Når råvildt anskydes vil det altid vælge at flygte, hvis det er i stand til det. De gange råvildt ikke omgående tager flugten, er hvis anskydningen forhindrer dyret i at flygte, som f.eks. et skud i ryggen eller andre stedet på kroppen som lammer dyret.
Hvis dyret er anskudt i waiden (maven) eller leveren/nyrerne vil dyrets flugt foregå i behersket tempo grundet smerten, modsat en forløbs-anskydning som vil foregå med høj fart.
Hvis råvildt er bange for skud, så er det ikke selve skuddet det frygter, men fordi det har erfaret at skud på reviret ofte hænger sammen med uro - dvs. jægere og hunde på reviret.
Råvildt ved ikke hvad skud er i forbindelse med, at det rammes af en kugle og rent faktisk kan dø af dette.
Råvildtet er et byttedyr, så det kan ikke som en løve eller andet farligt rovdyr tage kampen op med det, som påfører det smerten, men kun forsvare sig på én måde, hvilket er ved flugt og efterfølgende søge et sikkert skjul.
Det anskudte rådyr har ikke registreret, hvad det var, der påførte det smerten, ligesom det heller ikke har registreret jægeren. Dyret er overbevist om, at det stadig er alene og vil derfor som hovedregel hurtigt sætte sig i sårleje i den nærmeste tykning, hvor det føler sig tryg.
Dyret vil her sidde med hovedet oppe i højeste beredskab, hvor det vil bruge alle de sanser, det nu engang er i besiddelse af og bare lytte. Gehørerne (ørerne) vil søge efter lyde i alle retninger, ligesom dyrets lugtesans også vil være skærpet.
Dyret sidder i højeste beredskab og vil forsøge at opfange alle faresignaler i form af lyde eller dufte, og vil være klar til at flygte når som helst, alt efter anskydningens karakter.
I de fleste eller rettere sagt i alle tilfælde, hvor jægeren selv har ledt efter et anskudt dyr, ser jægeren ikke dyret flygte fra sårlejet.
Kun hvis dyret er meget hårdt anskudt, kan det trykke sig fladt mod jorden og først rejse sig og flygte, når jægeren er tæt på.
