Søg og du skal finde

Hvordan omdannes føden

Næringsstofferne, som optages gennem føden, skal opløses og nedbrydes, for at kunne passere tarmkanalens væg og optages i blodet for at kunne blive transporteret ud i det legeme, hvor de skal bruges.

Fordøjelsessystemet består at tre afsnit: mundhulen, maveafsnittet og tarmafsnittet med hver sin specielle funktion.

I mundhulen sønderdeles føden og iblandes dyrets spyt, som blødgør og medvirker til at nedbryde kulhydrater, da spyttet indeholder enzymer, der er nødvendige for nedbrydningen af føden. Kulhydraternes vigtigste funktion er at bibringe energi til hele omsætningen samt nedbrydnings- og opbygningsprocesserne. Kulhydraterne må nødvendigvis nedbrydes til den laveste sukkerart – glukose – og for at kunne omsættes til energi er det vigtigt, at denne proces sker.

Proteinstofferne nedbrydes til enkelte aminosyrer, hvilket er en forudsætning for, at en opsugning gennem tarmvæggen kan foregå. Nedbrydningen sker ved hjælp af det proteinspaltende enzym ”pepsin” og saltsyrer. Saltsyren sørger for at regulere mavens pH, idet en bestemt surhedsgrad er nødvendig for processens forløb. Begge stoffer afsondres fra mavens slimhinder – det er i øvrigt de samme to stoffer, man benytter i laboratorier til bestemmelse af pepsin-saltopløseligt protein eller fordøjeligt råprotein. Proteinstofferne fra f.eks. korn, sojaskrå osv. har en vidt forskellig aminosyresammensætning, og nogle indeholder ikke alle nødvendige aminosyrer, mens andre indeholder alle. Med kendskab til de enkelte råvarers aminosyreindhold (biologiske værdi), har man mulighed for at kombinere disse, således at et fodermiddel med mangel af en enkelt aminosyre kan kombineres med et fodermiddel med et relativt overskud af samme aminosyre, hvorved proteinkvaliteten hæves.

En undtagelse af reglen om kravet til proteinkvaliteten er drøvtyggerne. Drøvtyggerne kan grundet en biologisk omsætning, der foregår i vommen, opbygge proteinstoffer ud fra en meget simpel N-forbindelse, f.eks. amidfraktion fra grovfoderets råprotein ”Urea” og lign. Hvor mange gram eller kilo bakterier, et rådyr producerer dagligt, vides ikke med sikkerhed, men en ko producerer dagligt fem-seks kg bakterier, hvilket svarer til 300-400 gram ren protein af biologisk værdi. Disse indgår direkte i dyrets videre fordøjelse og dermed som en del af proteinforsyningen.

En stor del af fedtstoffernes naturlige egenskaber, som eks. indholdet af umættede fedtsyrer, kan direkte overføres til de af organismen producerede fedtstoffer ved etmavede dyr.

{backbutton}

Udskriv Email