Søg og du skal finde

Næring og energi

For at råvildtet kan overleve, er det vigtigt, at det hele tiden er i balance med energien, forstået på den måde at dyret ikke i en længere periode forbruger mere energi, end det kan nå at optage.  En del af året optager råvildtet mere energi end det forbrænder, og en anden del af året er det i underskud med optagelsen af energi i forhold til forbruget, hvorfor det tærer på de opbyggede depoter, som er fedtdepoter, øget kropsvægt og lagring i skelettet. Det er vigtigt, at råvildtet op til en meget stresset periode som f.eks. et meget stort jagttryk kan give, hele tiden har et overskud af energi, således at de ikke kommer i underskud. Hvis råvildtet kommer i underskud og ikke kan oparbejde balancen igen, kan de faktisk dø af dette. Hvis råvildtet gennem en periode i jagtsæsonen bliver udsat for et stort jagttryk og derfor føler, at de ofte skal springe for livet, med den stressende faktor dette er, kan man faktisk risikere, at råvildtet forbrænder mere energi, end de kan optage i denne periode. Alle kan regne ud, at hvis man bruger mere energi, end man kan nå at opbygge, tærer man på ressourcerne, og når de er opbrugt, er der ikke mere at stå imod med, og så går det kun ned ad bakke for råvildtet, som ender som faldvildt. Derfor vil råvildtet gennem året forsøge at minimere energiudgifterne samtidig med, at det vil forsøge at maksimere energiindtægterne.

I foråret, henover sommeren og i sensommeren er råvildtet i overskud med optagelse af energien, som lagres på krop og i skelet. Men i den resterende tid af året, forbrænder råvildtet mere energi, end det kan optage via det normale fødevalg. I brunstperioden vil energitilskuddet til bukkene være minimalt, da de ikke indtager så meget føde i brunsten, men bruger al energi på at finde og beslå hundyrene på reviret. Derfor vil mange bukke virke meget udmattede, og man ser ikke ret meget til dem efter brunsten. Bukkene prøver simpelthen at komme til kræfter igen, hvorfor den vigtige efterårsfedning, som begynder lige efter brunsten, er med til, at dyrene kommer ind i vinterperioden i både god kondition og ernæringstilstand. Hundyrene har faktisk i den periode på året, hvor det er nemmest at få opbygget et overskud af energi, en periode hvor de ikke optager nok energi i forhold til, hvad de forbruger. Men dette har en naturlig forklaring, da hundyrene netop i denne periode har en mælkeproduktion til lammene, som er yderst energikrævende. Det er meget vigtigt, at hundyret er sundt og i god kondition, når hun sætter lammene, da hundyrene i perioden lige efter har betydelig større energiudgifter end energiindtægter. Ligesom hos bukkene er efterårsfedningen også meget vigtig for hundyrene, da det overskud, de optager i f.eks. skelettet, er med til at danne nyt skelet til de fostre, som først begynder at udvikle sig efter årsskiftet.

I foråret kan det gå rigtig galt for råvildtet, specielt hvis foråret kommer fra den ene dag til den anden. Råvildtet vil kaste sig over de nye frodige grønne spirer, og hvis tarmfloraen ikke kan omstille sig til den nye frodige føde, bliver tarmfloraen slået i stykker, med deraf følgende diarre, dehydrering, afmagring og en langsom død. Men det er alligevel tankevækkende, at det ikke er alle dyr, som lider denne skæbne, selvom de går i samme område, på samme årstid og æder det samme. Derfor skal man ikke være så ærgerlig over, at bestandens dårligste dyr går til, hvilket kun er godt for fremtidens dyr.

{backbutton}

Udskriv Email