Søg og du skal finde

Hvem ved noget om kraftfoder

Jeg begyndte for flere år siden at interessere mig for at få fremstillet det suverænt bedste råvildtfoder, som både var med til at lave store og sunde dyr, men også efterfølgende gjorde, at den korrekte fodring sammenholdt med alle de andre ting, som er nødvendige for at lave store bukke, gav afkast i større trofæer.  Jeg begyndte at undersøge markedet for at finde frem til én person i Danmark, som havde den viden og ekspertise, jeg søgte.

Det var ikke så nemt, da ingen rigtig interesserede sig for at fremstille råvildtfoder, fordi der ikke var det store salg i dette dengang. Jeg kontaktede dyrlæger og mange såkaldte eksperter inden for fremstilling af foder til klovbærende vildt og fandt til sidst frem til den person, som, jeg i dag mener, ved mest om et godt kraftfoder, der opfylder alle de naturlige behov hos råvildtet. Han hedder Claus Løvengreen og er produktdirektør i DLG. Jeg har nu i syv år lænet mig op ad hans anvisninger og har i samråd med DLG afprøvet forskellige fodertyper og foderblandinger for at finde frem til det bedste råvildtfoder. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt samarbejdet, tværtimod. Det bør måske også nævnes, at Claus Løvengreen bl.a. står bag sammensætningen af det kraftfoder, som Peter Zobel og skytte Jørgen Rasmussen fra Tåsinge opnåede fantastiske resultater med i den periode, hvor man i Nørreskoven producerede den ene store buk efter den anden.

 

{backbutton}

Udskriv Email