Der findes ikke en offentligt tilgængelig rapport over antallet af lam, som bliver ”klippet”, mens de forsøger at skjule sig i frøgræsmarkerne.
Men ud fra de meldinger, jeg har modtaget, er antallet af døde lam katastrofalt stort.
Hvorfor flygter lammene ikke?
Nogle tror, at de ved at have kæder hængende ned foran maskinen kan skræmme lammene væk.
Dette virker også, hvis lammene er mere end tre uger gamle.
Indtil to-treugersalderen er lammets eneste forsvarsmekanisme at forblive i skjulet og stole på sin kamuflage og beskedne færtafgivelse.
Men dette er desværre ikke nok, når landbrugets maskiner kommer.
Teknologien til at redde lammene er allerede opfundet
Det mest ærgerlige ved dette er, at der allerede er opfundet et system, som kan forhindre den store og ikke særlig dyrevenlige nedslagtning af lammene.
Den tidligere JF-Fabrik (senere JF-Stoll) havde for mange år siden fremstillet et produkt, som kunne afværge den store nedslagtning af lammene.
Systemet var rimeligt simpelt, da man placerede en sensor, som kunne registrere varmeforandringer på jorden foran maskinen og derved gav traktorføreren et signal om, at der sad et dyr foran klipperen.
Traktorføreren kunne herefter enten jage lammet væk eller bære det til et mere sikkert sted, så lammet undgik den grusomme skæbne, som en tur gennem klipperen er.
Der var altså fremstillet et færdigt produkt, men der var ingen, som købte det, hvorfor det blev taget af markedet igen, og en videreudvikling af projektet derved også stoppede.
Jeg vil derfor opfordre dyreværnsforeninger, de grønne organisationer og alle med indflydelse på de bonede gulve på Christiansborg og i Landbrugsministeriet til at pålægge landbruget disse foranstaltninger, så vi undgår, at så mange lam bliver slået ihjel hvert år.
Sådan kan jægere og landmænd redde rålam
Indtil videre må vi klare os med nedenstående anvisninger.
Har man et godt samarbejde med landbruget, bliver man normalt adviseret om, hvornår de kører i marken, således at man kan nå at etablere tiltag, som kan redde mange lam fra at komme i klipperen.
Der er gennem årene afprøvet mange forskellige tiltag for at beskytte årets tilvækst af lam, og umiddelbart er den billigste metode at opsætte sække aftenen før omkring de marker, som landbruget skal arbejde i.
Hvis de flagrende, store plastsække sættes med 50 meters mellemrum, vil de fleste gammelråer ”fjerne” deres lam fra disse marker i løbet af aftenen eller natten.
På den måde har du sikkert reddet flere af lammene på reviret fra den sikre død.
Foranstaltningerne skal dog opsættes dagen før, landbrugsmaskinerne kommer, da råvildtet ellers vænner sig til plastsækkene, hvis de opsættes flere dage i forvejen.
Her i 2026 bruger mange droner med varmesøgende kameraer til at finde rålammene i marken.
Der findes dronefirmaer eller organisationer, som stiller en dronefører med en drone med et varmesøgende kamera til rådighed, ligesom man entrere med firmaer som tilbyder denne service.
Hvem har ansvaret?
Vil man starte en diskussion om emnet, kunne man jo passende lægge ud med:
Hvem bærer ansvaret for det afbildede lams lidelser – landbruget eller jægerne ...?
Og hvem skal betale for, at det ikke sker igen ...?