Vildt-skarpheden
Disse voldsomme og barske videoer, er ikke lagt op for at støde eller forarge nogle - men udelukkende for at vise hvad den reg. schweisshund skal kunne magte.
ADVARSEL - Når den reg. schweisshund bider sig fast i et rådyr, vil dyret ofte "skrige", hvilket kan virke både hjerteskærende, hårdt og brutalt.
Målet med at få fat i det anskudte/påkørte dyr er, at få det aflivet så hurtigt som muligt, også selvom dyret forsøger at flygte. Skete dette ikke, ville dyret lide og gå en frygtelig fremtid i møde.
Hunde som bruges til praktiske eftersøgninger, og her tænkes specielt på de registrerede schweisshunde, SKAL være vildtskarpe. Sagt på en anden måde, så er en hund uden en tilstrækkelig vildtskarphed, i min optik uegnet til opgaven, da et anskudt dyr ofte er i stand til at flygte, når hunden har sporet sig frem til dyret.
For at vildtskarpheden skal komme til udtryk, kræver det flere ting, da hunden udover at være mentalt sund, skal have en nedarvet stor byttedrift, høj jagtlyst, og ikke mindst et stort mod.
Det er ikke nok at hunden har lysten og viljen til at løbe efter et forløbsskudt rådyr, nej, hunden skal også have MODET og turde at bide sig fast i rådyret, og stoppe dets videre flugt.
Ved de større hjortearter skal hunden være så pågående, at den kan stille dyret, indtil hundeføreren kommer frem og skyder det.
Du kan læse mere om vildtskarpheden på dette link: Vildtskarpheden