Søg og du skal finde

Jagtrådgivning

forvaltningsoverskrift
At kunne give en brugbar rådgivning omhandlende reviropbygning som tilgodeser råvildtet, eller komme med input til en optimering af revirets råvildtstamme, er der mange som kaster sig ud i. Men hvis man ikke i årtier har studeret og arbejdet professionelt med råvildt og råvildtforvaltning, og derved også leveret gode resultater, har du ingen garanti for at rådgivningen er pengene værd. 
Det er muligt du har et revir som overordnet ser godt ud, men hvis du ikke har implementeret det som råvildtet sætter pris på, er det langtfra sikkert at råvildtet deler din begejstring, hvilket kan aflæses på råvildtets sundhedstilstand, kropsstørrelser, bestandsammensætningen og størrelsen på de trofæer, man gennem den sidste tid har afskudt.

Min baggrund:
Sideløbende med min interesse for råvildt og råvildtforvaltning, siden jeg som 16-årig, fik jagttegn, har jeg 25 år i bagagen som selvstændig erhvervsdrivende. Fra den tid ved jeg at det er resultaterne som tæller - og intet andet.
Jeg lader mig derfor ikke imponere, når andre forsøger at overbevise mig om deres "teorier", uden at de selv på noget tidspunkt tidligere har leveret mærkbare resultater indenfor råvildt og råvildtforvaltning. Selvom nogle af disse personer har en baggrund som vildtforvalter, herregårdsjæger, skovfoged, biolog eller vildtkonsulent, er dette ikke ensbetydende med at de har det nødvendige dybdegående kendskab til råvildt og råvildtforvaltning. Blandt ovennævnte titler findes der nogle få, som ved noget om råvildt og råvildtforvaltning, men de kan i min optik tælles på én hånd.
Hvis man skal rådgive andre om råvildt og råvildtforvaltning (også i forhold til de andre hjortearter), kræver det at man har arbejdet professionelt med forvaltningen af råvildt i årtier, og i den forbindelse kan fremvise nogle gode resultater.
Det er ikke nok at have passet og fodret eller skudt meget råvildt. Man skal i årtier have studeret råvildtets adfærd i praksis, kunne kende forskel på dyrene i de forskellige aldersgrupper, og have genneført flerårige forvaltninger af råvildtet, med gode og synlige resultater. 
Jeg plejer at sige: Vis mig dine resultater - og jeg tror på dig. Når det er sagt er jeg meget modtagelig for nytænkning.
Hvis det har interesse, kan du se mit CV på dette link: Kim Lingrens CV.

 

konsulentbesoeg

buk 68P9625 kopi 2Raavildt.dk rådgiver bla. om forvaltning af råvildtet, afskydningsplaner, opbygning eller ombygning af et revir til råvildtet, fodervejledning i form af vildtagre, kraftfoder eller begge dele, og meget mere.
Ved bestilling af et konsulentbesøg, kommer vi ud til dig på dit revir, og efter en rundvisning på reviret, komme vi med forslag til tiltag som kan forbedre råvildtets sundhedstilstand samt foreslår tiltag som giver en bedre biotop, specifikt tiltænkt råvildtet.
Inden vi kommer ud til dig på reviret, har vi haft én eller flere telefonsamtaler med dig, så vi ved hvilken form for jagtrådgivning du har behov for, ligesom vi hjemmefra har kigget på kort m.m. over reviret.
Fine sma lam kopiEt konsulentbesøg er en her og nu vurdering af reviret og vildtet, udfra de informationer vi har fået forud for besøget. Vores rådgivning er derfor kun baseret på denne viden. Årtiers professionelt arbejde med råvildt- og råvildtforvaltning, kan ikke videreformidles på en eftermiddag, men hvis du selv på sigt over en årrække vil lære at forvalte råvildtet "korrekt" på en professionelt måde, burde du overveje at lade Raavildt.dk forvalte dit råvildt fremadrettet.
Du kan læse om dette under næste punkt "Lad Raavildt.dk forvalte dit råvildt".

