Søg og du skal finde

Fagudtryk i råvildtverdenen

Abnorm: misdannede opsatser.

Affange: aflive vildt.

Afskudsbuk: buk, som sættes til afskydning.

Afskydningsplan: en plan for afskydningen.

Angstfært: speciel fært som hjortevildtet udskiller, når det er anskudt. Det er den fært, de registrerede schweisshunde går på, når de er på en eftersøgning.

Anskudssted: det sted, hvor dyret stod, da det blev anskudt.

Anskyde: skyde til et dyr, som ikke dør umiddelbart efter.

Anstandsjagt: sidde stille og vente på vildtet.

Avlsfordærver: en buk som man ikke mener vil bidrage med noget positivt i den videre råvildtforvaltning.

Bagløb: bagben hos klovbærende vildt.

Bagskud: skud til vildt bagfra.

Bagsprosse: bagerste sprosser.

Bailliesyndromet: en abnormitet, som gør, at pandeskallen er meget tyk, så man dårligt nok kan ane rosenstokkene. Hvis CIC har besluttet, at en opmålt buk har ”Bailliesyndromet”, beholder den de givne point, men kan ikke tælle med på de officielle opmålingslister.

Bast: den ”hud” som opsatsen dannes inden i.

Beslå: betegnelse for parring af hundyret.

Bevægelsesjagt: en jagtform hvor én eller nogle få personer bevæger sig rundt på reviret, så vildtet uden at stresse kommer lidt i bevægelse, hvorefter vildtet gerne skulle komme stille og roligt frem til skytterne som er placeret strategiske gode steder på reviret.

Biklove: små klove placeret på bagsiden af løbet, oven over de store klove.

Birose: ekstra rosenstok.

Bisprosse: ekstra sprosse på én af stængerne.

Blade: Efterligning af råvildtets lyde. Man kan efterligne lyden ved at blæse i et græsstråanbragt mellem tommelfingrene. I dag bruges mest bukkekald.

Bladet: hjerte og lungeregionen, hvor kuglen skal placeres.

Bladkugle (bladskud): et skud placeret på bladet.

Bladmave: én af de fire maver hos råvildtet.

Bov: øverste stykke af forbenet.

Brunst: hundyrets parringstilstand.

Brunsttid: parringstiden hos hjortevildtet.

Brække op: tage hjortevildtets indvolde ud

Buk: et handyr hos råvildtet

Bukkefeber: en spændingstilstand hos jægeren, som udvikler rysten og lign.

Bukkekald: kunstige kald til at lokke bukken frem under jagten.

Bukkelam: handyr op til etårsalderen.

Bæreevne: mængden af dyr, som kan leve i et område.

CIC: den internationale jagtorganisation Conceil Internationale de la Chasse.

Diana: den romerske gudinde for jagt.

Drægtighed, forlænget: hos råvildtet starter forsterudviklingen først omkring årsskiftet, selvom hundyret er parret i august måned.

Duftspor: afsættes især af bagklovenes kirtler.

Dårligt sat op: en buk, som opsætter en dårlig/lille opsats.

Efterårsfedning: den vigtigste tid på året, fra august og til årsskiftet, hvor råvildtet opbygger lagre på krop og i skelet.

Ekspandere: riffelkuglens deformering ved indtrængen i dyrekroppen.

Esse: hjortevildt esser i stedet for at spise.

Fald: ekskrementer fra hjortevildt.

Faldvildt: selvdødt vildt.

Fange af: aflive vildt.

Fangstskud: aflivning af dyr ved skud.

Feinschmecker: fra tysk finsmager, dannet af Fein ”fin” og afledt af Schwecken ”smage”. Bruges om personer med en forfinet og kræsen smag.

Fejning: kan både være affejning af bast samt fejning på buske/træer som en del af territoriehævdelse.

Flehmen: mest bukke, som under brunsten strækker snuden i vejret og løfter overlæben for bedre at kunne ”smage” på råens dufte.

Fod: spor efter vildt.

Forende: vildtets død.

Forlægge: partering af hjortevildt.

Forlænget drægtighed: hundyret bliver beslået i august måned, men først omkring årsskiftet begynder fostret at udvikle sig. Dette kaldes forlænget drægtighed.

Forløb: forben.

Forsprosse: den nederste fremadrettet sprosse på opsatsen.

Fynske syge: ”Den fynske syge” bevirker, at råvildtet får kronisk diarré og afmagres, hvorefter det dør.

Færdigfejet: betegnelsen for en opsats som er fejet ren for bast.

Fært: lugt fra levende væsener.

Gaffelbuk: opsats med to sprosser på hver stang.

Gammelrå: en rå, der har sat lam.

Gehører: hjortevildtets ører.

Gennemskud: en riffelkugle eller et stykke af denne, der går gennem vildtet.

Gevirår dårligt: et dårligt gevirår er et år, hvor bukkene generelt sætter dårligt op.

