Søg og du skal finde

Reg. schweisshundefører

schweisslogoMange har et ønske om at blive registreret schweisshundefører, men afholder sig fra at gå efter dette mål af forskellige årsager. Nogle mangler jagterfaring, andre mangler måske lidt erfaring i at træne hunde, mens der også er nogle som af arbejds- eller familiemæssige årsager, ikke vil kunne opfylde et krav om bla. parathed. 
Historier om, at man skal kende nogen som kender nogen, for at komme i betragtning som registrerede schweisshundefører, er og bliver historier som intet har med virkeligheden at gøre. Disse ammestuehistorier er indirekte foranledet af, at Schweiss-registret indtil videre har valgt ikke at oplyse om årsagen til et afslag.
Det er et faktum at mange nye ansøgere til registret, bliver sorteret fra efter de har aflagt den sidste adgangsgivende prøve (Schweiss-registrets egen "Kvalifikationstest" ), som SKAL bestås, for at blive indstillet til optagelse. At komme så langt, at blive indkaldt til en "Kvalifikationstest", og efterfølgende få et afslag på ens ansøgning om at blive reg. schweisshundefører, er for mange særdeles svært at kapere. Uanset hvor sikkert hunden under tidligere træningsspor har udredt et svært sporforløb, er det på dagen hvor kvalifikationstesten afvikles, at tingene skal virke. Bedømmerne kan af gode grunde kun bedømme det de ser på dagen. Nogle få af de hundeførere som modtager et afslag om optagelse, går efterfølgende så langt, at de forsøger at bilde omverdenen ind, at de er lige så "gode" som de reg. schweisshundeførere, men at Schweiss-registret bare ikke kan lide dem. Ander forsøger at bilde omverdenen ind. at der ikke er nogle lovmæssige forskelle på, om det er en reg. schweisshundefører, eller dem som udfører eftersøgningen. Ja opfindsomheden er stor i bestrælserne på at underkende de faktiske kendsgerninger, nemlig at de ikke bestod den endelige Kvalifikationstest da det gjaldt.

Inden du beslutter dig for at gå efter at blive registreret schweisshundefører, vil jeg anbefale dig at blive bekendt med, og kunne efterleve schweissregistrets værdisæt, som bla. omhandler:

  • Selverkendelse
  • Samarbejde
  • Tilgængelighed / Parathed
  • Professionalisme

Du kan læse om "Retningslinier for schweissregistret" og specielt biag 1, som omhandler schweissregistrets værdisæt HER.

Schweisshunderegistret udvikler sig hele tiden, og derfor forlanges der meget mere af hundende i dag, end man gjorde for blot 10-15 år siden.
Dengang var kravene for optagelse i schweisshunderegistret, langfra så svære som de er i dag. Dengang var en førstepræmie på en 20 t/400 meter schweissprøve, med en kvart liter schweiss sprøjtet ud på sporet, direkte adgangsgivende til at blive registreret schweisshundefører, efter man havde gennemført et 2 dages kursus. Derfor var der mange jægere som dyrkede jagthundesporten med bla. markprøver, fuldbrugsprøver m.m., som nemt kunne bestå en adgangsgivende 20 t/400 meter schweissprøve (med en kvart liter schweiss sprøjtet ud på sporet), og derved på papiret hundemæssigt være kvalificeret til optagelse i schweisshunderegistret.
Groft sagt kunne hundeføreren dengang, hvis han/hun var god til at spotte schweiss på skovbunden, gennemføre et 20 t/400 meter schweissspor, stort set alene på synet, eller i det mindste kunne støtte sig til den synlige udlagte schweiss, og derved fuldføre sporet uden tab.

