Alle dyr med det man kalder snabelsko, eller tendens til snabelsko, bør afskydes.
En fortsat vækst af klovene hos råvildtet ender med, at klovene bliver meget lange, samtidig med at spidsen af klovene bøjer opad (heraf navnet), hvilket betyder, at klovene ikke kan slides hensigtsmæssigt mere.
Dette indebærer at dyret vil blive meget besværet i bevægelserne og det er sikkert at dyret indenfor nogle få år vil forende.

Snabelsko hos råvildtet optræder mange forskellige steder i landet og er derfor ikke egnsbestemt.
Der er endnu ingen, som har kunnet give det egentlige svar på, hvorfor denne ”defekt” opstår.
Der er formentlig flere faktorer, som spiller ind, men der er ingen tvivl om, at de genetiske anlæg har en stor andel.
Nogle mener, at snabelsko udvikles på råvildtet, fordi dyret har sin daglige færden i et sumpet moseområde og derved ikke har fået slidt sine klove. Hvis dette skulle være det endelige svar, burde andre dyr fra samme moseområde også have snabelsko, men dette er ikke tilfældet. Derfor kan man roligt fastslå, at det intet har med jordbundsforholdene at gøre.
Nogle mener at fodring med kraftfoder er årsagen til snabelsko. Dette er ikke forklaringen, da der er nedlagt mange dyr med snabelsko, på områder hvor der ikke fodres med kraftfoder.
Følg et hundyr med snabelsko i 20 timer (ADVARSEL: ubehagelige billeder)