langt sporforløb.

Udskriv Email