Gevirår godt: et godt gevirår er et år, hvor bukkene generelt sætter godt op.

Goldrå: en gammel gammelrå, der ikke længere sætter lam (sker sjældent da gammelråer kan sætte lam indtil sidste leveår).

Grandel: En ekstra tand i overkæben hos råvildtet. Forekommer hos nogle få individer.

Alm. kendt hos kron- dåvildt og vildtrener.

Heksering: et mindre cirkelformet optrådt område, hvor bukken har løbet efter den brunstige rå umiddelbart før, han beslog hende.

Hochsitz: stigeformet siddeplads til anstandsjagt.

Hochstand: Fritstående platform til anstandsjagt.

Høj bladkugle: en riffelkugle placeret over hjertet.

Jagtberettiget: en ejer eller jagtlejer af et areal.

Jagtetik: korrekt optræden over for vildtet.

Jagtleder: den person, der har kommandoen/ledelsen under en jagt.

Jagtlejer: er den person, der mod betaling erhverver retten til at drive jagt på anden mands område.

Jagtret: retten til at udøve jagte på et bestemt område.

Jagttryk: stort eller lille jagttryk, afhænger af, hvor tit der udøves jagt på reviret.

Kapitalbuk: buk med stor kraftig opsats i medaljeklassen.

Kaste: bukkens kastning af stængerne i efteråret.

Kastebuk: en buk, som lige har kastet opsatsen.

Kastestang: et fund af én af hjortevildtets stænger i naturen kaldes en kastestang.

Klovfært: fært afgivet af hjortevildtets klove.

Knopbuk: årsbuk med ringe opsatsdannelse.

Kommer for: vildt, der kommer på skudhold.

Kongepost: Den normalt bedste post/skydeplads i en såt

Kontroleftersøgning: en eftersøgning, hvor man rekvirerer en reg. schweisshund, selvom man næsten er sikker på, at man ikke har ramt dyret.

Korsbuk: seksenderopsats med parallelstillede sprosser, som danner et kors.

Krybskytte: En jæger der driver ulovlig jagt på anden mands jord.

Kuglefang: det i terrænet, som opfanger riffelkuglen.

Kugleslag: lyden, der nogle gange kan høres, når riffelkuglen rammer dyret.

Kullet: Bukke, der tidligere har kastet opsatsen.

Køller: øverste stykke af hjortevildtets bagben.

Kønsfordeling: fordelingen mellem han- og hundyr i et område.

Lam: råvildtets afkom.

Lammeopsats: Nogle bukkelams første opsats, der kastes i februar. En lammeopsats har ingen rosenkrans.

Lav bladkugle: en riffelkugle placeret i hjertet som sidder lavt placeret.

Løb: benene hos råvildtet.

Løbemave: én af de fire maver hos råvildtet.

Låsen: skamfugen (i bækkenet), der forbinder skambenene.

Melanisme: sort råvildt.

Morder: en buk ældre end et år, med en opsats over ørerhøjde, uden øjen- eller bagsprosser.

Munk: buk, der kun opsætter én stang.

Netmave: én af de fire maver hos råvildtet.

Opbrække: udtage indvoldene af et rådyr.

Opbrækket vægt: vægten på råvildt efter indvolde er taget ud.

Opbrækning: udtage indvoldene af et rådyr.

Opsats: hele bukkens hovedprydelse.

Opsætte: bukkens opsætning af opsatsen.

Overfaldsskade: skade på opsats fra hegninger, påkørsler eller andet.

Parole: jagtlederens dagsorden for jagtdagen.

Parykbuk: buk med opsats i bast, som ikke fejes og bliver ved med at vokse.

Patrielalbinoer: delvise albinoer.

Pensel: hårdusk ved bukkens penis.

Perler: ujævnheder på opsatsens stænger.

Pladsbuk: den stærkeste buk i et område.

Post: den plads en jæger stilles på under jagtafviklingen.

Proptrækker-opsats: opsats, som falder lidt sammen under opsatsdannelsen, grundet ringe forkalkning.

Prædation: rovdyrs indgriben i vildtbestanden.

Pürsch: liste eller snige.

Pürschsti: sti, hvor der er fjernet blade og grene, så jægeren kan gå uden at larme frem til hochsitz eller hochstand.

Randeffekt: et revir med mange skovkanter og kanter langs remiser og levende udgør en randeffekt.

Registreret schweisshundefører: Hundefører med en godkendt og trænet hund til at følge sporet på anskudt hjortevildt.

Returbuk: ældre buk, som grundet alderen begynder at sætte en mindre opsats.

Revir: et jagtområde

Revirgrænser: revirgrænserne er de usynlige grænser som pladsbukkene, og for den skyld gammelråerne, har om deres områder.

Rosenkrans: den nederste store runde del på opsatsens stænger.

Rosenstok: de to runde knoglestykker, mellem kraniet og rosenkransene.

Rålam: handyr optil etårsalderen.

