Råvildtet hører til de firemavede dyr (drøvtyggere), hvor vi mennesker hører til blandt de etmavede dyr.
Som drøvtyggere har råvildtet fire maver, hvilket er vom, netmave, bladmave og løben. Løben svarer til maven hos etmavede dyr som hos os mennesker.
Når råvildtet esser, produceres spyt i munden, som synkes sammen med føden. Føden lægges først i vommen, der virker som et gærkammer, hvor der skal være en bestemt balance af bakterier.
Vi mennesker producerer også spyt, hver gang vi spiser. Vi kender alle til, at ”tænderne løber i vand” lige før, vi sætter tænderne i vores livret, hvilket er spyt, vi også producerer, når vi skal spise.
Når råvildtet esser, synkes føden direkte ned i vommen, hvor den blandes med mikroorganismer. Når råvildtet har fyldt tilstrækkelig føde i vommen, sætter dyret sig for at hvile og begynde drøvtygningen.
Dyret gylper passende størrelse bolde af føden op via netmaven, og blander føden yderligere med spyt samtidig med, at det tygges igennem for at knuse partiklerne, så mikroorganismerne bedre kan angribe disse.
Den findelte føde synkes igen via spiserøret tilbage til vommen, hvor den groveste og mest celluloseholdige del af føden gennemgår en yderlige nedbrydning. Drøvtygningen er livsnødvendig for råvildtet, for at forberede føden for nedbrydning af cellulosen i vommen og netmaven, hvor netop mange af de livsvigtige fedtsyrer optages i kroppen. Når føden er i den rette konsistens og nedbrydningstilstand, overføres føden, som nu består af en blanding af forhøjet cellulose, celleindhold og mikroorganismer, videre til bladmaven via netmaven. I bladmaven tilsættes vand, og såfremt der stadig er grove bestanddele, føres disse tilbage til vommen for yderligere nedbrydning. Fra bladmaven føres føden til løbemaven, hvor en nedbrydning af proteiner fortages samtidig med optagelse af fedtsyrer.
{backbutton}