Heldigvis, for vildtets skyld, kræves der i dag meget mere af hundende end tidligere. Man kan roligt sige at hundende i schweisshunderegistret i dag, er specialiseret i eftersøgning af anskudt eller påkørt klovvildt.
Hvis man tror at man kan gå på markprøver, fuldbrugsprøver m.m., altså have en rigtig god allround jagthund som også bruges til jagt, og samtidig få en god, effektiv og specialiseret schweisshund ud af dette mix, tager man grusomt fejl. Jeg har endnu ikke set nogle lykkes med dette projekt her i nyere tid.  
I dag er de fleste registrerede schweisshunde specialisthunde (uanset race), som fra hvalp er trænet op med det formål, at kunne spore og finde anskudt eller påkørt klovbærende vildt.
De 4 hunde jeg indtil videre har haft i registret, har alle været trænet op på denne måde, hvilket i min optik er en nødvendighed, såfremt man også vil have nogle af de lange og svære eftersøgninger med hjem.
Kvaliteten af de reg. schweisshunde's præstationer er tvunget til at være markant bedre, end de hunde som kan løse selv de sværeste sporprøver, så ingen udenfor Schweiss-registret kan sætte spørgsmålstegn ved fagligheden eller kvaliteten i det arbejde der udføres af de reg. Schweisshunde. Dette er Schweiss-registrets oprettede fag- og prøveudvalg med til at sikre.

Bismarks første hetz web kopiHvis man interesserer sig for hunde- og specielt schweissarbejdet, og har et ønske om at blive optaget i Schweishunderegistret, vil jeg påstå at man som rutineret hundefører kan være klar til ansøgning til schweisshunderegistret, når hunden er omkring ét år gammel. Dette indebærer selvfølgelig at man starter seriøst op på træningen af hvalpen, straks efter den er afhentet hos opdrætteren. Knap så rutinerede hundeførere, eller hunde som modnes sent, kommer nærmere de to år, før de er klar til at bestå en Kvalifikationstest eller en Egnethedsprøve. 
Efter en første præmie på en godkendt 400m/20 timers prøve, kan alle søge optagelse i Schweisshunderegistret, og blandt disse ansøgere udvælger Schweisshunderegistret hvem de indkalder til en kvalifikationstest. 

Inden du søger optagelse i schweissregistret, skal du spørge dig selv om du virkelig har den nødvendige passion for schweissarbejdet, og vil ofre al den tid det kræver? 
Glem alle de romantiske drømme om at eftersøge en stor seksender en lun sommerdag kl. 10:00. Dermed ikke sagt at det ikke vil ske, for det gør det selvfølgelig.
Men er du klar til at rive en hel weekend ud af kalenderen, for i øsende regnvejr at eftersøge et lam i et moseområde, mens du dødvåd og med vand i gummistøvlerne kan mærke, at myggene overfalder dig, og føler at de suger al blodet ud af dig? En weekend kan man altid klare, men er du klar til at ofre rigtig mange weekends på dette projekt fordelt over hele året, velvidende at der i perioder er mere travlt end andre?
Er du også klar til at tage telefonen kl. 02:00 om natten, når Falck, Politiet eller Dyrenes Beskyttelse ringer med en påkørsel, velvidende at du skal op på arbejde kl. 07:00? Ikke bare én gang, men mange gange i løbet af året? Nogle reg. schweisshundeførere er oppe på langt over 50 trafikeftersøgninger om året, hvilket i gennemsnit er mere end 1 pr. uge.

Lige så vigtigt det er, at du er indstillet på at blive reg. schweisshundefører, lige så vigtigt er det at din familie har samme positive holdning. Det er muligt at du brænder for sagen, men du skal også have opbakning fra familien, da det er dem der kommer til at undvære dig, når du er ude og eftersøge.
Jeg vil råde dig til at tale med din familie, om alle de forskellige scenarirer, hvor de bliver efterladt derhjemme, mens du er på eftersøgning.  
Når alt dette er sagt, får du nogle fantastiske oplevelser som reg. schweisshundefører, som du ikke kan få på andre måder. Den behagelige følelse man får i kroppen, når man evt. i samarbejde med andre reg. schweisshundeførere endelig finder det anskudte/påkørte dyr, og gør en ende på dets lidelser. Den følelse kan ikke beskrives, den skal opleves.
Samarbejdet med dine schweisskollegaer, som har samme passion for schweishundearbejdet som dig selv, menings- og erfaringsudvekslinger samt det gode kammeratskab, opvejer alle telefonopkaldene om natten, de dage hvor du under en eftersøgning flere gange i løbet af en dag, bliver gennemblødt fra top til tå osv. Jo, de positive oplevelser overskygger til hver en tid alle de negative - ingen tvivl om det.

