Søg og du skal finde

Alder på sporet

Jeg kan huske første gang, jeg var uheldig at lave en anskydning, og jeg havde brug for en schweisshund. Jeg havde læst, at man ikke skulle lede selv, hvilket jeg ikke gjorde, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lede efter. Da jeg ringede til schweisshundeføreren og bad ham om at komme omgående, fik jeg besked på, at han kunne komme om fire timer...! Jeg blev chokeret, da jeg var overbevist om, at råvildtet til den tid ville være over alle bjerge, ligesom jeg mente, at sporet var blevet alt for gammelt, samtidig med at det også var begyndt at regne. Jeg kan huske, at jeg havde det elendigt og travede op og ned ad asfalten, mens jeg ventede på schweisshundeføreren.

Dyret blev sporet og hunden hetzede og fangede dyret, som havde et overskudt løb. Alle var glade, og specielt jeg følte en enorm lettelse og stor taknemmelighed til schweisshundeføreren og hans hund.

Det, jeg vil fortælle med ovenstående, er, at det ikke er alderen på sporet som er et problem, hvorimod jægerens adfærd efter en anskydning, kan have afgørende betydning for om dyret senere kan findes.
Ved nogle eftersøgninger er det en fordel at komme tidligt, mens andre eftersøgninger har godt af at vente – alt afhængig af hvilken form for anskydning, der er tale om - ligesom vind og vejr også spiller ind. En registreret schweisshund kan sagtens udrede et spor dagen efter uden problemer. Hvis jægeren selv har trampet rundt og ledt i skoven, kan det mange gange være en fordel først at starte eftersøgningen dagen efter. Man kan så kun håbe på, at dyret ligger forendt derude, og jægeren ikke har jaget det over alle bjerge.

{backbutton}

Udskriv Email