Søg og du skal finde

Kannibalisme

Mange forskellige observationer er mange gange med til, at der fremlægges forskellige konklusioner. Nogle er rigtige, og nogle er ikke rigtige. Bl.a. havde man for mange år siden en ide om, at nogle råer var kannibaler og derfor kunne finde på at æde deres eget lam, lige efter det var kommet til verden. Man havde flere gange observeret en rå stå ved sit nysatte lam i over en time og blive ved at slikke på det. Da hun forlod lammet, gik man frem for at tjekke det og så, at kun hovedet, forløb og halvdelen af kroppen var tilbage – resten var ”ædt” af råen.

Sidenhen har man fundet en forklaring på denne ”kannibalisme”. Nogle få råer og specielt førstegangsfødende har problemer med at vide, hvornår navlestrengen er bidt over, og fortsætter derfor med at slikke, sutte og bide i lammet, indtil halvdelen af lammet er ”ædt”.

Denne adfærd er observeret hos en formentlig førstegangsfødende rå, som først ”åd” det første lam, hun havde sat, og efterfølgende behandlede det andet nyfødte lam lige efter bogen – hvorefter lammet begyndte at patte hos hende.

Kannibalisme ses ofte i dyreparker og zoologiske haver hos førstegangsfødende, men man ser det sjældent i naturen. En af årsagerne til, at det ikke ses så ofte i naturen som i naturparker og zoologiske haver, kunne være, at dyr i fangenskab observeres der meget mere på.

{backbutton}

Udskriv Email