Har du familen i ryggen og er du ening i, og vil efterleve schweissregistrets værdisæt (Selverkendelse, Samarbejde, Tilgængelighed/Parathed og Professinalisme), tja, så er det bare med at komme ud af starthullerne og komme igang, og jeg er 100% sikker på, at du aldrig vil fortryde dit valg.
vilduværereg.schweiss

 KVALIFIKATIONSTEST
Inden en udvælgelse til kvalifikationstesten vurderes ansøgers og hunds alder, ansøgers jagtlig erfaring m.m., ligesom der selvfølgelig også skeles til om der er behov for reg. schweisshundefører i det område hvor ansøgeren bor. Det er muligt at der pt. er rigeligt med schweisshundeførere i et område, men hvis schweisshunderegistret f.eks. i et område, er bekendt med at en eller måske to reg. schweisshundeførere stopper indenfor de næste par år, har man gode chancer for at blive optaget. Måske ikke det første år man søger optagelse, men hvis man i mellemliggende tid dygtiggør sig yderligere, er i dialog med nogle af de lokale reg. schweisshundeførere, og viser stor interesse for schweisshundearbejdet, står man meget stærkt næste år, når man igen søger optagelse i schweisshunderegistret.
Man skal forstå, at det er meget vigtigt at der er rigeligt med eftersøgninger til hver af de reg. schweisshundeførere i et område, da en hund efter optagelse i schweisshunderegistret, kun kan blive bedre og derved blive mere erfaren, hvis den har minimum mellem 35 og 50 eftersøgning pr. år. Når en hund og fører først er optaget i schweisshunderegistret, kan du ikke "træne" din hund bedre. Det er de praktiske eftersøgninger som videreudvikler din hund, så den efter et par år i registret har tilegnet sig den erfaring, som er tvingende nødvendigt for, at blive en god schweisshund. 

På en Kvalifikationstest udlægges sporet om eftermiddagen dagen før afprøvningen (på nær hetzsporet som udlægges umiddelbart før det opstartes). Sporet udlægges med friske tørre klove fra primært kron- eller dåvildt. Sporet starter ved at krydse et åbent område, f.eks. en skovvej, sti, afdrift eller vildtager. I overgangen fra det åbne område (f.eks. i vejkanten) laves et anskudssted, som markeres med pürschtegn og lidt schweiss. Der kommer ikke schweiss på klovene, men der udlægges schweiss i anskudsstedet, og flere synlige steder i sporforløbet (markeringer) hvor det vil forekomme naturligt på en eftersøgning. Der er 4 forskellige steder på sporet, udlagt pürschtegn i form af mindre knoglestykker.

Sporet til Kvalifikationstesten lægges ikke i en høj bøgeskov med gode sigtforhold, hvorfor du skal være forberedt på at sporet på kortere strækningen, går gennem tykninger for at se hundeførerens arbejde under forhold, hvor visuel kontakt til hunden vanskeligt kan fastholdes. Sporet lægges bevidst i områder hvor man ved, at der er veksler og en del afledningsfært, ligesom man kan komme ud for at større eller mindre grøfter skal passeres. Specielt afledningsfærten (sporlydigheden) skal hunden have styr på, da det er 100% sikkert, at hunden på sporet vil møde afledningsfært og veksler adskellige gange. Det er også muligt at hunden på sporet, får visuelt kontakt til råvildt, dåvildt, kronvildt, fasaner eller andet vildt. Dette skal hunden have prøvet på dens træningsspor flere gange, for at du kan være sikker på, at den efter en kort pause på sporet kan abstrahere fra kontakten til det friske vildt. Vær også opmærksom på at hunden under den frie hetz kan risikere, ikke bare at møde frisk afledningsfært, men også få visuel kontakt til til frisk vildt. Visuel kontakt til andet hjortevildt sker selvfølgelig langtfra på hver hetz, men sker dette er det med sikkerhed kun den gennemarbejdede hund som gennemfører og består hetzen. Skal man bestå skal både sptarbejdet og hetzen bestås.