SCI: Safari Club International.

Satelitbuk: en toårig buk, som færdes tæt på pladsbukken, selvom han bliver jaget væk hver gang, han møder pladsbukken.

Schweiss: blod fra hjortevildtet, uden for dyrets krop.

Schweissregistret: register med navne og telefonnumre på landets registrerede schweisshundeførere.

Seksender: bukkeopsats med tre sprosser på hver stang.

Selektiv jagt: en målrette jagtform i råvildtforvaltningen, hvor man kun afskyder specielt udvalgte dyr.

Sidde: råvildtet sidder, når det hviler/drøvtygger. Hvis råvildtet ligger ned, er det dødt.

Sikre: råvildtet bruger alle sine sanser og stirrer mod en evt. fare.

Skidtrøv: råvildt med diarre.

Skrab: råvildtets skrab i.f.m. territoriehævdelse eller for at komme ned til føde.

Skinning: tage skindet af dyret.

Skridtbuk: buk, hvis opsats sidder på en måde, så det ser ud som, den marcherer. Den ene stang er normalt stillet, mens den anden stang enten hælder fremad eller bagud.

Skudafstand: afstanden fra skytten til det vildt, der skydes til.

Skudhold: inden for skudafstand for at kunne give et dræbende skud.

Skudtegn: den måde, vildt reagerer på, når det rammes af riffelkugle eller hagl.

Stærkeste buk: i menneskeverdenen er det den buk med den største og kraftigste opsats. Blandt råvildtet er det ikke opsatsstørrelsen, som afgør, hvem der er den stærkeste.

Skydestige: det samme som hochsitz.

Skydetårn: det samme som hochstand.

Skørtet: hårdusk omkring hundyrets kønsåbning.

Smaldyr: det samme som smalrå.

Smalrå: hundyr, der endnu ikke har sat lam.

Smælde: råvildtets advarselssignal til artsfælder og fjender.

Snabelsko: en defekt, som gør, at klovene fortsætter med at vokse, til stor gene for råvildtets bevægelsesmuligheder.

Snithår: hår fra råvildtet, som er røget af ved en påskydning.

Snithårsbog: En bog med hår/pels fra de forskellige steder på kroppen af råvildtet. Bruges af reg. schweisshundeførere til hjælp med at tyde et anskudssted.

Spejl: den lyse del af hjortevildtets bagende

Spidsbuk: et årsdyr som har opsat en opsats uden øjen- eller bagsprosser.

Spring: i efteråret/vinteren kan råvildtet samles i større eller mindre spring.

Sprosser: navnet på opsatsens ender.

Strejfskud: skud, der kun snitter råvildtet uden at lave skade.

Stænger: hovedstangen på bukkeopsatsen.

Svælgbremser/larver: larver, som sætter sig i svælget på råvildtet, til stor gene for noget råvildt.

Sæde: stedet på jorden, hvor råvildt har siddet.

Sætte op: en buks opsætning af årets opsats.

Sårfeber: sårfeber opstår 1-2 døgn efter en anskydning.

Tapskud: betegnelsen for skud på den øverste del af rygsøjlen, så dyret bliver lammet i kortere tid.

Territorium: det område en buk (eller gammelrå) forsvarer mod indtrængende.

Terrænpleje: de nødvendige tiltag på reviret som tilgodeser vildtet.

Testosteron: mandligt kønshormon, som dannes i bukkens testikler.

Topsprosse: den øverste sprosse på opsatsen.

Totalalbinoer: helt hvidt råvildt.

Trykjagt: en jagtform, hvor råvildtet trykkes frem til riffelskytterne.

Trykkeperioden: den periode umiddelbart efter fødslen (14 dage), hvor lammene sidder helt stille i vegetationen det meste af dagen for at kunne overleve rovtøj.

Udlæg: afstanden mellem stængerne.

Udvandring: De yngste dyr (han- og hundyr) kan blive nødt til at udvandre grundet pladsproblemer på reviret.

Ulige (antal ender): en opsats med flere ender på den ene stang end på den anden. Den stang, der er flest ender på, bruges altid i forbindelse med det ulige antal. Dvs. hvis der er to ender på den ene stang og tre ender på den anden, vil det være en ulige seksender.

Veksel: sti som råvildtet benytter ofte, så det tydeligt ses i vegetationen eller på jorden.

Vildtagre: fodermarker etableret til vildtet.

Vildtparade: skudt vildt lægges op i bestemt rækkefølge.

Vom: én af de fire maver hos råvildtet.

Vædderhorn: opsats, som falder meget sammen under opsatsdannelsen grundet ringe eller mangelfuld forkalkning under opsatsens vækst.

Waid: mavesækken hos råvildtet.

Øjensprosse: den nederste fremadrettet sprosse på opsatsen.

Østrogen: kvindeligt kønshormon, som dannes i æggestokkene.

Åring: et etårsdyr

{backbutton}

Udskriv Email