Nr. 1, 2, 3, 4 og 6 på listen over de største CIC-opmålte bukke i verden, er efterfølgende af CIC-kommisionen blevet vurderet til at have ”Bailliesyndromet”, hvorfor de ikke kan komme i betragtning som verdensrekorder eller på andre officielle lister.
”Bailliesyndromet” opstod efter at Peter Major Baillie i 1974 skød en monsterbuk i England, som blev opmålt til 238,55 point. Peter Major Baillie’s monsterbuk blev af CIC-kommisionen vurderet til at være abnorm, da pandeskallen var så tyk og massiv, at rosenstokkene knap nok var synlige.
CIC har lavet regler om, hvordan opmåling af bukketrofæer skal foregå for at få et vis pointtal. Derfor er det en forudsætning, at man kan opmåle bukken ud fra det givne skema.
Forvirringen bliver i min verden total, da man kan få opmålt en buk i.h.t. de gældende regler (som Cic har dikteret), og modtage et godkendt opmålingsskema med den givne pointsum, hvorefter de samme personer i Cic-kommisionen kan underkende resultatet ved at sige, at bukkeopsatsen har ”Bailliesyndromet”…! Det bør være sådan, at enten kan bukken opmåles, eller også kan den ikke.
{backbutton}