Søg og du skal finde

Duftkirtler

Råvildtet har flere duftkirtler placeret forskellige steder på kroppen. Via dufte og sekreter kan råvildtet formidle budskaber til andet råvildt på reviret, og de forskellige duftkirtler bruges til at afgive forskellige budskaber. Råvildtet har kirtler placeret nederst på hvert løb i klovspalten. Èn på hvert bagløb, placeret under knæleddet. Derudover findes der én kirtel i panden og én ved hvert øje.

Når en buk, efter den har fejet basten af opsatsen, har behov for, at andre bukke (visuelt) kan se, at dette evt. er én af revirgrænserne i bukkens udvalgte territorium, kan dette tydeligt visuelt ses af andre bukke, ved at bukkens opsats har skrabet barken af mindre træer eller buske. Denne fejning udføres ved, at bukken primært bruger indersiderne af stængerne i opsatsen til at lave denne synlige fejning. Samtidig duftmarkerer bukken også træet eller busken med kirtlen i panden. En anden måde, bukken kan duftmarkere på, er ved at lave skrab i jorden, som også er tydeligt at se, da bukken med ét forben af gangen, skraber en mindre bar plet i jorden. Formålet med dette skrab er at duftmarkere jorden med den duftkirtel, som sidder nederst på benet. Mange gange duftmarkerer bukke både ved at lave fejning og skrab i jorden, for at forstærke budskabet.

Hvis man har observeret råvildtet, ser man ofte, hvordan råvildtet med siden af hovedet (øjenregionen) ligesom kælende gnider siden af hovedet op og ned ad træer med tykke eller tynde stammer. Denne duftmarkering har selvfølgelig en mening. Ældre bukke fejer som regel også kun, når de fejer basten af. Det meste af en ældre buks markeringer foregår ved, at han duftmarkerer grænserne i hans revir. Den stærke pladsbuk har ikke det store behov for at feje buske og småtræer i stykker, da hans budskab med hans duftmarkeringer tydeligt kan opfattes af andre bukke – og for den sags skyld også af hundyr.

{backbutton}

Udskriv Email