Søg og du skal finde

Schweissprøver

At stille en hund til schweissprøve, kan ikke undgå at påvirke hundeføreren, i en mere eller mindre grad. Nogle bliver decideret nervøse, mens andre er mere spændte end nervøse. Man kan ihvertfald konkludere, at vi som hundeførere, normalt ikke er lige så afslappet til en schweissprøve, som på et træningsspor vi selv har lagt. Hvis man har det jeg kalder "eksamens-angst", er man altid nervøs, uanset om man stiller til en lille og nem 400m/3 timers prøve, eller den ultimative prøve i schweisshundeverdenen, Schweiss-registrets Kvalifikationstest eller Schweiss-registrets Egnethedsprøve.
Der er fordele og ulemper ved stort set alt, hvilket også er gældende når vi stiller til schweissprøver. Jeg hører til den type af hundeførere, som nærmest har "eksamens-angst" op til en schweissprøve, men når jeg er igang med schweissprøven, er jeg til gengæld 100% fokuseret på opgaven, og koncentrerer mig om hundens signaler på vej ud af sporet.
Fordelen ved min "eksamens-angt" er, at jeg aldrig kunne finde på at stille med en hund, som kun på en god dag vil kunne bestå. Nej, min hund skal under normale forhold, kunne udrede det schweissspor den skal gå, uden de store problemer.
Hvis jeg f.eks. stiller til en 400m/3 timer prøve, hvor hunden skal udrede et spor på 400 meter, ved jeg gennem sportræningen, at min hund uden problemer kan udredde et lignende spor, selvom det ville være 1000 meter langt.
Hvis jeg stiller en hund til Schweiss-registrets Egnethedsprøve, hvor sporet er ca. 600 meter langt + de meter som bruges i stjerner, tilbagegang og de sidste 200 meter hetz, stiller jeg med en hund, hvor jeg gennem sportræningen ved, at hunden uden problemer kan udrede et 2000 langt spor.
Til Schweiss-registrets Egnethedsprøve skal hunden som nævnt, efter udredningen af sporet, egenhændigt kunne udrede en 200 meter lang "hetz" med tilbagegang, hvorfor jeg gennem hetz-træningen ved, at hunden kan udrede et 600-700 meter lang hetz uden problemer.
I stedet for kun at gå træningsspor om morgenen, hvor det ikke er særligt varmt, venter jeg med at gå træningssporene til midt på dagen, hvor det er varmest. Dette betyder at jeg ikke skal bekymre mig, hvis jeg skal op til schweissprøve midt på dagen, hvor temperaturen måske ligger omkring de omkring 30º.

Det er altid en god ide at gå til lidt flere schweissprøver end nødvendigt, da du på schweissprøverne kommer til at udrede spor, som du ikke ved 100% hvor ligger. Samtidig får du testet din hunds førbarhed, når du er mere eller mindre nervøs. Du får testet om du kan aflæse din hund rigtigt, hvis hunden kommer ud i lidt problemer, ligesom det giver selvtillid til dig, når du er overbevist om at din hund, også kan gå spor du ikke selv har lagt. Når det er sagt, vil jeg også nævne, at den sunde og mentalt stærke hund, som er blevet trænet på den rigtige måde, er fuldstændig ligeglad, hvem den har i enden af dens 10 meter lange schweissline.

Som det gerne skulle fremgå af ovenstående, kunne jeg ikke drømme om at stille med en hund som ikke er gennemarbejdet i sporarbejdet, hvilket giver mig ro når vi først er kommet igang med at udrede sporet.
Til gengæld er jeg nok en anelse umulig at omgås i ugerne og dagene op til en schweissprøve. Det er ikke noget jeg selv bemærker, men det gør min kære hustru derimod. Hun siger altid til mig i dagene op til en schweissprøve "Jeg kan simpelthen ikke forstå du er så nervøs - for det plejer jo altid at ende godt". Jeg tænker hver gang, at det kan hun da sagtens sige, da det jo ikke er hende som skal op til prøve.

Meningen med dette skriv, om det at stille til schweissprøve og være nervøs (eksamens-angst), er et forsøg på at give nogle gode råd op til schweissprøven, og på selve dagen. Der er faktisk sportsfolk og forretningsfolk, som går til psykolog for at få dæmpet deres "eksamens-angst". Jeg har aldrig selv gået så vidt, men jeg er ikke det mindste i tvivl om, at det kan mindske ens "ekssamens-angst". Jeg ved ikke hvordan det foregår, men jeg kunne forestille mig, at i stedet for at man har sit fokus på "hvad nu hvis vi ikke består", få man flyttet fokus over på en tankegang, som "glæden og forventningen om at bestå".