Bedømmerne på Kvalifikationstesten er meget kompetente reg. schweisshundeførere med mange års praktisk eftersøgningserfaring, og de vurderer både ansøger og hunds kvalifikationer på en iscenesat eftersøgning. Specielt lægges der vægt hundens sporvilje, og hvordan samarbejdet mellem hund og fører fungerer under lidt stressede forhold. Bedømmerne vil gennem hele sporforløbet kunne se om samarbejdet mellem dig og hunden er godt, ligesom de også hurtigt kan kan se om hunden på dagen, viser de kvaliteter som kræves af en kommende reg. schweisshund.  
Modsat Egnethedstesten for de reg. schweisshundeførere, er Kvalifikationstesten for de nye ansøgere til registret noget nemmere at bestå, men bestemt ikke en nem opgave for en ny hund og ny hundefører. Det er et must at hunden på dagen udviser stor sporvilje, og kan skelne mellem afledningsfært og den fært den er startet op på. Det er også meget vigtigt at du som hundefører, formår at "læse" din hund under sporforløbet. Hvis du på et tidspunkt kommer for langt væk fra sporet, og bedømmerne kalder dig tilbage og beder dig om at få hunden til at søge i et bestemt område (hvor sporet ligger), er det ikke ensbetydende at man ikke kan bestå prøven. Men det kræver at hunden, efter du starter den op igen, fortsætter med at udvise stor sporlyst, og ihærdigt fortsætter sit sporarbejde. 
Hvis hunden eller føreren, ikke på dagen viser de, efter Shweiss-registrets og bedømmernes opfattelse, nødvendige kvalifikationer, bliver ekvipagen ikke anbefalet til optagelse i registret.

Det er vigtigt at påpege, at man på dagen hvor Kvalifikationstesten afvikles, IKKE af bedømmerne eller andre får beskd om man har bestået eller ej. Det er muligt at du og hunden kommer frem til dyret, men det er ikke som til en DKK prøve, at så har man pr. automatik bestået. Det er de 2 bedømmeres samlet billede af hele Kvalifikationstesten, og de forskellige karakterer som bedømmerne giver, som afgør om ekvipagen indstilles til optagelse Schweiss-registret.
Derfor sker der nogle gange den misforståelse, at en ekvipage med lidt hjælp fra bedømmernes side, eller måske med lidt meget held i løbet af sporforløbet kommer frem til dyret, og ekvipagen derfor får den opfattelse, at de "bestod" Kvalifikationstesten, alene fordi de kom frem til dyret. Dette er langtfra givet på forhånd, da bedømmerne udfra det samlede indtryk af præstationen fra hundeføreren og hunden på dagen, er det som afgør om man bliver indstillet eller ej til optagelse i Schweissregistret.
Som udgangspunkt kan man regne med, at ingen bliver indkaldt til en Kvalifikationsprøve, uden at man også har vurderet at de bliver optaget i registret, forudsat at de efter Kvalifikationstesten er overstået indstilles af de 2 bedømmerne til dette.  

I 2018 havde 31 jægere søgt om optagelse i Schweiss-registret. De blev vurderet ud fra, om der var behov for flere reg. Schweisshundeførere i lokalområdet, og om de efter Schweiss-udvalget og Naturstyrelsens opfattelse, havde potentiale til at blive en del af Schweiss-registret. Af de 31 ansøgere blev 11 indkaldt til en Kvalifikationstest, hvoraf kun 3 bestod, hvilket gav en beståelsesprocent 27%.
At der nogle år kun optages meget få nye hundeførere i Schweiss-registret, er på ingen måde udtryk for at Schweiss-registret er en lukket klub, men mere et udtryk for at der stilles store krav til både hund og fører, inden de bliver en del af Schweiss-registret.

