Søg og du skal finde

Hvorfor fodre råvildtet

Mange vælger ikke at fodre råvildtet, og nogle vælger kun at fodre råvildtet i den svære tid (vinterhalvåret), mens andre vælger at fodre råvildtet hele året.

Om man skal fodre råvildtet eller ej, er helt op til den enkelte råvildtforvalter at afgøre. Men vælger man at fodre råvildtet, er det bedst at fodre hele året, da man derved undgår en ny tilvænningsperiode hvert år. I sommerhalvåret ædes der alligevel ikke så meget råvildtfoder, ligesom man evt. kunne overveje at fodre med noget billigere kraftfoder eller havre/majs i sommerperioden.

For mit vedkommende var det oplagt at fodre råvildtet hele året, da jeg havde et formål med fodringerne - og desuden havde mulighederne, både økonomisk og arbejds- og tidsmæssigt til at indsætte de ressourcer, som er absolut nødvendige, hvis man vælger at fodre råvildtet hele året.

Jeg fodrer fasaner og ænder hele året, ja sågar ræve, rovfugle og andre vilde dyr, og det virker naturligt for mig også at fodre råvildtet. Jeg fodrer ligesom så mange andre også fuglene i min have, når de har svært ved at finde føde i vinterhalvåret. Så hvorfor skal man ikke også fodre råvildtet, når det vel og mærke gøres rigtigt?

Indtil nogen har overbevidst mig om det modsatte, vil jeg stadig mene, at det er ”rigtigt” at fodre råvildtet, hvis man i den gennemtænkte råvildtforvaltning har et formål med fodringen, har de tidsmæssige og økonomiske ressourcer, som er krævende, og tager højde for de mange ulemper, en fodring af råvildtet kan indebære.

{backbutton}

Udskriv Email