Søg og du skal finde

Vildtagre

Råvildtet er skovkantens dyr, hvorfor der ved overgangen fra skov til mark kan etableres den ideelle randeffekt, hvis man her placerer vildtagre til råvildtet. Men også i skoven og i remiser, langs levende hegn, rundt om søer eller lignende steder, er gode steder at placere vildtagerne. At have indflydelse på revirets biotoper kan være en fordel for råvildtet, hvis man vel at mærke ønsker at opbygge et revir, hvor man tilgodeser råvildtet.

Som jagtlejer er man desværre begrænset af, at udlejeren skal godkende alle vildtagre, så disse ikke er i vejen for det traditionelle landbrugs drift og i øvrigt kan implementeres i den eksisterende biotopplan eller markplan. Det er bedre at etablere flere små, lange vildtagre end én stor vildtager, da mere råvildt vil få glæde af de flere små end én stor vildtager.

Råvildtet kan sagtens overleve i områder, som ikke er de ideelle biotoper for dem, men i disse områder er der som regel ikke meget råvildt, ligesom størrelsen på dyrene samt trofæstørrelsen for det meste ikke er særlig imponerende.

Når man vælger vildtagre, skal man være opmærksom på, at billeder er taknemlige. Det er ikke altid, at vildtagerne bliver ligeså store og fyldige, som de ser ud på billederne fra sælgerens farvekatalog. Det betyder ikke, at sælgeren af vildtageren ikke er reel, tværtimod vil jeg sige, da mine erfaringer med disse personer er, at det er yderst kompetente personer, som ved, hvad de taler om, men boniteten eller jordbehandlingen har måske ikke været den samme som på billederne, hvorfor resultatet også bliver noget anderledes.

Det perfekte råvildtrevir har god bonitet og rigeligt med fødemuligheder i kraft af variationer i flere forskellige markafgrøder, derudover mange forskellige vildtagre hvor man skeler til, at råvildtet kan gå uforstyrret og esse, ikke kun om sommeren, men så langt hen på efteråret/vinteren som muligt. Husk endelig at slå vildtagerne flere gange om året, hvis råvildtet og andet hjortevildt ikke kan holde dem nede. Samtidig skal man være opmærksom på græsserne i vildtageren, da disse med tiden overtager helt, hvis vildtageren ikke holdes nede, så kløver og andet kan klare sig.

Ligesom markafgrøderne hos landbruget skal have den rigtige jordbehandling af kyndige landmænd, skal vildtagre også have den rigtige jordbehandling af kyndige personer, hvis man vil have det optimale ud af sine vildtagre. Tøv derfor ikke med at søge råd hos landmænd, skovdyrkerne, frøvirksomhederne eller andre personer, som ved, hvad de har med at gøre. Hvilke vildtagre, man vælger, er selvfølgelig afhængig af, hvilket formål vildtageren skal have.

En vildtager som den populære Kings Deer Lawn til råvildtet består af en blanding af seks forskellige græsser og kløver, sneglebælg, esparsette, cikorie og lucerne. Kings Deer Lawn er rigtig god til råvildtet de første par år, men efter et par år er det ligesom, græsserne kvæler det andet, og det var tydeligt, at råvildtet efter et par år ikke trak så meget til denne vildtager mere, selvom den jævnligt var blevet slået.

Da råvildtet elsker mælkebøtter og ranunkel på de frodige enge, har Skovdyrkerne udviklet en flerårig engblanding bestående af græsserne alm. rajgræs, timothe, engrapgræs, og urterne rød- og hvidkløver, sneglebælg, esparsette, cikorie og lucerne, ranunkel og mælkebøtte. Skovdyrkernes engblanding oplyses at skulle give føde hele året, men er ret ny, så derfor er erfaringsgrundlaget spinkelt.

Græsblandingerne skal holdes kortslåede gennem hele sæsonen, ligesom det er en god ide at supplere engene med cikorie, kål, honningurt og boghvede i smalle striber.

