Isvinter - hvad med fodring af råvildtet?

Raavildt.dk har modtaget flere henvendelser fra jægere som var bekymret for råvildtet, og i denne forbindelse havde overvejet at begynde at fodre råvildtet nu (her i slutningen af januar). 
Det er selvfølgelig godt at jægerne bekymrer sig om råvildtet efter meterologerne har spået en isvinter, men de tiltænkte gode tiltag, kan blive en grufuld død for råvildtet - SÅ BEGYND IKKE AT FODRE NU...!

 

Hvis man begynder at fodrer nu, risikerer man at slå tarmfloraen hos råvildtet i stykker. Tarmfloraen hos råvildtet kører på lavtryk i denne tid, og en god efterårsfedning er det som skal bære råvildtet gennem vinteren/isvinteren, og ikke en pludselig begyndende fodring i januar måned.

Råvildtet har ikke problemer med at finde føde på nuværende tidspunkt, da de nemt kan skrabe sneen væk og stadig komme til de grønne vildtstriber, eller til vinterafgrøderne på markerne. Hvis vi får tøvejr og efterfølgende hård frost, kan det blive et problem såfremt den smeltende sne grundet frostvejret, kan danne en skorpe som råvildtet kan have svært ved at skrabe igennem.

Har du mulighed for at låne landmandens skrabeblad eller rendegraver, er det nemt at skrabe nogle spor i brakken, så råvildtet kan komme ned til det grønne. En firehjulstrækker med flere europapaller slæbende efter sig i et tov, er en af mange metoder man kan bruge for at skrabe spor i sneen.

Mange selvskovere går om nogle måneder i gang med at skove. Sidste år og i år vil der blive fældet en masse asketræer (grundet askesygen), og i stedet for at vente til det bliver lunere i vejret, kan man lige så godt lægge træerne ned nu. På den måde kan råvildtet få noget ud at de næringsrige knopper som sidder på disse træer, når de har allermest brug for det. Specielt er det aske-, bøge-, birke- og egeknopper som råvildtet elsker. Har du ingen træer som skal fældes, har du måske nogle unge egetræer som trænger til at blive stammet op, hvilket råvildtet vil sætte pris på, såfremt du lader det afskårne blive liggende i skovbunden.

Glem alt om at opstarte fodringen af råvildtet med kraftfoder nu. Vil du gøre noget godt, så skrab spor og gå i skoven/remissen og få lidt motion med motorsaven.

Gå evt. i DATABASEN og søg på:
Fodring af råvildt
Kraftfoder

Nedenfor kan du se en liste over råvildtets livretter:

rvildtets fdevalg

Udskriv