Påkørsler af hjortevildt

Vi nærmer os oktober og november – de måneder, hvor der traditionelt sker mange påkørsler af hjortevildt på de danske veje.
Denne dåhjort var blevet ramt hårdt af en bil, der kørte omkring 80 km/t.
Efter sammenstødet blev hjorten liggende på kørebanen, men da bilisten steg ud og nærmede sig dyret, rejste det sig og gik – ja nærmest luntende – ind i skoven, som om intet var sket.
Når man så skaderne på bilen og hørte bilistens beskrivelse af sammenstødet, kunne man umiddelbart forvente, at hjorten lå død ganske kort inde i skoven.
Sådan var det imidlertid ikke.
De store hjortearter kan være utroligt hårdføre og bevæge sig overraskende langt, selv efter en voldsom påkørsel. Vi måtte derfor spore dåhjorten mere end 500 meter ind gennem skoven, før vi fandt den.
Her lå den forendt.
Historien havde desuden endnu en alvorlig detalje.
I geviret havde hjorten viklet et trådhegn ind, som den slæbte flere meter efter sig.
Var den ikke blevet påkørt, kunne den derfor meget vel være gået en langsom og særdeles ubehagelig skæbne i møde.

Hvis du påkører hjortevildt

Er du så uheldig at påkøre et stykke hjortevildt, skal du ringe 1812 og oplyse, hvor påkørslen er sket.
Det er samtidig meget vigtigt, at du tydeligt markerer det sted, hvor dyret blev ramt eller forsvandt fra vejen.
Brug eksempelvis en plastikpose, et mundbind eller noget andet, der tydeligt skiller sig ud fra omgivelserne.

Står der en nummereret kantpæl i nærheden, så oplys også endelig nummeret på denne til 1812.
Det gør det væsentligt lettere at fastslå det præcise påkørselssted.
Hvis der ikke er en tydelig markering hvor dyret flygtede hen, da det forlod vejbanen, minimeres chancerne for at den reg. schweisshundefører kan starte den reg. schweisshund op det "rigtige" sted. 
Det er meget få dyr jeg har fået fat i med mine reg. schweisshunde, gennem de sidste 25 år, hvis der ikke har været en tydelig markering, som fortæller hvor sporarbejdet skal starte.
1812 kan herefter rekvirere en registreret schweisshundefører, som med sin hund forsøger at opspore det påkørte hjortevildt, så et eventuelt påkørt og derved skadet dyr kan findes og om nødvendigt aflives.

Eftersøgningen koster ikke bilisten noget

Og husk:
At et påkørt dyr rejser sig og løber eller går væk, er ikke ensbetydende med, at det er uskadt.
Som denne dåhjort tydeligt viste, kan et alvorligt skadet dyr bevæge sig langt fra påkørselsstedet.