Søg og du skal finde

Hørelsen

Hørelsen er som lugtesansen meget godt udviklet hos råvildtet. Når man iagttager råvildtet - og det både hun- og handyr - vil man observere, at de forholdsvis store gehører (ørene) kontinuerligt bevæger sig i alle mulige retninger for at opfange lydene fra det omkringliggende areal. Lyde, som råvildtet er bekendt med og ikke erfaringsmæssigt udgør nogen fare, ignorerer den, men straks råvildtet hører en lyd, som skiller sig ud fra det vante, eller som kan indikere en fare, rejses hovedet og drejes mod den retning, hvor lyden kom fra, samtidig med at ørene fremadrettes for at foreberede den på, hvad det nu er, som afgav lyden. Hvad mange ikke ved er, at råvildtet kan stå i denne ”alarmposition” i meget lang tid og sikre mod det sted, lyden kom fra, før dyret igen slapper af og evt. genoptager fødeindtagelsen. Normalt vil hundeglam og menneskestemmer skræmme råvildtet, men det er også afhængig af de erfaringer, råvildtet har med disse stemmer og hundeglam, og hvor de hører dette.

Som eksempel kan nævnes, at fra vores terrasse her i skoven, hvor jeg bor i første sals højde, kan vi have råvildt stående 10 meter fra os nede på brakken, selvom råvildtet både kan høre vores stemmer og se os. Deres livserfaring har lært dem, at de er sikre, hvor de er, og det derfor er helt ufarligt at være, hvor de er. Men viser jeg mig nede på brakstykket blot 50 meter væk, eller hører de min stemme fra samme sted på brakmarken, er det en helt anden reaktion dyrene udviser – ja, så stikker de af.

Jeg har også en stor indhegnet løbegård til mine hunde her i skoven. Specielt mine schweisshunde kan gå fuldstændig amok en gang imellem. De kan i en blanding af hyl og kraftig gøen pludselig tænde af. Det sker, når der går et rådyr tre-fire meter på ydersiden af hegnet og evt. æder de mange anemoner, som i april vælter op i denne del af skoven. Uanset hvor meget hundene larmer, fjerner råvildtet sig ikke fra dette sted, før jeg kommer til syne ude ved den store løbegård. Råvildtet har helt klart fået den livserfaring, at de er sikre, mens de larmende uhyrer af firbenede vildskab (læs hunde) er på den modsatte side af hegnet, hvorfor det eneste, jeg kan forstille mig, råvildtet ville have brug for for at gøre fødeindtagelsen mere behagelig, var et par høreværn.

{backbutton}

Udskriv Email