Nogen mener, at det er bedre at skyde forbi end at anskyde.
Dette er også korrekt, men når man skyder forbi til et stykke råvildt, har man blot været en meget “heldig” jæger. Den “uheldige” jæger kommer til at anskyde.
Dyret vil de fleste gange blive forskrækket, når man skyder mod det, og ikke rammer. Nogle gange vil dyret flygte omgående, mens dyret andre gange vil blive stående lidt og sikre mod “skuddet”, før det flygter. Nogle gange kan dyret springe op i luften og flygte med stor fart, hvis kuglen kører meget tæt under dyret, eller kuglenedslaget er foran eller under dyret. Det kan derfor tegne som en god kugle, uden at dyret er ramt.
Er dyret ramt, er det sikkert, at det vil flygte eller komme med en unormal reaktion i samme sekund, det bliver ramt.
Bliver dyret stående nogle sekunder efter, du har skudt til det, og bare opmærksomt sikrer mod, hvor skuddet kom fra, er det som hovedregel ikke ramt. Hvis dyret efter en kort flugt stopper op og sikrer mod skytten, for herefter at springe videre, er dyret formentlig heller ikke ramt.
MEN der er et stort men, da det ikke er sikkert at jægeren har set eller bemærket dyrets skudtegn, og derfor opfatter det som om dyret ikke tegnede for skuddet. Det er derfor at man hører meldingen om, at dyret tegnede som om det IKKE var ramt. Du bør derfor gøre det til vane, at hver gang der er skudt til et stykke hjortevildt, SKAL det kontrolleres af en reg. schweisshund. Rekvirer derfor altid en reg. schweisshundefører til et kontrolsøg, og gør det til vane at få kontrolleret alle skud afgivet til hjortevildtet.
Det er tankevækkende, at der i ca. 25 % af alle kontroleftersøgninger er tale om reelle anskydninger eller dræbende skud.
På anskudsstedet finder man intet.
{backbutton}