Søg og du skal finde

Afskydning af gammelråer

Som tidligere nævnt bør man først afskyde gammelråer omkring årsskiftet grundet lammenes muligheder for at få en god start på livet. Nogen vil måske påstå, at det ikke betyder noget for lammene, om gammelråen bliver skudt bort fra dem i oktober eller december/januar måned, men erfaringerne viser det modsatte. Hvis man er uheldig og ved en fejl kommer til at afskyde en gammelrå i oktober måned, og det efterfølgende viser sig, at hun har et-to lam siddende lidt fra hende, bør man også afskyde begge lam, uanset hvor sunde de ser ud. Det lyder lidt barbarisk, men såfremt man vil være sikker på, at al råvildtet på jagtreviret skal være sundt, er det bedst også at afskyde hendes lam, da det har vist sig, at lam, der er blevet ”alene” i staten af oktober måned, generelt bliver dårligere dyr end lam, som går sammen med gammelråen til december/januar eller endnu længere. Har man kendskab til gammelråer, som er meget territoriehævdende, vil det også være en god ide at gå specifikt efter dem, så man får fjernet disse fra jagtreviret, da det er sikkert, at en gammelrå, som er meget dominerende/territoriehævdende, ikke stopper med at jage med andre hundyr, blot fordi hun bliver ét år ældre.

{backbutton}

Udskriv Email