sporskitsemedtekstKvalifikationstestens spor
Kvalifikationstestes spor er et ca. 600 meter langt spor. Sporet udlægges med færtsko, hvor man på den ene færtsko har kloven mod skovbunden, og den anden færtsko vender kloven, så det er en benstrump som rør skovbunden. Der udlægges 4 pürschtegn på sporet, og der udlægges/bruges max. 25 ml. schweiss, som ikke sprøjtes på klov/benstump, men bruges som markeringer.
På sporet lægges i vilkårlig rækkefølge, et knæk med tilbagegang og stifinderfod (på ca. 20 meter), en stjerne med 6 ben (hvert ben på ca. 15-20 meter) samt et vinkeltret knæk. Sporet slutter med et sårleje, hvorfra hetzen skal startes. Den kunstige hetz er ca. 200 meter lang. Der må på hetzen efter ca. 50 meter ikke være synlig kontakt til hunden, og efter ca. 100 meter lægges et vinkeltret knæk med ca. 10 meter wiedergang (uden stifinderafledning). Færtskoene lægges ved det i forvejen udlagte dyr, og stifinderen går i skjul i god vind. Stifinderen skal kunne se hund og dyr, og kunne se hundens reaktion ved det udlagte dyr. 
Som noget nyt, indførte man i 2018 en ændring i forbindelse med hundens reaktion ude ved dyret efter hetzen. Man besluttede at hunden tydeligt skulle tage kontakt til dyret. Dvs. hvis hunden ikke var helt henne og mindst snuse til dyret, kunne hetzen ikke bestås. Årsagen er den simple, at man ikke kan bruge en hund til praktisk eftersøgning, hvis der i hunden ligger den mindste usikkerhed på det døde udlagte dyr.
Det er derfor vigtigt at du inden du stiller til Kvalifikationstesten, har trænet hetzen og er sikker på at hunden har den nødvendige selvstændighed så den tør arbejde alene, og samtidig er det man kalder "skarp" overfor hårvildt. 
En reg. Schweisshund som ikke kan, vil eller tør løbe efter f.eks. en anskudt buk, og også har modet til at bide sig fast i dyret for at få det stoppet, er ikke egnet som reg. Schweisshund.
Du kan på nedenstående link, læse mere em regelsættet omkring Kvalifikationstesten:
https://schweiss.dk/sites/default/files/sporopbygning_for_egnethedsproeve_og_kvalifikationstest_feb2019.pdf

Hvis hunden på dagen, måske grundet din nervøsitet, ikke virker så overbevisende på sporet som den plejer, skal du ikke regne med at blive anbefalet en optagelse. Uanset hvor fremragende hunden normalt er i sporarbejdet, kan bedømmerne kun bedømme din hund ud fra det de ser på dagen. Fordi det kikser første gang, er man ikke afskåret fra at søge optagelse året efter. Så er det bare hjem og tage arbejdshandskerne på, og gøre hunden endnu bedre og mere sikker i schweissarbejdet, og håbe man får mulighed for at komme til endnu en Kvalifikationstest.
Hvordan du er som person, har også en stor betydning i vurderingen. Hvis man sætter sagen på spidsen, kan man roligt sige, at hvis du f.eks. ikke kan styre dit temperament, og derfor råber af alle andre (og hunden), og udviser aggresiv adfærd overfor hunden, skal du nok ikke forvente at blive optaget i Schweisshunderegistret, uanset om du så har verdens bedste schweisshund. 

EGNETHEDSPRØVE
Egnethedsprøven er kun for de reg. schweisshundeførere, eller hundeførere som har haft en hund i registret indenfor de sidste 2 år. Hvis f.eks en reg. schweisshundefører ønsker at få endnu en hund i registret, skal denne hund bestå en Egnethedsprøve for at blive godkendt.
På Egnethedsprøvenn koster hvert tab koster en præmiegrad, og man skal have en første-, anden- eller en trediepræmie for at bestå. Ved hvert tab, altså hvor man f.eks. går af på en stifinderfod , afledning eller andet, lader bedømmerne ekvipagen gå så langt, indtil bedømmerne er overbevist om at ekvipagen ikke er klar over de er gået af. Man får kun besked på at man er gået af (hvilket også kan ske på en praktisk eftersøgning), og nu er det op til hundeføreren ved hjælp af  hunden, at finde sporet igen og fortsætte. Man får kun besked på at man har tab, og får ikke besked om hvornår man er på rette spor igen.
Man kan på Egnethedsprøven have to tab, og hvert tab koster en præmiegrad. Får man et tredie tab er man dumpet på dagen.
Når man er kommet igennem sporforløbet, med max. 2 tab, skal hunden også bestå hetzen. Man har to forsøg til at bestå hetzen, og består man ikke hetzen, kan prøven ikke bestås, uanset hvor flot et spor man har har gået inden hetzen opstartes.

