Søg og du skal finde

Indre organer

Råvildtets indvolde ligger i bryst- og bughulen, som holdes adskilt af mellemgulvet. Man kan overordnet dele de indre organer op i fire systemer.

● Åndedrættet og blodomløbet sørger for, at der kommer ilt og næring til alle kroppens celler.

● Fordøjelsen nedbryder føden, således at næringsstofferne kan udnyttes af kroppen.

● Urinsystem fjerner affaldsprodukter, som skilles ud ved nedbrydningen af føden.

● Forplantningssystem (kun hos hundyr).

 

Åndedrætssystemet består af luftrør, bronkier og lunger. Når råvildtet trækker vejret, føres luften ned gennem luftrøret, som fører ned i brysthulen, hvor luftrøret deler sig i to hovedbronkier til hver lunge og igen deles op i finere bronkier, som fordeler luften til alle dele af lungerne. Lungerne fylder det meste af brysthulen.

Blodomløbet sørger for at pumpe ilt og næring rundt til alle kroppens celler. På vejen tilbage transporteres affaldsprodukterne til afsondringsorganerne. Hjertet sørger for, at blodet pumpes rundt i kroppen, og selve hjertet vejer ca. 200 gram og fylder som en knyttet næve. Hjertets venstre del, som er tykvægget, sørger for, at blodet bliver pumpet rundt i hele kroppen, mens den tyndvæggede højre side sikrer, at blodet bliver ført til lungerne. Hjertet kan betegnes som motoren, der via den store aorta fører blodet til kroppens mellemste og bagerste del. I bughulen deles aorta til mindre årer, og på hver side af luftrøret ligger hver en arterie, som fører blod til hovedet.

Råvildtets mave består som nævnt under afsnittet drøvtygning af fire maver. De fire maver benævnes vommen, netmaven, bladmaven og løbemaven. Vommen, som er et stort gæringskammer, er den største mave og fylder det meste af bughulen. Vommen og netmaven udgør formaven. I højre væg af netmaven føres føden ind i bladmaven, og herfra kan føden via en åbning passere videre ind i løbemaven. Tarmen kommer i forlængelse af løbemaven og er ca. 10 meter lang. Tarmen består af en kort tyndtarm, grovtarmen, som deler sig i blindtarm og tyktarm, for at slutte med endetarmen.

Leveren, som ligger tæt op ad mellemgulvet, er ca. fire cm tyk og vejer normalt mellem 400-500 gram. Leveren er kroppens største renseorgan og er meget blodfyldt. Derudover fungerer leveren som en kirtel, der producerer stoffer til de forskellige kropsfunktioner, ligesom den opbygger spaltede næringsstoffer til nye bestanddele. I bughulen ligger også milten oppe på vommens venstre side, og den er på størrelse med en håndflade, men tilhører ikke fordøjelsessystemet.

Urinudskillelsen er nyrernes hovedfunktion. De er placeret oppe mod bughulens loft og vejer tilsammen ca. 100 gram og er syv-otte cm lange. Det er normalt, at hos velernærede dyr kan nyrerne være omgivet af et lag fedt.

Når blodet føres gennem nyrerne renses dette for urinstoffer og andre affaldsprodukter, og urinen føres via to urinrør ned i blæren, som ligger i bækkenhuset. Fra blæren føres urinen gennem urinrøret ned til skeden hos hundyr og penis/penselen hos handyr.

Som alle ved, findes der kun indre forplantningsorganer hos hundyrene. Inden hundyret begynder at udvikle fostre, er livmoderen på tykkelse med en finger. I den bagerste del af livmoderen sidder livmoderhalsen, som er hård i konsistensen, da denne skal beskytte fostrene under udviklingen. Grundet den forsinkede drægtighed svæver de befrugtede æg løst rundt i livmoderen og hæfter sig først fast på livmodervæggen, når fostrene skal til at vokse. Æggestokkene (ovarier) er placeret foran de to livmoderhorn. Man kan rent faktisk hos nedlagte hundyr se, om de er drægtige, da man kan se de løsnede æg som gule legemer, der normalt er lidt mindre end æggestokken. Hvis hundyret har to fostre vil de ligge i hvert sit livmoderhorn. Livmoderen kan blive næsten ligeså stor som vommen og vokser proportionelt samtidig med, at fostrene tiltager i størrelse og vægt. Hver fosterhinde har en navlestreng, som er forbundet til moderkagen. Den stødes ud umiddelbart efter, at lammene er sat, og denne kaldes efterbyrden.

Det er nemt at se på et hundyr, om hun har sat lam, såfremt man ser hende bagfra. Her vil man tydeligt højt oppe mellem bagbenene kunne se et fyldigt yver, og som på en ko har hundyret også fire patter.

Penselen, som er bukkens kønsorgan ses tydeligt på undersiden af bugen. Når man ser et handyr bagfra, ses testiklerne tydeligt mellem bukkens bagben, og i forbindelse med brunsten tiltager de i størrelse. I testiklerne dannes sædcellerne, som lagres i bitestiklerne. Sæd-lederen munder ud i urinrøret foran blæren. Sædens konsistens produceres af andre kønskirtler, såsom prostata og sædblæren.

Lymfesystemet fungerer som blodomløbet og med et netværk af årer,  hvis væsentligste funktion er immunforsvaret. Lymfekirtler sidder i lysken, løbshuler og ved mund- og næsehulen, men lymfekirtlerne findes overvejende i muskulaturen. Skjoldbruskkirtlen, som producerer tyroxin, er meget vigtig for næringsomsætningen. Den er placeret på strubehovedet. Parathormon, som er vigtigt for kroppens kalkbalancer, produceres af de to biskjoldbruskkirtler. Testikler og æggestokke er hormonproducerede kirtler og udgør det endokrine system. Bugspytkirtlen, som er placeret hvor tyndtarmen forlader løbemaven, producerer bl.a. insulin, ligesom adrenalin produceres af binyrerne, som sidder foran nyrerne. I hjernen findes der et par hormonkirtler, som er tilknyttet opsats- og seksualcyklus.

{backbutton}

Udskriv Email