Mange har i flere år etableret fodermarker med energipil. Her er forædlet en masse kloner, og der er flere som råvildtet ynder – f.eks. klonen ”gudrun”. Pilens fordel er, at den har en eksplosiv vækst også efter nedbidning.

Hvis man vil have en hurtig etablerende, flerårig og billig vildtager, bør man lave en vildtager, sammensat af det lavt voksende alm. rajgræs, blandet med det højtvoksende timothé. Det vil være et godt alternativ på fugtige enge, hvor denne vildtager både kan yde god dækning for nysatte rålam samt føde til gammelråen.

Frø- og kornfirmaerne reklamerer med alverdens forslag til vildtagere, og de har alle deres favoritter, som man kan læse om på internettet eller andre steder.

  

Top-Mix

Jeg har fornøjelsen i denne bog at præsentere den, efter min mening, ultimative bedste vildtager til hjortevildtet og specielt til råvildtet. Ingredienserne i vildtageren er kendte, men det er sammensætningen, som giver de gode resultater. Jeg er ikke bekendt med, at andre har forsøgt denne vildtager med den samme sammensætning.

Top-Mix kaldes denne vildtager til hjortevildtet. Vildtageren er sammensat efter mange års erfaringer og forskellige forsøg med sammensætninger af forskellige vildtagre, og den er “opfundet” af én af de dygtigste vildtforvaltere, vi har i Danmark. Hans navn er Peder Top, og han er pt. ansat som vildtforvalter på Gisselfeld Kloster.

Peder Top har gennem de sidste 20 år opbygget flere godsers jagtrevirer med remiser, levende hegn og lign. Først opbyggede han over en årrække jagtreviret på Raadegaard Gods, hvilket jeg har nydt rigtig godt af i de syv år, jeg var ansat som skytte på Raadegaard Gods. Herefter blev han ansat som skytte på nabogodset Sparresholm Gods, hvor han igen opbyggede jagtvæsenets revir med helt nye remiser og mange levende hegn, som den nuværende skytte i dag også nyder godt af.

Der ligger derfor mange års erfaring og forsøg bag vildtageren. Vildtageren er ved korrekt såning og behandling flerårig, og er så snedigt sammensat, at den kan etablere sig på såvel tørre som på fugtige områder. På de tørre områder tager nogle af de fem ingredienser i vildtageren over, ligesom andre tager over på de fugtige områder, således at der både på de tørre og fugtige områder vil fremkomme en tæt og indbydende vildtager, som råvildtet og øvrigt hjortevildt elsker.

Jeg er overbevist om, at denne vildtager vil være at finde på rigtig mange jagtrevirer i fremtiden, hvor man vil gøre noget godt for hjortevildtet.

 

Fakta om Top-Mix

Før etablering er det en god ide at sprøjte med Round-up for at slå ukrudt og græsser ihjel.

Man skal endelig ikke iblande græsarter, da disse hurtigt vil overtage, eftersom Top-Mix består af fem langsomt-etablerende dækafgrøder, som ikke tåler konkurrencen fra græsser, som er hurtigtetablerende.

 

Såtidspunkt:

April, maj eller juni.

 

Forbrug pr. ha: 17 kg /ha

 

Sådybde:

Så højt i jordoverfladen som muligt. Evt. tromles.

 

Maskinsåning: Ja

 

Håndsåning: Ja

 

Gødning:

Nej – Bliver for høj og vælter.

 

Slåning:

Hvis hjortevildtet ikke kan holde vildtageren nede, bør den slås mindst et par gange pr. år, dog først efter blomstring i det første etableringsår.

 

Lav plantehøjde giver flere friske skud fra jorden

DLF Trifolium anbefaler en vildtager sammensat af arterne stubturnips, vinterfoderraps, fodermarvkål, timothe, alm. rajgræs og hvidkløver. Denne vildtager er fremstillet for at kunne give hjortevildtet føde hen over efteråret og vinteren. Fodermarvkål og foderrapsen ædes først, hvorefter det er meningen, at stunturnips skal sikre føde til hjortevildtet hen over vinteren.

{backbutton}

Udskriv Email