Når en reg. schweisshund f.eks. falder for aldersgrænsen, hvilket den gør ved udgangen af det år, hvor hunden fylder 12 år, og hundeføreren ikke har andre hunde i registret, har hundeføreren muligheden for at vælge, at han/hun indenfor de næste 2 år, stiller med en ny hund til en Egnethedsprøve. Hvis hunden består Egnethedsprøven, udskrives et id-kort til denne hund, og hundeføreren indtræder igen i registret som reg. schweisshundefører.

Egnethedsprøven er sværere at bestå, end Kvalifikationstesten, hvilket den også skal være. Sporet er udlagt på samme måde som til en Kvalifikationstest, men bedømmelsen er lidt anderledes.
På en kvalifikationstest vil man se hunden arbejde, og hvis hunden kommer for langt væk fra sporet, vil bedømmerne hjælpe ved, at bede ekvipagen om at søge et sted, hvor de ved at sporet ligger.
På en Egnethedstest får man, hvis man er kommet væk fra sporet, kun en besked om at man har et tab. Ekvipagen skal herefter selv finde tilbage til hvor man sidst havde fat i sporet, uden hjælp fra dommerne. Årsagen til denne forskel er fordi man forventer, at en reg. schweisshundeførere, eller tidligere reg. schweisshundeførere (indenfor de sidste 2 år), har betydelig mere erfaring i praktisk eftersøgning, hvilket berettiger den øgede sværhedsgrad.
Beståelsesprocenten på Egnethedstesten for de reg. schweisshundefører ligger på ca. 65%.
Du kan læse mere om Egnethedsprøven på nedenstående link:
https://schweiss.dk/sites/default/files/regler_for_egnethedsproever_feb2019.pdf 
https://schweiss.dk/sites/default/files/sporopbygning_for_egnethedsproeve_og_kvalifikationstest_feb2019.pdf

Jeg vil også råde dig til at gå ind og se på Naturstryrelsens og Schweisshunderegistrets officielle hjemmeside www.schweiss.dk, hvor du kan læse alt om bekendtgørelser, regelsæt, information og om Schweisshunderegistret virke m.m. 
Derudover vil jeg anbefale dig at ringe til Schweiss-Sekretariatet på tlf.: 93 59 70 80, og blive klogere på hvordan du en dag kan stå som reg. schweisshundefører.

3timer og 20 timer kopi kopiHvis man anskaffer sig en hund med de "rigtige" anlæg, og man arbejder målrette og seriøst på schweisshundearbejdet, kan du når hunden er 4 måneder gammel, stille til en 400 m/3 timer prøve og opnå en førstepræmie.
Allerede i 5 måneders alderen kan den samme hund, stilles til en 400 m/20 timers prøve, og også her opnå en førstepræmie.
Det kræver selvfølgelig at hunden er i besiddelse af gode anlæg, samt at man har muligheden for at kunne træne i månederne op til prøverne, samt at der er de rette prøver til rådighed.

Det er ikke altid sjovt når telefonen ringer midt om natten, og man skal ud og eftersøge et dyr som er blevet påkørt, eller når eftersøgningerne foregår i øsende regnvejr, hvor man hellere ville være hjemme i varmen sammen med familien. Men jeg kan garantere dig for, at de oplevelser du som registreret schweisshundefører får, sammen med din hund og dine schweisskollegaer, overskygger alt det "negative". Det giver dig nemlig oplevelser for livet, som du ikke har muligheden for at opleve andre steder.

eftersoegningsrapport2018Der bliver hvert år lavet en udførlig og let læselig statistik over schweisshunderegistretet eftersøgninger, som omhandler  både jagt- og trafikeftersøgningen.
Fra året 2018/2019 kan man bla. læse, at jagteftersøgningerne på landsplan er faldet med 2%, mens procentdelen af vidtudbyttet er faldet endnu mere, hvilket er en positiv udvikling i.f.t. eftersøgningerne.
Man kan også læse at der i forhold til antal af trafikeftersøgninger, er en stigning på 8%. Om denne stigning skyldes at der rent faktisk bliver kørt flere dyr ned end tidligere, eller om bilisterne er blevet bedre til at reagerer "rigtigt" når de påkører et dyr, kan jeg ikke svare på. En spændende rapport som du kan se hvis du klikker på dette link: Eftersøgninger i Jagtåret 2018.  

Udskriv Email