Uanset om man er nervøs til en schweissprøve eller ej, bør man vise så meget respekt for hele arrangementet, stifindere, dommere m.fl., at man i det mindste har trænet og gået flere spor af lignende karakter, som man har tilmeldt sig. Når jeg skriver dette, er det fordi jeg som dommer på 20t/400 meter schweissprøver har oplevet ekvipager som stille op, som ikke kom mere end 10 meter ud af sporet, før de gav op. Når jeg ude på sporet giver min "kritik" af sporet, og konstaterer at det gik ikke som ventet på dagen, har jeg oplevet at svaret fra nogle hundeførerere har været: "Nå ja, hunden har logså kun ige betået en 400m/3 timers prøve, og har endnu ikke gået et overnatningsspor - men det var et forsøg værd..." Bemærkninger og indstillinger til spor- og schweissarbejdet som disse, er årsagen til at jeg ikke er særligt interesseret i at dømme ved DKK prøver.

I ugerne/dagene op til schweissprøven

  • Hunden skal være det jeg kalder "spor-sulten", hvilket intet har med mad at gøre. Derimod skal hunden være "sulten" efter at gå spor, hvilket den ikke vil være, hvis den har gået lange svære spor i dagene op til schweissprøven. Hvis hunden ikke er gennemarbejdet 10-14 dage før du skal stille til schweissprøve, ændres dette formentlig ikke selvom man går 2-4 spor op til schweissprøven. Man bør man have så meget selverkendelseer, at man udmærket er klar over, at hunden ikke klar til denne prøve, og sigte mod den næste dato, hvor en lign. schweissprøve afholdes.
  • I dagene op til schweissprøven, skal hunden have ro, uden det kommer til at gå for meget ud over dens daglige rytme. Jeg tænker, at der ikke er nogen grund til at cykle 10 km. med hunden, dagen før du skal til schweissprøve.
  • Ligesom med andre sportsfolk, som skal ud og præstere, skal hunden indtage sunde og nærende måltider, ligesom man skal sikre sig at væskebalancen er i top.
  • Du skal også, og gerne tidligere end 3 uger før prøven, have lært din hund at blive transporteret rundt i bil. Endnu vigtigere er det, at din hund har forstået, at når den kører i bil, kan den ligge ned og slappe helt af.

På selve dagen

  • Bilen er pakket dagen før, så du har alt det schweissudstyr med du skal bruge, og frisk vand til hunden. Husk evt. stamtavle, vaccinationspapirer m.m. Vær også forberedt på alt slags vejr. Det er muligt at du ikke består på dagen, men det skal ihvertfald ikke være fordi man er gået ned på udstyr. Jeg medbringer altid en klap-sammen-stol, da man skal forvente ventetid på dagen.
  • Jeg fodrer ikke min hund om morgenen på prøvedagen, men har foder med til den, som den får når den har gået sit spor.
  • Hele dagen skal hunden i buret i bilen, have mulighed for at tanke op med friskt og køligt vand. 
  • Jeg medbringer altid selv en madpakke, sodavand og kaffe i en termokande, da man ikke altid kan forvente at der er mulighed for at få noget vådt eller tørt i løbet af prøvedagen.
  • Jeg lufter min hund grundigt, inden jeg kører hjemmefra, og ved først mulige lejlighed, når jeg er kommet frem til der hvor man er sat til at mødes på dagen.
  • Herefter bliver min hund i bilen (buret), og jeg tager den ikke ud og hilse eller lege med andre hunde, før vi har gået vores schweissspor.
  • Med bagsmækken på bilen på klem eller åben, sætter jeg mig i min medbragte klap-sammen-stol bag min bil, hvor jeg har god kontakt til min hund, og kan sikre at den slapper af.
  • Nogle prøvedeltagere hat behov for at snakke mens de venter, mens andre bare vil være alene og passe sig selv. Hvad du skal gøre afgør du selv, men hav hele tiden fokus på at din hund slapper af i ventetiden. 
  • Et sidste råd er, at der intet forkert er i at blive glad og udstråle denne glæde når man har bestået schweissprøven, men man kommer rigtig langt med ydmyghed. Husk på at det jo sjældent er alle som består på dagen, og disse hundeførere er lige så skuffet som du ville have været, hvis det var dig og din hund som dumpede på dagen. 

Knæk & Bræk på dagen

Udskriv Email