Vær opmærksom på hvor, og hos hvem, du bestiller din bukkejagt.
Alle tilbud på bukkejagt i ind- og udland lyder altid indbydende. Jagtrejsebureauerne har kun ét produkt at sælge, og det er jagtrejser. Derfor ser man indbydende salgsannoncer / tilbud på bukkejagt, som ofte ledsages af flotte terrænbilleder med store bukketrofæer. Vær opmærksom på at det er og bliver en salgsannonce hvor man vil have dig til at købe en "vare", akurat som når du ser en annonce fra Dansk Supermarked, hvor der er specielle gode tibud på culottestege.
Lyder et jagtarrangement for godt eller tilbydes det til en meget billigt pris, bør du altid være ekstra opmærksom.
Indenfor jagtrejsebranchen er de fleste jagtrejsebureauer heldigvis seriøse, og de mindre seriøse jagtrejsebureauer overlever ikke mange år i denne hårdt trængte branche.
Lad være med kun at fokusere på prisen, men brug i stedet energien på at få kontakt til andre jægere som har rejst med jagtrejsselskabet, og hør dem om de var tilfredse med jagtarrangementet.
Er man flere som har slået sig sammen og bestilt en jagtrejse, er det meget vigtigt man kan holde hinandens selskab ud. Når man ikke er på pürsch, tilbringes meget tid sammen med de andre jægere, og dette sociale samvær er en stor del af en fælles jagtrejse.
Nedenfor er der linket til nogle af de danske jagtrejsebureauer i vilkårlig rækkefølge. Det skal understreges at de nævnte bureauer ikke er en endelig facitliste, da der findes flere jagtrejsearrangører i Danmark.
Sker der fejl på jagten, eller er der noget som du ikke er tilfreds med, skal du endelig ikke holde dig tilbage for at kontakte jagtrejsebureauet, så de har en chance for at udbedre evt. fejl. Firmaet som har solgt dig et jagtarrangement, er kun interesseret i at du får en god jagtoplevelse, og indfriet dine forventninger om indkvarteringen, jagten og udbyttet.
Glæd dig til jagtrejsen, vær positiv indstillet selvom alt måske ikke går lige som du havde forestillet dig, da jagt er jagt - og intet er givet på forhånd.