Søg og du skal finde

Synet

Man mener, at råvildtets syn er monokromt, hvilket vil sige, at råvildtet er det, vi mennesker opfatter som delvis eller helt farveblinde. Råvildtet opfatter derfor landskabet som en kontrastfuld gråtoneskala, ligesom vi mennesker opfatter et sort/hvid foto. Råvildtets øjne er placeret på siden af hovedet, således at råvildtet har et synsfelt, som udover at række fremad også strækker sig om på siderne af hovedet. Det er, som det byttedyr råvildtet nu engang er, en fordel at kunne se til siderne, men dette koster lidt på synet på de lange afstande, ligesom råvildtet også har svært ved at fokusere. Enhver bukkejæger ved, at langsomme bevægelser er et must under jagten på råvildtet. Jeg har flere gange på 30-40 meters afstand i god vind stået i skoven op af et træ og kigget på råvildtet, selvom råvildtet har registreret noget mærkeligt ved dette træ og derfor har stået og sikret på mig og træet. Her kan man ved at lave meget langsomme bevægelser tage kikkerten op til øjnene og meget langsomt ned igen, uden råvildtet springer væk. Men når man så efterfølgende tager kikkerten hurtigt op til øjnene, springer dyret. Dette kan laves på yngre dyr, hvorimod en ældre pladsbuk aldrig vil blive stående, hvis den ikke er helt sikker på, at det er ufarligt at blive stående. Det er vores silhuetter, som råvildtet registrerer, hvorfor det er vigtigt at have en baggrund bag os, så vi ikke står som en silhuet på den klare himmel. På længere afstande kan råvildtet ikke se forskel på en person iført kamuflagetøj eller helt grønt jagttøj, da det her er silhouetten af personen, som råvildtet registrerer. Det er sikkert, at såfremt man ikke tænker på også at dække ansigt og hænder, når man kommer tæt på råvildtet, bliver man mange gange afsløret, da vores lyse ansigt og hænder virker som kontraster til kamuflagetøjet eller det helt grønne jagttøj.

{backbutton}

Udskriv Email