PRIS for ét konsulentbesøg: Kr. 2.500,-
For at få Raavildt.dk ud og kigge på dit revir, har vi en fast pris for et sådan besøg. 
Der afregnes ikke moms (konsulentbistand) og prisen er excl. transportomkostninger (statens takster).
Denne pris er incl. flere timers ophold på reviret, hvor vi sammen gennemgår hele reviret.
Ønsker du at høre mere om jagtrådgivningen, kan du helt uforpligtende sende os en mail ved at klikke på dette link: MAIL

 

ladraavildt.dkforvalte

 

to guld bukke kopiHvis du ejer eller har lejet et større revir, og vil have opbygget en sund og stærk råvildtstamme, er det denne model du bør vælge.
For de fleste en bekostelig model, men så er du også sikker på at dit råvildt og forvaltningen af dette, bliver gjort professionelt og af personer som ved hvad de har med at gøre.
Udover at dit råvildt er i de bedste hænder, får du også selv utrolig meget indsigt i hvordan man forvalter råvildtet "korrekt", da du bliver involveret (verbalt) i alle de tiltag vi etablerer (efter aftale med dig).
Ved at lade Raavildt.dk forvalte dit råvildt, behøver du ikke at bekymre dig om råvildtets sundhedstilstand m.m., og hvis du er interesseret i selv at kunne forvalte råvildtet "korrekt" efter et par år, er dette den bedste og nemmeste måde at lære faget på. 

PRIS for forvaltning af dit råvildt Kr. 8.500,- pr. mdr.
Du kan se oplægget til en aftale, ved at klikke på dette link: Aftale
Du kan her læse en kundes anbefaling på dette link: Anbefaling fra kunde
Du kan læse lidt mere om hvad det er Raavildt.dk kan tilbyde, se en anbefaling fra én af vores kunder samt se Kim Lindgrens CV på dette link: Lad Raavildt.dk forvalte dit råvildt
Alle henvendelser behandles fortroligt, så du kan roligt ringe eller sende os en mail, hvis du ønsker en uforlpigtende samtale. Tlf. 31 21 15 21 og mail på dette link: MAIL

opbygning af

revir.IMG 3049Om du blot skal have rådgivning i.f.m. nogle biotop-forbedringer, eller skal etablere et helt nyt revir fra bunden, løser Raavildt.dk også denne opgave.
Vi kan levere en færdig planteplan til dig, og her skal du bemærke at vi ikke anbefaler dig at etablere nyplantninger, hvor "tilskud til plantning" prioriteres højere end det plantevalg som tilgodeser råvildtet. 
Vi har desværre ofte set, at mange som vil have skov på deres ejendom, bliver rådet til en skovrejsning som indeholder de fleste af de ca. 40 tilskudsberettiget træ- og buskarter.
Vælger man at acceptere et sådan tilbud, altså opbygning af en biotop, hvor hovedparten af de anbefalede træer og buske er tilskudsberettiget, får man godt nok etableret en skov, men fordi man etablerer en skov, er det langtfra sikkert at det er en gevinst for vildtet. Når "tilskud til plantning" er udgangspunktet for ens plantevalg, er projektet (set fra vildtets side) groft sagt mislykkedes inden det er startet.  
sitkaDerfor anbefaler Raavildt.dk en sammensætning af buske i skovbryn, som tilgodeser råvildtet med henblik på læ, dække og fødemuligheder.
Flere mindre men tætte holme af nåletræer, sikrer at råvildtet har mulighed for ståsteder, flere steder på ejendommen/reviret, som kan bruges hele året.
I skovbryn, levende hegn og skov, plantes flere steder på reviret frugttræer og frugtbuske, alene som fødetilskud til råvildtet.

Raavildt.dk og vores samarbejdspartnere prioriterer anderledes end de fleste, da vi til enhver tid vil prioritere vildtets behov, som fødeudvalg, kløverbunddække og tætte ståsteder m.m., for ikke af forglemme dine herlighedsværdier, langt højere end et plantevalg baseret på tilskudsberettiget planter. 

PRIS:
Prisen er afhængig af omfaget af vores arbejde.
Jeg anbefaler derfor at du i første omgang kontakter os, hvor vi uden beregning drøfter mulighederne.
Hvis du vil have Raavildt.dk til at komme med et oplæg til plantevalg og kort og skitse over hvordan vi vil anbefale dig at opbygge din biotop, får du en pris på dette produkt, inden vi går i gang med opgaven.
Du ved herefter hvad du har bestilt og hvad du modtager for Raavildt.dk, ligesom prisen for produktet er aftalt og godkendt af begge parter inden vi går i gang med projektet. 
Ønsker du at høre mere om mulighederne, kan du helt uforpligtende sende os en MAIL (klik på linket). 

 

Udskriv Email