Søg og du skal finde

Vil du være schweisshundefører

At jeg er lidt hård i mine udtalelser om de personer udenfor schweissregistret, som eftersøger råvildt uden de nødvendige schweiss-eftersøgnings-faglige kompetencer, er udlukkende set ud fra, hvad der er til råvildtets bedste, hvis det er blevet anskudt. Mit råd til dem som har et brændende ønske om at blive en del af schweisshunderegistret, er at de skal gå målrettet efter det. Find ud af hvilken hunderace som du klinger bedst med, og brug tid på at finde den "rigtige" hvalp, hvor forældredyrene langt tilbage har fungeret som registrerede schweisshunde. Det kan godt betale sig at vente et halvt eller et helt år på den "rigtige" hvalp, fremfor at købe den første man falder over i den Blå Avis. Kontakt de lokale schweisshundeførere og hør om de evt. har kendskab til nogle parringer, som de kan anbefale, og spørg dem om hvor de ville købe deres næste hvalp til brug i schweissregistret.  

Mange tror, at de registrerede schweisshundeførere er en lille lukket kreds, som ikke vil have andre ind i registeret, hvilket intet har med virkeligheden at gøre. Der er altid plads til en ny kvalificeret schweisshundefører, som opfylder adgangskravene og brænder for sagen. Hvis man har ønske om at blive schweisshundefører, står der rigtig mange schweisshundeførere klar til at hjælpe en seriøs hundefører rigtig i gang med schweissarbejdet. Er man i besiddelse af hunden med de rigtige anlæg, og har man som hundefører evnen og viljen til at blive registreret schweisshundefører, så er det sikkert at man kommer i det Danske Schweisshunderegister – det er kun et spørgsmål om tid.

Du kan læse mere om "Vejen til optagelse i regisret på schweiss.dk.

{backbutton}

Udskriv Email